Type 2-diabetes er den mest lærerige sundhedspolitiske showcase, der findes

DEBAT: I udformningen af en ny sundhedsaftale, er det afgørende at løfte behandlingen af kronikere. Her er type 2-diabetes et glimrende eksempel på, hvordan man kan strukturere et sådant løft, skriver Claus Richter.

Læge Taler Til Patient
20. maj 2021 | Af Claus Richter, Adm. direktør i Diabetesforeningen

Statsminister Mette Frederiksen har som bekendt annonceret, at regeringen i 2021 vil spille ud med et samlet bud på en ny sundhedsaftale. Det er der bred opbakning til og ønske om i både det sundhedsfaglige og sundhedspolitiske landskab.

I Diabetesforeningen ser vi også et klart behov for en bred sundhedsaftale – og vi tegner også meget gerne en del af løsningen.

Derfor har Diabetesforeningen samlet et ekspertpanel og en refe­rence­grup­pe, der frem mod sommer skal bistå med at udvikle en vifte af konkrete anbefalinger til, hvordan patientforløb for mennesker med type 2-diabetes kan styrkes og udvikles.

Clausrichter
Adm. direktør, Claus Richter

Ekspertpanelet og referencegruppen vil også komme med klare bud på, hvordan de frem­tidige indsatser for mennesker med type 2-diabetes bør organiseres. Arbejdet er i fuld gang, men viser allerede nu, at der i særlig grad er behov for løfte det tværsektorielle samarbejde samt sikre en langt mere målrettet og individualiseret involvering af patienterne i egen behandling, så viften af tilbud skræddersys den enkelte patients behov i en hverdag med diabetes.

Der er gennem de sidste 10-15 år sket et markant løft i diabetesbehandlingen – særligt på sygehusene. I takt med, at en kommende sundhedsaftale forventes at flytte flere opgaver ud i almen praksis og i det kommunale sundhedsvæsen, er der brug for en fast struktur for at løfte viden og kompetencer ud i det nære sundhedsvæsen. Det kræver for eksempel nationale forpligtende standarder, kvalitetsplaner for den kommunale opgaveløsning samt modeller for reel inddragelse af patienterne.

De samlede perspektiver, løsninger og anbefalinger fra møderne samles i et politisk inspirations­katalog med udspil til en ambitiøs plan for patienter med type 2-diabetes, som vi vil overrække til regeringen før sommerferien.

I udspillet indgår også en stribe af gene­relle perspektiver på, hvordan løsninger og anbefalinger for personer med type 2-diabetes kan bruges som et værdifuldt grundlag for den ambitiøse handlingsplan for personer med kronisk sygdom, vi har brug for bliver en del af den nye sundhedsaftale.

Type 2-diabetes viser vej til nye løsninger

Langt hovedparten af de mange danskere, der lever med en kronisk sygdom,  tilses i dag i almen praksis, og rigtig mange af dem er også i kontakt med det kommunale sundhedsvæsen gennem hjemmepleje, patientuddannelse, re­habilitering med videre.

Skal vi for alvor tage hånd om patienter med type 2-diabetes eller andre kroniske sygdomme, skal vi satse massivt på en fælles organisering, der understøtter samarbejdet på tværs af sektorer 

En ny sundhedsaftale skal levere klare bud på, hvordan vi styrker almen praksis, løfter kvaliteten i den kommunale sundhedsindsats og ikke mindst skaber et langt mere sømløst og sammenhængende tilbud til personer med kronisk sygdom i snitfladerne mellem sygehuse, almen praksis, kom­muner og et civilsamfund, der står klar til støtte op med patientrettede indsatser.

Her er type 2-diabtes nok den mest lærerige sundhedspolitiske show­case i forhold til målsæt­ninger, struktur, kvalitet og patientinddragelse i en kommende sundhedsaftale og en na­tional plan for kronisk sygdom.

Type 2-diabetes er i dag en af de største kroniske sygdomme i Dan­mark. Allerede i dag er over 250.000 danskere diagnosticeret med sygdom­men, og flere kommer til at leve længere med sygdommen. Dertil kommer, at mange i dag lever med udiag­nosticeret type 2-diabetes og flere hundredtusinde med prædiabetes.

Almen praksis har i dag behandlingsansvaret for 8-9 ud af 10 patienter med type 2-diabetes, og mange af patienterne har brug for en række kommunale tilbud.

De store udfordringer på type 2-diabetes knytter sig til tværsektorielt samarbejde, viden og res­sour­cer i almen praksis, kvalitet i de kommunale tilbud samt ulig­hed i opsporing og behandling. Det er præcis en række af de samme udford­ringer, som findes hos andre kroniske sygdomme.

Derfor ser vi muligheder for, at målrettede indsatser på type 2-diabetes i en national plan for kronisk sygdom med fordel kan pege på en fornuftig organisering af en styrket ind­sats for andre kroniske sygdomme i en kommende sundhedsaftale.  En bred aftale og helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen er en investering i bedre sundhed.

En bred aftale og helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen er en investering i bedre sundhed. 

Støtte til kronisk syge skal prioriteres

Skal vi for alvor tage hånd om patienter med type 2-diabetes eller andre kroniske sygdomme, skal vi satse massivt på en fælles organisering, der understøtter samarbejdet på tværs af sektorer, for eksempel gennem modeller for et forpligtende samarbejde og en opkvalificering af almen praksis samt systematisk deling af viden og data om forløbsplaner, behandlingsmål med videre. Dertil kommer mere differentierede metoder til involvering af patienterne.

Det vil være sundhedsfremmende og til stor gavn for den enkelte, for sund­hedsvæsenet og for samfundsøkonomien, hvis vi kan undgå, at en borger med type 2-diabetes også udvikler hjertekarsygdom eller nyresvigt, at den svært overvægtige udvikler gigt, og at dårligt behandlet kronisk sygdom medvirker til depression.

Derfor bør målrettet behandling og støtte til personer med kronisk sygdom stå helt centralt i et kommende sundhedsudspil.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 20. maj 2021.