Tidlig opsporing kan fange spiseforstyrret adfærd

At få type 1-diabetes er ikke det samme, som at man også får en spiseforstyrrelse. Langt de fleste gør det nemlig ikke. Men kigger man specifikt på gruppen af personer med diabetes, er der to til tre gange flere, der får forstyrret spisning eller en regulær spiseforstyrrelse end blandt deres jævnaldrende uden diabetes.

– Vi ved, at der er en sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og et højere langtidsblodsukker, derfor skal vi sikre, at vi så tidligt som muligt finder dem med behov for hjælp, siger Caroline Bruun Abild. Hun er ph.d.- studerende på et forskningsprojekt, der skal teste om et spørgeskema kan opfange tegn på forstyrret spisning og give mere viden om omfang, sværhedsgrad og risikofaktorer i forhold til forstyrret spisning blandt unge med type 1-diabetes.

En af forklaringerne på den højere forekomst er, at diabetes kræver et stort fokus på mad, kulhydrater og fysisk aktivitet. Derudover er unge sårbare, og sårbarheden kan i sig selv give næring til en spiseforstyrrelse. Diabetesstress kan også fremme det.

– Men det er her, at vi heldigvis kan gøre noget, fordi en tidlig opsporing giver bedre muligheder for at forbedre den unges forhold til krop og mad – og i sidste ende forhåbentlig forebygge udviklingen af spiseforstyrrelser, siger Caroline Bruun Abild.

Hun slår fast, at det er normalt for teenagere at være optaget af kroppen og i perioder afprøve slankekure og gå udenom særlige madvarer. Omkring 20 procent af den øvrige befolkning eksperimenterer også med forskellige diæter à la fedtfattig, stenalder og vegansk.

Vær obs på livskvaliteten

– Men bliver livskvaliteten påvirket, fordi tankemønstre og utilfredshed med kroppen fylder det hele, ændrer den unge adfærd og begynder at trække sig fra sociale sammenhænge, så er der tale om mistrivsel, og så skal man reagere, understreger Caroline Bruun Abild.

Ved Steno Diabetes Center Aarhus har de, som de første på verdensplan, iværksat en systematisk screening og behandling af unge med diabetes og tegn på forstyrret spisning.

Lene Juel Kristensen er tilknyttet projektet som psykolog. Ifølge hende kan en spiseforstyrrelse være en kæmpe belastning for både barnet/den unge og familien. Derfor opfordrer hun til, at man søger professionel hjælp og vejledning, hvis ens barn viser tegn på udfordringer med mad, krop og vægt. Der findes forskellige typer spiseforstyrrelser:

• Anoreksi
• Bulimi
• Tvangsoverspisning, BED.

Langt de hyppigste i forbindelse med type 1-diabetes er bulimi og tvangsoverspisning. Der er tilsyneladende ikke flere med type 1-diabetes, der udvikler anoreksi sammenlignet med den øvrige befolkning. Langt størstedelen af dem, der generelt udvikler forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse er piger/kvinder. Får mænd en spiseforstyrrelse, er det typisk BED.

Projektet vil vise, om dette mønster også bekræftes blandt drenge med diabetes.

– Der er hidtil ikke forsket ret meget i selve behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser og diabetes. Der er dog enighed om, at den kræver tidlig indsats og et bredt samarbejde mellem psykologer, sygeplejersker, diætister, læger og gerne en psykiater. Er der for eksempel tale om bevidst underdosering af insulin med henblik på vægttab, vil en gradvis øgning af insulin kræve en rigtig tæt kontakt til diabetesbehandleren sideløbende med samtaler med diætist og psykolog, siger Caroline Bruun Abild.

Elektronisk spørgeskema

Projektet screener årligt børn og unge med type 1-diabetes i form af et elektronisk spørgeskema, der besvares umiddelbart inden deres næste undersøgelse på hospitalet.

Hvis svarene tyder på forstyrret spisning, bliver det bragt op til konsultationen og efterfølgende analyseret af eksperterne.

– I forskningsprojektet kortlægger vi forekomsten og typen af forstyrret spisning eller spiseforstyrrelser og ser også på, om der er sammenhæng imellem forskellige fysiologiske
og psykologiske faktorer og et forstyrret forhold til mad/spiseforstyrrelser, siger Caroline Bruun Abild.

På sigt håber hun og hendes kolleger at udvikle værktøjer og tilbud, der kan forebygge et forstyrret forhold til krop og vægt. Derfor studerer de også de faktorer, der både udløser og fastholder en spiseforstyrrelse blandt unge med diabetes undervejs. De vil gerne op på 500 deltagende børn/unge og håber på, at flere vil vise interesse.

Den onde cirkel

– Blandt dem, der er blevet screenet og angiver symptomer, viser det sig, at de ofte har gået i lang tid og bøvlet med udfordringer med mad, krop og vægt, og at årsagerne til, at disse udfordringer opstår, er mange og forskellige, siger psykolog Lene Juel Kristensen.

Et velkendt mønster er, at mange børn og unge, der er utilfredse med krop eller vægt, springer morgenmad eller frokost over og derfor vil være mere tilbøjelige til at blive fristet af snacks og store mængder kalorier, når de kommer sultne hjem.

– Det kan føre til overspisninger, som de så ”straffer” sig selv for ved at undgå aftensmaden. I stedet bliver de sultne igen inden sengetid, snacker og dulmer den efterfølgende skyld og skam ved at springe morgenmad og frokost over den følgende dag. Eller, i værste fald, udelader insulinen for at modvirke kalorieindtaget. Det kan meget nemt blive en ond spiral, som både har konsekvenser i forhold til udviklingen af forstyrret spisning, men også kan påvirke diabetesreguleringen negativt, siger psykologen.

Råd til forældre

Generelt kan man sige, at forældre bør være opmærksomme på omvæltninger i den unges liv som flytning, skilsmisse og skoleskift, fordi det indebærer sårbarhed, som kan give grobund for et forstyrret forhold til sin krop. Caroline Bruun Abild anbefaler også, at man hjemme i familien taler om mad som mad, ikke som sund eller usund eller kulhydratrig eller
ikke:

– Lav så få regler om mad som muligt og snak så lidt om vægt som muligt. Stil spørgsmål, hvis I oplever, at den unge er meget optaget af sin krop og for eksempel ikke ønsker at blive vejet til konsultationerne, men spørg med nysgerrighed og omsorg som indgang. Ikke med hverken panik, kontrol eller fordømmelse i stemmen, for det kan forstærke den unges følelse af at være forkert. Prøv i stedet at tale om deres fantastiske unge krop, og hvordan man skal passe på den og sikre sig, at den får det nødvendige brændstof.

Lene Juel Kristensen supplerer med en opfordring til forældre om at være opmærksomme på, hvordan de omtaler deres egen krop.

– For en kritisk og negativ opfattelse og omtale af kroppen smitter.

Læs også artiklen 'Ingen diabetes, ingen spiseforstyrrelse' om Astrid Mosts kamp

Hold øje med alarmsignalerne

Camilla Bruun Abild giver forældre og pårørende følgende råd. Vær opmærksomme på:

• Vægtudsving, både pludseligt vægttab og vægtøgning
• Mistrivsel og ændret adfærd
• Nej til fritidsaktiviteter og/eller aftaler med venner. Begyndende selvisolation og dårligt humør
• Dårligere reguleret diabetes. Stiger langtidsblodsukkeret pludselig?
• Tager den unge sin insulin?
• Ændring i spisevaner? Spiser den unge anderledes end vanligt og undgår særlige fødeemner?
• Går den unge på toilettet umiddelbart efter måltidet?
• Tvangsmotionering. Er der regler for motion og skam, hvis det ikke lykkes?

Læs også: diabetes og spiseforstyrrelser

SoMe spiller en kæmpe rolle

I dag er det meningsløst at tale om unge piger og krop og vægt uden at inddrage sociale medier, som har et ekstremt fokus på det ideelle kropsbillede og dermed en enorm indflydelse både i form af redigerede portrætter og grupper, der for eksempel dyrker spiseforstyrrelser eller anden form for selvskade.

– I Norge har man med god effekt et projekt kaldet The Body Project rettet mod unge kvinder med type 1-diabetes. Målet er at forebygge spiseforstyrrelser, skabe et positivt selvbillede og træne et kritisk blik på de sociale medier. At aflive det nagende kritiske selvbillede, som de sociale medier har en stor andel i og at etablere et positivt, er nemlig usigeligt vigtigt, understreger Caroline Bruun Abild, der øjner lys i horisonten.

Større diversitet

– Der tegner sig et billede af større diversitet i fremstillingen af kroppen både på de sociale medier og i modeindustrien, hvor flere kendte modemærker bruger modeller i flere størrelser. Det er en tendens, der vil påvirke den kommende generation og forhåbentlig give mindre kropsutilfredshed, som jo er springbrættet til en spiseforstyrrelse. Når man holder dette sammen med, at flere kendte står frem med deres sensorer og dermed er med til at afmystificere diabetes, vil unge med diabetes også blive påvirket af udviklingen.

En anden positiv udvikling er, at BED blev anerkendt som diagnose i januar 2022. Endnu ved man alt for lidt om, hvordan man opsporer og behandler tvangsoverspisning, særligt blandt børn og unge. Lige nu forsøger man under Nationalt Center for Overvægt at udvikle et screeningsværktøj til opsporing af tidlig BED blandt børn og unge.

Forskeren runder af.

– Den viden, der kommer ud af det, vil også gavne mennesker med diabetes, ligesom vi håber, at vores eget forskningsprojekt kan være løftestang for fremtidige forskningsprojekter målrettet forebyggelse og behandling og generel opmærksomhed på risikoen for at få et spiseforstyrret forhold til mad, når man har type 1-diabetes.