Dine tarme er en hjælpsom kemifabrik

Denne artikel er fra medlemsmagasinet Diabetes, september 2021.

Alle mennesker har 1-2 kilo bakterier, arkæer, virus og svampe i deres tarm. Deres vigtigste rolle er at holde  os sunde og raske. Der er altså mange gode grunde til at passe godt på dine sundhedsfremmende mikrober.

Din krop er en omvandrende bolig for godt 50.000 milliarder bakterier, du bærer rundt på i tarmen, og er en  del af det, der kaldes mikrobiomet.

Mikroberne er en velintegreret del af din krop. De kan sammenlignes med en uundværlig kemifabrik, der i døgndrift knokler på højtryk for at holde dig rask. De fører endda også en kontinuerlig samtale med din  hjerne om dit helbred. Smart.

Men hvordan holder vi så mikroberne tilpasse? Og kan vi gøre noget i forhold til at forebygge diabetes – eller komplikationer til diabetes. Eller give din krop de bedste vilkår, hvis du har diabetes?

Det har magasinet Diabetes talt med professor Oluf Borbye Pedersen om. For på redaktionen har vi ønsket at formidle viden om, hvilken betydning tarmenes mikrober har for vores sundhed. Og hvor langt man er i dag i  forhold til viden om deres indflydelse på udvikling af diabetes.

Der er nemlig banebrydende forskning i gang. Hvor altså Oluf Borbye Pedersen, forskningsleder fra Novo  Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, er blandt de internationalt førende på feltet.

I artiklen kan du læse om:

• Tarme og kronisk sygdom
• Menneskets mikrobiom
• Det, vi spiser
• Tarmbakteriernes betydning for diabetes
• Få opskriften til professorens grønne energigrød

Tarme og kronisk sygdom

Vi har spurgt professoren om, hvordan man som menneske med diabetes kan bruge den viden, der findes om tarmbakteriernes betydning for sundheden.

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at det er et spørgsmål, han får stillet næsten dagligt. Både fra mennesker  med og uden en kronisk sygdom.
Han understreger, at det korte svar er:
– Vi ved det ikke. Endnu. 
– Og alligevel. Vi ved, at den måde, vi lever på, har kæmpestor betydning for sammensætning og funktion af  mikroberne. Og, at de har betydning for, hvordan vi har det mentalt og fysisk, siger han og forklarer, at  forskningen viser, at mange kroniske sygdomme ser ud til at have en direkte kobling til uorden i mikroberne
i fordøjelseskanalen.

– Men det er ikke klart, om det er ændringer i dem, der forårsager sygdommen, eller omvendt. For så længe mikrobiomet er i balance, producerer eller modificerer det hundredvis af forskellige molekyler, der har en beskyttende virkning på udvikling af sygdomme, siger Oluf Borbye Pedersen.

– På den anden side: Hvis mikrobiomet i længere tid har været i ubalance, for eksempel på grund af forkert sammensat kost, mangel på motion, rygning, for meget alkohol eller kroniske infektioner, begynder det at producere molekyler, der efter nogen tid kan være med til at udvikle kronisk sygdom.

Vi véd, at det vi spiser, påvirker tarmmikrobiomet til at producere stoffer, der enten nedsætter eller øger risikoen for kronisk sygdom

Der er altså to ting, der kendetegner den ubalance i tarmmikrobiomet, man ser ved kroniske sygdomme:

• En nedsat mangfoldighed af bakteriearter
• En ubalance i sammensætningen, der fremmer en kronisk inflammation i tarmen og i alle kroppens organer

Det kan føre til, at man får en eller flere af de omkring 30 forskellige kroniske sygdomme, der går under  betegnelsen folkesygdomme. For eksempel type 2-diabetes, sklerose eller depression.

Det er vel at mærke sygdomme, alle mennesker, er arveligt disponeret for at udvikle. For enhver af os bærer rundt på mange sårbarhedsvarianter i vores DNA, der gør os udsatte for sygdommene.

Det oplagte spørgsmål er så, hvorfor ikke alle mennesker får en eller flere folkesygdomme i løbet af livet?
Oluf Borbye Pedersen understreger igen, at det korte svar endnu engang er: Det ved vi ikke.

– Men, når det er sagt, arbejder vi med hypotesen om, at de fleste af de genetiske risikofaktorer ikke får magt til at bryde igennem og gøre os syge. Ganske enkelt fordi mikroberne, især dem der lever i tarmen, producerer mange sygdomsforebyggende stoffer, der lægger sig som et skjold over den arvelige sårbarhed, siger han.

Menneskets mikrobiom

I din tarm er der omkring 50.000 milliarder tarmbakterier. Antallet af virus skønnes at være dobbelt så stort. Hertil kommer arkæer og svampe. Tilsammen kaldes det tarmmikrobiomet. 

Mikroberne vejer 1-2 kilo hos et voksent menneske. De dækker en tarmoverflade på 32 kvm. 

Omkring 99 procent af mikroberne er enten harmløse eller hjælpsomme mikrober, så længe de befinder sig inde i tarmen.

Det, vi spiser

Oluf Borbye Pedersen minder os om, at forskningen endnu ikke har endelige svar på, hvad der udløser autoimmune sygdomme.

– Men vi véd, at det vi spiser, påvirker tarmmikrobiomet til at producere stoffer, der enten nedsætter eller  øger risikoen for kronisk sygdom, siger han.

Det bringer os frem til hele artiklens overordnede spørgsmål. Nemlig: Hvordan kan jeg som person gøre mikrobiomet tilpas? 

Anbefalingen fra Oluf Borbye Pedersen er entydig og klar:

• Spis efter de officielle kostråd og fyld masser af plantebaseret og fiberfyldt mad på din tallerken
• Dyrk daglig motion
• Ryg ikke og overdriv ikke alkoholen

– På den måde fremmer du væksten af mikrober, der producerer et hav af sundhedsfremmende stoffer, som holder immunsystemet i form, mindsker inflammation i kroppen og holder hud og slimhinder sunde, siger han.

Opfordringen fra Oluf Borbye Pedersen gælder også at drikke masser af vand og være fysisk aktiv.

– Det øger fordøjelsen og nedsætter tidsrummet, maden er undervejs i tarmene. Det er en fordel, for hvis  maden opholder sig længe i tarmen, begynder tyktarmens bakterier at nedbryde proteiner til  sundhedsskadelige stoffer, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Han forklarer, at forskerne arbejder med den hypotese, at når mennesker foretrækker især fed mad fra  firbenede dyr og måske ikke får bevæget sig så meget, vil det øge antallet af bakterier, der fremkalder  kronisk inflammation, insulinresistens og åreforkalkning i kroppen. Det får de, ellers gavnlige mikrober, til at producere andre slags stoffer i deres enormt store kemifabrik, der kan aktivere en eller flere genetiske sygdomme.

– Med andre ord: Vi antager, at kemifabrikkens store udvalg af produkter er afhængige af vores livsstil. Og det er viden, der giver den enkelte mulighed for at passe godt på den personlige kemifabrik.

Tarmbakteriernes betydning for diabetes

Tarmbakterieprofilen er ændret i forhold til raske både hos mennesker med type 1-diabetes og type 2-diabetes. Men på hver sin måde. Der forskes intenst i at finde ud af om den ændrede tarmbakterie-sammensætning og -funktion hos mennesker med diabetes bidrager til at øge risikoen for udvikling af sygdommene. Mens vi venter på svar på de videnskabelige spørgsmål, kan alle, inklusive mennesker med diabetes, forbedre deres helbred ved at øge deres antal af forskellige tarmmikrober.

Bakterieboost:
Professorens grønne energigrød

En let måde at sikre sig, at dine tarmbakterier får de rigtige "brændstoffer" til at producere mange 
sundhedsfremmende stoffer, er at spise professorens grønne energigrød:

• En halv avocado (et must pga. sunde fedtstoffer og giver konsistens)
• 0,5 stk. æble
• 0,5 stk. saften fra presset citron
• frisk ingefær (mængde efter smagspræference)
• frisk gurkemeje (mængde efter smagspræference)
• 10 stk. vindruer eller en halv kiwi
• 5 stk. tørrede valnødder
• 1 ark sushitang
• 3 håndfulde spinat
• 1 bundt persille
• en håndfuld broccoli
• en håndfuld bønnespirer
• Et halvt glas urtete

Sådan gør du:

Forbered de friske grøntsager, og læg dem i en skål i køleskabet om aftenen.

Fjern kernehus fra æbler, skræl fra kiwi mv.

Hæld grøntsagerne i en blender med stor motorkraft sammen  med urteteen.

Blend indtil det får karakter af en finkornet, grøn og velduftende grød.

Pynt med friske, frosne (optøede) eller tørrede bær eller krydderurter.

Den færdige grønne grød skal spises straks efter tilberedning og bør ikke opbevares i køleskab over flere  timer.

Nogle mennesker med diabetes observerer en uhensigtsmæssig stigning i blodsukkeret omkring en time efter indtagelse af den grønne grød. Det kan undgås ved lige efter indtagelse af grøden at spise noget kraftigt proteinholdigt. For eksempel en portion skyr.

Pr. person:

Energi: 1900 kJ/ 450 kcal
Kulhydrat: 36 g
Fedt: 24 g
Protein: 17 g
Kulhydrat pr. 100 g: 7 g
Frugt og grønt: 400 g