Myter og misforståelser kan godt gøre ondt

Artiklen er fra medlemsmagasinet Diabetes, september 2022

Diabetes kan have konsekvenser for mentalt og fysisk helbred. En undersøgelse af den danske befolknings  viden og meninger om diabetes viser, at mange går rundt med en skæv opfattelse af, hvad diabetes er, og  hvad sygdommen skyldes. Det kan være med til at skabe helbredsproblemer for mennesker med diabetes. Både fysisk og mentalt.

I en befolkningsundersøgelse fra april 2022 har Diabetesforeningen undersøgt, hvad den danske befolkning ved og mener om diabetes. Resultaterne viser, at mange til en vis grad forstår, hvad diabetes er. Men der er også en del, der misforstår kerneelementer i sygdommene. Mange svar tyder altså på, at diabetesmyter  stadig lever i bedste velgående. Og det er et problem, siger Anne Hvarregaard Mose, psykolog i Steno Diabetes Center Aarhus.

– Vi ved, at hvis mennesker med diabetes har en negativ opfattelse af, hvordan omgivelserne ser på diabetes, kan de se sig nødsagede til at skjule deres diabetes, fordi de føler sig misforståede og oplever at folk ser ned  på dem, forklarer Anne Hvarregaard Mose og tilføjer, at det kan være medvirkende til, at man udvikler diabetesstress. En tilstand, der rammer næsten 25 procent af alle med diabetes og er forbundet med dårligere diabetesregulering og trivsel.

Forståelse er vigtigt

Anne Hvarregaard Mose forklarer, at myterne rammer mennesker med diabetes, fordi vi mennesker  grundlæggende har behov for at føle os forstået:

– Det er vigtigt for os, at andre kan sætte sig ind i, hvordan vi har det, og forstår vores udfordringer. Diabetes er en kæmpestor udfordring, som har enormt stor betydning for dem, der lever med sygdommen. Mange med diabetes har været igennem en sorg over at få en kronisk sygdom. Hvis man så for eksempel  bliver mødt med myten om, at man har fået type 1-diabetes, fordi man har spist for meget sukker, eller at  man jo kan kurere sig selv for diabetes, hvis bare man lever sundt nok, så gør det ondt. Fordi det dybest set  negligerer den sorg, man har været igennem, og den kamp man kæmper.

Der findes ingen kur

Befolkningsundersøgelsen viser, at 6 procent af danskerne tror, at sukker påvirker ens risiko for at udvikle type 1-diabetes. 28 procent tror, at overvægt øger risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Samtidig tror 22 procent af danskerne, at type 1-diabetes kan kureres med sund livsstil. Tanja Thybo, forskningschef i  Diabetesforeningen, fortæller, at de opfattelser af type 1-diabetes ikke er korrekte.

– Vi ved stadig ikke særlig meget om, hvorfor nogle udvikler type 1-diabetes, men overvægt, kost- og  motionsvaner ser ikke ud til at have nogen betydning. Der er nogle teorier om, at en tidlig virusinfektion muligvis kan øge risikoen. Derudover tyder forskning på, at der er nogle genetiske faktorer, der øger risikoen, men hvilke og hvorfor står stadig ikke klart, forklarer Tanja Thybo.

Hun understreger, at type 1-diabetes er en kronisk sygdom, det ikke er muligt at blive kureret for. 

Vores ord har betydning

Tanja Thybo tror, at myterne om type 1-diabetes kan skyldes flere ting. Først og fremmest, at der stadig er rigtig mange mennesker, der ikke kender forskellen på type 1- og type 2-diabetes.

– De ved måske godt, at der er de to typer, men forstår ikke, hvad forskellen er. Mange tror, at man får type 1-diabetes som barn og type 2-diabetes som gammel, men at de to typer ellers basalt set er den samme  sygdom, siger hun og slår fast, at type 1- og type 2-diabetes er to forskellige sygdomme.

Når medier, litteratur og sociale medier bruger udtryk som ”spis dig ud af din diabetes” uden at specificere,  hvilken type der er tale om, er de ifølge Tanja Thybo også med til at gøre det sværere for den almene  befolkning at forstå forskellen. 

– Det kan være medvirkende til, at myter opstår, siger hun og pointerer, hvor vigtigt det er at være  opmærksom på, hvordan vi taler om diabetes.

– Mange kalder for eksempel også stadig diabetes for sukkersyge – også blandt dem, der selv har  sygdommen. Men mange mennesker i befolkningen misforstår det og tror, at man bliver syg, fordi man ikke kan tåle sukker. Men diabetes handler om, at du er syg, fordi din krop ikke kan optage sukker, forklarer Tanja Thybo og tilføjer, at det er noget, mennesker med diabetes selv kan være opmærksomme på.

– Et ord som sukkersyge kan være med til at tale ind i myterne.

Man bliver ikke kureret

Når psykolog Anne Hvarregaard Mose taler om behovet for at føle sig forstået, er det ikke kun mennesker med type 1-diabetes, der står over for udfordringen med diabetesmyter. Befolkningens opfattelse af type 2-diabetes er også præget af misforståelser om sygdommen.

Befolkningsundersøgelsen viser, at 59 procent af danskerne mener, at type 2-diabetes kan kureres med sund livsstil. Den samme opfattelse gør sig i høj grad også gældende blandt de mennesker, der lever med type 2-diabetes. 54 procent af mennesker med type 2-diabetes svarer i undersøgelsen, at de mener type 2-diabetes kan kureres med sund livsstil.

Både Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen, og Jens Meldgaard Bruun, ph.d., læge på Steno Diabetes Center Aarhus og lægefaglig leder på Nationalt Center for Overvægt, afliver myten om, at man kan kurere type 2-diabetes.

– Nogle mennesker med type 2-diabetes kan blive medicinfri, og nogle kan få et normalt langtidsblodsukker ved hjælp af kost og motion. Men hvis de stopper den livsstil, vil de få forhøjet blodsukker igen, forklarer Jens Meldgaard Bruun og tilføjer:

– Type 2-diabetes er en kompleks sygdom, og det er ikke alle med type 2-diabetes, der kan få et normalt langtidsblodsukker udelukkende ved hjælp af kost og motion. Så uanset om man får et normalt blodsukker med eller uden medicin, så kan man desværre ikke blive kureret for type 2-diabetes.

Alle får ikke samme effekt

Jens Meldgaard Bruun og Tanja Thybo understreger, at selvom mennesker med type 2-diabetes ikke kan kureres, er der klare fordele for dem, hvis de forsøger at skabe sundere vaner omkring kost og motion og taber sig, hvis de er overvægtige.

– Hvis du taber bare fem procent af din kropsvægt, kan du få bedre blodsukkerkontrol, siger Tanja Thybo.

Hun reflekterer over, at myten på den måde er dobbeltsidet:

– På sin vis er det godt, hvis troen på den her myte og drømmen om at kunne blive kureret motiverer folk. Men myten bliver et problem, når den forstærker stigmaet omkring type 2-diabetes og puster til en følelse af skam i mennesker med type 2-diabetes og får dem til at få det dårligt med dem selv, hvis de ikke lykkes med at få gode blodsukkerværdier med kost og motion. For diabetes og behandlingen er ikke ens for alle, og det er ikke alle, der har lige god effekt af kost og motion.

Stigma og skam

Når de tre eksperter er enige om, at myten om, at man kan kurere sig selv for type 2-diabetes med sund  livsstil, er problematisk, så handler det altså om, at myten kan ende med at stigmatisere. Det kan gøre, at mennesker med type 2-diabetes bebrejder sig selv og skammer sig, hvis de ikke lykkes med at opnå et godt langtidsblodsukker med sund livsstil.

Myten kan tage rigtig hårdt på dem, fordi det taler ind i en opfattelse af, at mennesker med type 2-diabetes selv er skyld i, at de er blevet syge, og at det kunne have været undgået, hvis bare de havde formået at styre sig selv.

Vi skal støtte

Desværre viser befolkningsundersøgelsen, at der er 39 procent af danskerne, der mener, at type 2-diabetes  er selvforskyldt for dem, der har overvægt eller lever usundt. Tallene taler ind i en udbredt opfattelse af, at  overvægt er den største risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes, og mange tror samtidig, at man kun får type 2-diabetes, hvis man har overvægt.

– Jeg tror, at den opfattelse blandt andet bunder i, at overvægt er en risikofaktor, vi som forening, andre  organisationer og de offentlige myndigheder gør meget ud af at oplyse om, fordi det er den risiko, man kan gøre noget ved selv. Men det er problematisk, hvis der er en opfattelse i befolkningen af, at det er folks egen skyld, at de er blevet syge. Og især hvis det betyder, at samfundet ikke griber dem. Når en person får  konstateret type 2-diabetes, skal vi stå klar til at støtte – ikke pege fingre, siger Tanja Thybo.

– Det er også vigtigt at huske på, at overvægt i sig selv er virkelig komplekst. Forskning viser, at kost- og  motionsvaner er noget af det, der er allersværest at ændre.

Den største risiko

I befolkningsundersøgelsen lander overvægt, usund mad og drikke samt fysisk inaktivitet i toppen over de faktorer, befolkningen mener, har størst betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Og selvom  overvægt er en risikofaktor, er det kun 10 procent af den overvægtige befolkning, der har type 2-diabetes.  Arvelighed og alder er større risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes.

– Det er vigtigt at få budskabet ud: Alle kan få type 2-diabetes – uanset deres vægt. Risikoen er aldrig nul,  understreger forskningschefen.

Korrekt diagnose er vigtigt

Netop myterne om årsager til diabetes kan, ifølge Jens Meldgaard Bruun, ph.d., læge på Steno Diabetes  Center Aarhus og lægefaglig leder på Nationalt Center for Overvægt, være direkte skadelige for helbredet:

– Det kan være et stort problem, hvis befolkningen har nogle forkerte opfattelser af, hvad sygdommen  skyldes. Det kan resultere i, at folk får diagnosen senere, end de måske kunne have fået, hvis de havde den rigtige viden. Og tidspunktet for diagnosen kan have afgørende betydning for ens risiko for at udvikle en  række følgesygdomme, som kan være ret alvorlige.

Det er også et vigtigt område at være opmærksom på i almen praksis.

– Hvis der kommer en person på 45 år med overvægt ind med symptomer på diabetes, vil mange læger  typisk tænke type 2-diabetes. Men der kan godt være tale om en type 1-diabetes. Omvendt vil man måske  ikke tænke type 2-diabetes, hvis det er en slank person. Han understreger, at cirka halvdelen af de mennesker, der bliver diagnosticeret med type 1-diabetes er over 30 år, når de får diagnosen, og at personer med normalvægt også kan få type 2-diabetes.

– Er man som praktiserende læge på nogen måde i tvivl om diagnosen, er det altid bedre at konferere med  en specialafdeling, siger han og understreger, at det ikke kun er vigtigt i forhold til opsporing:

– Hvis en person først får at vide, at de har type 2-diabetes, for derefter at få at vide, de har type 1-diabetes, for til sidst at få at vide, de har type 1½-diabetes, så bliver de forvirrede og utrygge. Det påvirker deres tillid til sundhedssystemet og til deres behandling.

Knus diabetesmyterne

Fortæl os, hvilke diabetesmyter du har mødt. Når vi  har fået input til flere diabetesmyter, udgiver vi en samlet artikel, hvor Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen, giver svar på myterne.

Skriv til journalist Ninett Rohde Brandt: nrb@diabetes.dk 

Kilde: ”Viden om Diabetes 2022”. Befolkningsundersøgelse udført af Kantar Public for Diabetesforeningen i april 2022. 5.000 danskere deltog i undersøgelsen.

5 myter om diabetes

24 procent ved, at genetik/arvelighed har betydning for udviklingen af type 1-diabetes, mens 28 procent tror, at overvægt/fedme øger risikoen for at udvikle type 1-diabetes.

Fakta er, at overvægt ikke øger risikoen for type 1-diabetes. 

6 procent tror, at sukker påvirker ens risiko for at få type 1-diabetes. 

Fakta er, at man ikke får type 1-diabetes af at spise for meget sukker.

22 procent tror, at type 1-diabetes kan kureres. 

Fakta er, at type 1-diabetes er en kronisk sygdom, der ikke kan kureres.

39 procent mener, at type 2-diabetes er selvforskyldt for dem, der har overvægt eller lever usundt. 

Fakta er, at alle kan få type 2-diabetes uanset deres vægt. 

59 procent mener, at type 2-diabetes kan kureres med sund livsstil.

Fakta er, at type 2-diabetes er kronisk sygdom, der ikke kan kureres. 

Kilde: Undersøgelsen ”Viden om Diabetes 2022” er udført af Gallup, Kantar Public, for Diabetesforeningen. Data er indsamlet online blandt 5064 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år i løbet af marts måned 2022. Datamaterialet er vejet efter køn, alder, region og uddannelse.