Anbefalinger til ændringer i tilskud til diabetesmedicin får hård kritik af Diabetesforeningen
Medicintilskudsnævnets første udkast til anbefalinger for ændringer i tilskuddet til diabetesmedicin afslører, at en ændring af en tilskudsklausul kan være på vej, hvis anbefalingerne bliver til virkelighed. Ændringen betyder, at flere med diabetes risikerer at skulle igennem en række medicinskift for at få den rette behandling. Diabetesforeningen, der netop har sendt høringssvar i sagen, er kritiske overfor forslaget, der kan forværre den danske diabetesbehandling.
Den individuelle behandling står for skud i Medicintilskudsnævnets anbefalinger til ændringer i tilskud til diabetesmedicin.
Det mener Diabetesforeningen, der netop har sendt høringssvar til nævnets første udkast til anbefalinger for ændringer i tilskuddet til diabetesmedicin. Forslaget omhandler ikke insuliner, da de allerede har gennemgået en større ændring i tilskud efter anbefalinger fra Medicintilskudsnævnet.
For nogle vil den rette behandling være at få GLP-1 analoger, mens andre vil have brug for SGLT-2-hæmmere eller en anden type lægemiddel. Men den vurdering bør være op til hver enkelt persons læge.
Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen
Anbefalingerne fra Medicintilskudsnævnet lægger blandt andet op til, at tilskudsklausulen til generelt klausuleret tilskud på medicin af typen GLP-1 analoger ændres, så personen med diabetes skal have afprøvet en række andre lægemidler heriblandt SGLT-2-hæmmere, før GLP-1 analoger tages i brug. Anbefalingen bygger på forventninger om en potentiel økonomisk gevinst ved de foreslåede ændringer.
Indskrænker behandlingsmuligheder
Diabetesforeningen er stærk modstander af forslaget om at ændre i tilskudsklausulen for GLP-1 analoger og har i høringssvaret understreget en række alvorlige problemer ved forslaget.
– I Diabetesforeningen er vi meget kritiske overfor, at Medicintilskudsnævnet vil indskrænke mennesker med diabetes’ mulighed for individuel vurdering og skræddersyet behandling – en mulighed, der er helt centralt for at opnå den bedste diabetesbehandling, siger forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo, og understreger, at Diabetesforeningen kæmper for, at forslaget ikke rammer dem, der allerede er i behandling med de påvirkede lægemidler.
I Danmark lever over 300.000 danskere med type 2-diabetes og størstedelen behandles med receptpligtige lægemidler. Op imod 35 procent har følgesygdomme allerede ved diagnosetidspunkt, og mange har andre samtidige sygdomme, som de også modtager medicinsk behandling for.
Vi opfordrer Medicintilskudsnævnet til at genoverveje deres anbefalinger til ændringer i tilskudsklausulen. Det er fuldstændig afgørende, at mennesker med diabetes nu og i fremtiden sikres individuel vurdering og den bedste behandling for hver enkelt hurtigst muligt.
Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen
For nogle vil den rette behandling være at få GLP-1 analoger, mens andre vil have brug for SGLT-2-hæmmere eller en anden type lægemiddel. Men den vurdering bør være op til hver enkelt persons læge, mener Diabetesforeningen.
– Diabetes er en kompliceret sygdom med en tilsvarende kompliceret behandling. Lægen laver en faglig vurdering ud fra ens fysiske helbred, men det er også essentielt for behandlingens succes, at den tilpasses det enkelte menneskes liv og behov. Der er altså rigtig mange faktorer, der spiller ind, når ens læge vurderer, hvilken medicinsk behandling der er den rette for den enkelte med diabetes, understreger Tanja Thybo.
– Ændringen vil resultere i, at der i nogle tilfælde går længere tid end nødvendigt, før en person med diabetes kan få den rette behandling, når de er tvunget til først at skulle igennem diverse andre lægemidler, før de har ’optjent’ retten til at prøve GLP-1 analoger, siger Tanja Thybo og påpeger, at unødigt mange medicinskift også øger risikoen for medicinfejl.
Koster i kroner, livskvalitet og leveår
Diabetesforeningen mener ikke, at den potentielle økonomiske gevinst ved medicintilskudsnævnets forslag står mål med de menneskelige og økonomiske konsekvenser, det vil have, hvis ikke personer med diabetes tilbydes den rette behandling på det rette tidspunkt – uanset om den rette behandling så er SGLT-2-hæmmere, GLP-1 analoger eller noget helt andet.
– I værste tilfælde kan det at udsætte den rette behandling betyde, at risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme stiger. Det koster i livskvalitet og leveår for den enkelte med diabetes og for samfundsøkonomien, understreger Tanja Thybo.
Et dansk studie har vist, at set over ti år koster følgerne af for høje blodsukkerniveauer mere end 190 millioner kroner alene i behandling for hver nye årgang med diabetes. Medregnes de indirekte udgifter af blandt andet tabt produktivitet stiger samfundets udgifter til mere end en halv milliard kroner i perioden.
– Forskning viser en klar sammenhæng mellem for høje langtidsblodsukre og omkostningerne ved følgesygdomme. Så hvis man skal se det udelukkende fra et økonomisk synspunkt, giver det kun mening at finde frem til den rette behandling hurtigst muligt, siger Tanja Thybo.
Tusinder kan blive ramt af ændringen
Ifølge tal fra Medicintilskudsnævnet brugte lidt over 82.000 danskere GLP-1 analoger i 2021. Omkring 35 procent af dem har været i behandling med SGLT-2-hæmmere, inden de fik GLP-1 analoger, så de allerede opfylder de krav, Medicintilskudsnævnets foreslåede ændringer i tilskudsklausulen lægger op til.
Hvis Lægemiddelstyrelsen beslutter at følge Medicintilskudsnævnets forslag til ændringer i tilskudsklausulen, opfordrer Diabetesforeningen i høringssvaret kraftigt til, at Lægemiddelstyrelsen undtager de mange tusinder personer, der allerede i dag behandles med GLP-1 analoger, fra at blive omfattet af ændringen.
– Hos de personer med diabetes, der har opnået gode blodsukkertal med GLP-1 analog-medicin, vil det være imod lægefaglig fornuft at risikere unødige forstyrrelser i blodsukkerniveauet og de langsigtede risici dette har for udvikling af følgesygdomme for at opnå en mindre, kortvarig økonomisk gevinst, siger Tanja Thybo.
Rette behandling hurtigst muligt er afgørende
Diabetesforeningen har i høringssvaret til Medicintilskudsnævnet gjort opmærksom på problemerne ved den foreslåede ændring af tilskudsklausulen. Høringsfristen udløb i går, og Medicintilskudsnævnet vil nu gennemgå de indkomne høringssvar. Derefter skal de beslutte om, de vil lade forslaget forblive i sin nuværende form, eller om de vil udarbejde et nyt forslag, som i så fald vil udløse endnu en høringsrunde. Når Medicintilskudsnævnets endelige forslag er færdig, sender de det videre til Lægemiddelstyrelsen, som træffer den endelige beslutning om tilskud til diabetesmedicin.
– Vi opfordrer Medicintilskudsnævnet til at genoverveje deres anbefalinger til ændringer i tilskudsklausulen. Diabetes er en sygdom i kraftig vækst, og det anslås, at der i 2030 vil være over 420.000 danskere med type 2-diabetes. Vi står overfor en stille sundhedskatastrofe, og det er fuldstændig afgørende i kampen for et sundere Danmark, at mennesker med diabetes nu og i fremtiden sikres individuel vurdering og den bedste behandling for hver enkelt hurtigst muligt, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.
Læs Medicintilskudsnævnets forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin