AI skal gøres tilgængeligt for alle
Med den eksplosive udvikling af kunstig intelligens, AI, har sundhedsvæsenet allerede taget et langt skridt ind i udvikling af AI-baserede sundhedsteknologier. Hvad er potentialerne for sundhedsvæsenet og patienterne? Vi har spurgt Adam Hulman, seniorforsker i data science.
Forestil dig, at du får screenet dine øjne for retinopati og den efterfølgende billedanalyse foregår via kunstig intelligens. Eller at telefonkøen hos lægen nu er historie. I stedet taster du dit spørgsmål og får med det samme præcise oplysninger om din behandling, der bygger på dine specifikke data.
Det er blot udvalgte bud, som Adam Hulman giver på scenarier, du inden for kort tid vil opleve i din diabetesbehandling.
Han har sammen med ph.d. studerende Jonas Schaarup gennemført spørgeskemaundersøgelsen ‘Helbred i Midt’. Her er deltagerne blandt andet blevet spurgt om, hvordan de ser på kunstig intelligens og om de er trygge ved det i forhold til deres behandling.
Diabetes magasinet har talt med Adam Hulman om, hvilke potentialer og udfordringer ved brug af AI, han ser for sundhedsvæsenet og patienterne, i dette tilfælde mennesker med diabetes.
– Der er mange potentialer. For eksempel analyse af billeder, som vil bidrage til, at man hurtigere kan tage beslutninger og dermed give bedre behandling. Eller at AI vil styrke inddragelsen af data i ens behandling.
Adam Hulman betoner, at viden generelt vil blive langt mere tilgængelig. For eksempel arbejder hans forskningsgruppe sammen med Steno Diabetes Center Copenhagen om et projekt, der via et tilgængeligt værktøj på hjemmesiden videncenterfordiabetes.dk gør det enkelt at søge på videnskabelige artikler og samtidig få en opsummering af forskningsresultater på en forståelig måde. Værktøjet er rettet til både behandlere og patienter.
– Det er et værktøj, der vil blive meget relevant i hverdagen for mennesker med diabetes, siger Adam Hulman.
– Vi kender i dag til at søge på Google for at få viden. AI tager skridtet videre og giver skræddersyede svar. Mennesker med diabetes får altså helt nye muligheder for at få viden om sygdommen, siger Adam Hulman.
En markant forskel på Google og et ChatGPT-lignende værktøj er, at brug af AI i sundhedsvæsenet vil blive udviklet specifikt og være underlagt klinisk regulering. Og der skal skabes en striks videnskabelig evaluering af det.
AI udvikler sig megastærkt. I sundhedsvæsenet skal der ske en adaptation af metoder fra teknologien. Det sker langsommere i forhold til, hvordan AI udvikler sig lige nu. Det er en lang proces, der er i gang, og det kræver meget klinisk regulering og striks evaluering, inden det bliver sluppet løs i klinikken.
Adam Hulman, seniorforsker i data science
– Der er meget hype og mange forhåbninger. Men i sundhedsvæsenet, hvor det handler om mennesker, er det uhyre vigtigt, at vi skaber sikkerhed for data, regulering og evaluering, understreger Adam Hulman.
Han fremhæver, at nogle deltagere i undersøgelsen om patienters holdning til AI i sundhedsvæsenet udtrykker en bekymring for, at der bliver mest fokus tal og for lidt menneskelig kontakt.
– Den menneskelige kontakt er megavigtig. Og vi kan se i studiet, at især mennesker med diabetes er mindre villige til at erstatte den kontakt med AI. Men jeg vil pege på, at AI faktisk kan frigøre ressourcer i klinikken, for eksempel til mere tid til samtalen med patienten.
Adam Hulman peger på, at selv om mange af deltagerne i undersøgelsen havde kendskab til kunstig intelligens og gav udtryk for, at de var parate til det, var en stor andel usikre på, hvad der er fordele og risici.
– Den usikkerhed kan tolkes som utryghed ved det ukendte og manglende information. Jeg ser det derfor som meget vigtigt med en vedvarende åben diskussion om udviklingsprocessen af sundhedsteknologier baseret på kunstig intelligens.
– For jeg oplever, at resultaterne understreger et presserende behov for en patientcentreret udviklings- og implementeringsproces af AI-baserede løsninger i fremtidens sundhedsvæsen. Det er utroligt vigtigt lige nu at arbejde med at gøre det tilgængeligt ikke kun for teknologikyndige. Der har sundhedsvæsenet en stor opgave i forhold til at dele viden og uddanne patienter.
AI kan spare mennesker med diabetes tid i hverdagen. Der vil være mange situationer, hvor man har brug for viden, og i stedet for at være nr. 7 i telefonkøen får information fra en chatrobot, der er udviklet til behandlingsstedet og er klar til at svare på specifikke spørgsmål.
Adam Hulman, seniorforsker i data science
Til spørgsmålet om, hvordan man som menneske med diabetes kan forberede sig på mødet med kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, svarer Adam Hulman efter kort betænkningstid:
– 100 millioner mennesker over hele verden har prøvet ChatGPT. Jeg ved fra vores undersøgelse og samtaler med StenoPanelet, at mange her også har prøvet det. Erfaringen siger, at folk ofte er åbne for at bruge ny
teknologi. Det vil jeg også opfordre til at være, men samtidig: Vær kritisk. Følg med og find det, der forbedrer hverdagen med diabetes.
