Diabetesforeningen: Undtag personer med diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fra tilskudsændringer

Diabetesforeningen opfordrer i et nyt høringssvar til, at de 93.000 danskere med type 2-diabetes, der behandles med GLP-1-analoger i dag, undtages fra at blive omfattet af Medicintilskudsnævnets forslag om at fjerne tilskuddet til lægemidlerne, så de ikke fanges i et økonomisk tovtrækkeri mellem myndigheder og producenter.

Hoeringssvar Tilskud GLP 1 Ny
09. oktober 2023 | Af Maria Iversen [email protected]

I august 2023 offentliggjorde Medicintilskudsnævnet sit nye forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin, der ikke er insulin.

Her anbefaler nævnet, at lægen fremover skal søge om tilskud på vegne af de 93.000 mennesker, der siden 2013 er blevet behandlet med og fået tilskud til medicin under betegnelsen GLP-1-analoger.

Vi frygter, at denne store administrative opgave gidselstager diabetespatienter i et tovtrækkeri om prisen mellem myndigheder og lægemiddelindustri.

Det ser Diabetesforeningen kritisk på og har derfor sendt et høringssvar med en klar opfordring til Medicintilskudsnævnet om at genoverveje anbefalingerne til ændringen, fordi det kan forringe behandlingen at skulle igennem forskellige medicinvalg og ligeledes vil lægge en administrativ byrde på sundhedsvæsnet og sidst, men ikke mindst kan det øge uligheden, i og med at mange læger kræver gebyr for at søge om enkelttilskud.

Bekymrende eksperiment med alvorligt syge mennesker

Diabetesforeningens hovedbudskab i høringssvaret er, at alle med type 2-diabetes, der allerede behandles med en GLP-1-analoger i dag, skal have lov til at beholde medicinen med tilskud. Alt andet vil være et historisk stort eksperiment med alvorligt syge menneskers behandling.

– Vi har tillid til, at lægerne med guidelines fra faglige selskaber, er de bedste til at vurdere den enkeltes behandlingsmæssige behov. Derfor er det dybt bekymrende, at Medicintilskudsnævnet nu lægger op til at fjerne tilskuddet blandt personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge er kommet frem til, at er den rette for dem. Derfor mener vi, at de skal undtages fra tilskudsændringerne, understreger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

Diabetesforeningen ser åbent på at lægge et krav om afprøvning af andre lægemidler nedover nye patienter, der ikke tidligere har været i behandling med GLP1-analoger, men stiller spørgsmål ved enkelttilskudsmodellen, da den kræver for meget administrativt arbejde i et presset sundhedsvæsen.

Ekstra pres på et presset sundhedsvæsen

De bebudede tilskudsændringer kan altså blive et ekstra pres på sundhedsvæsenet, som i forvejen mangler tid med den enkelte med diabetes, advarer Diabetesforeningen.

Hvis forslaget bliver en realitet, skal de praktiserende læger nemlig gennemgå behandlingen af alle de personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger.

Af de 93.000 danskere, der i dag tager GLP-1-analoger, behandles over 51.000 samtidigt med enten insulin eller SGLT-2-hæmmer. Det vil sige, at mindst halvdelen må vurderes at være indenfor målgruppen for at modtage enkelttilskud. Hertil kommer alle de, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme eller følgesygdomme eller meget forhøjet blodsukker.

Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en økonomisk besparelse i udgifter til medicin.

- Vi bakker fuldt op om, at samfundets midler bliver brugt, hvor de skaber mest værdi, men netop derfor mener vi, at der ikke bør bruges en masse værdifulde ressourcer på at skrive og behandle ansøgninger om tilskud, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten, siger Tanja Thybo og fortsætter:

- Til gengæld frygter vi, at denne store administrative opgave gidselstager diabetespatienter i et tovtrækkeri om prisen mellem myndigheder og lægemiddelindustri.

Spørgsmål og svar

    Spørgsmål og svar
  • Hvorfor foreslår Medicintilskudsnævnet at ændre tilskuddet til GLP-1-analoger?

    + -

    Medicintilskudsnævnet har foreslået at ændre tilskudsstatus på GLP-1-analoger, så det nuværende generelt klausulerede tilskud ændres til ikke generelt tilskud. Det er normal procedure, at lægemidlers tilskudsstatus revurderes for at sikre, at lægemidlerne lever op til gældende regler for at kunne have generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud og dermed understøtte, at der er den mest rationelle anvendelse lægemidler. Revurderingerne betyder ikke nødvendigvis at et lægemiddel mister sit tilskud, nogle gange får lægemidler tilskud i forbindelse med revurderingerne hvor det tidligere ikke har været tilskudsberettiget. I 2022 gennemførte Lægemiddelstyrelsen en ændring af tilskudsstatus for insuliner, og nu er turen kommet til de øvrige diabeteslægemidler, der senest blev revurderet i 2013.

  • Hvem beslutter om tilskuddet skal ændres, og hvornår bliver det besluttet?

    + -

    Det er Lægemiddelstyrelsen, der i sidste ende beslutter om de vil følge Medicintilskudsnævnets indstilling til revurdering af tilskudsstatus. Der kan være flere høringsrunder inden Lægemiddelstyrelsen tager stilling til forslaget, og det er derfor uklart, hvornår der træffes en endelig afgørelse. Diabetesforeningen følger processen tæt, og deler på vores medier, når der er nyt i sagen.

  • Hvad gør Diabetesforeningen for at sikre, at tilskuddet ikke fjernes?

    + -

    Diabetesforeningen har nu skrevet høringssvar ad to omgange. Herudover er vi i dialog med myndighederne og med politikere på både regionalt og nationalt plan om forslaget.  

  • Hvad er forskellen på generelt tilskud, generelt klausuleret tilskud og ikke generelt tilskud?

    + -

    Generelt tilskud er et tilskud, som gives automatisk til meget medicin. Det betyder, at alle der køber denne medicin får tilskud på apoteket.

    Nogle gange gælder tilskuddet kun, hvis du har en bestemt sygdom eller er en del af en bestemt persongruppe – det kaldes generelt klausuleret tilskud. GLP-1-analogerne har haft et generelt klausuleret tilskud.

    Lægen vurderer, om du er omfattet af klausulen og viser det ved at markere ”tilskud” på recepten. Så skal du betale det samme, som hvis der var generelt tilskud.

    Hvis et lægemiddel ikke har generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud (og du opfylder klausulen), betyder det, at du enten skal betale den fulde pris for medicinen eller din behandler skal søge om enkelttilskud, også kaldet individuelt tilskud til dig.

    Du kan læse mere på Lægemiddelstyrelsens side om tilskud.

  • Hvad skal min behandler gøre, hvis det lægemiddel, jeg bruger, mister tilskud?

    + -

    Din behandler skal vurdere, om der skal søges om enkelttilskud eller om der er et alternativt lægemiddel med generelt tilskud, som du skal skifte til. Hvis du skal skifte til et andet lægemiddel, skal du have en ny recept og instruktioner af din behandler.

  • Hvordan kvalificerer man til enkelttilskud?

    + -

    Din læge skal ansøge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen foretager herefter en individuel vurdering af lægens ansøgning. Sagsbehandlingstiden er i langt de fleste tilfælde mindre end 14 dage og du får besked i din e-boks, hvis du har fået tildelt tilskud. Hvis du ikke har e-boks fremsendes bevillingen til dig med post, men apoteket kan se bevillingen i systemet og du behøver ikke at medbringe bevillingen på apoteket.

    I enkelte tilfælde kan der dog gå op til 2 måneder, hvis ansøgningen kræver særlig vurdering.

    Kun din læge får besked, hvis der gives afslag på ansøgningen om enkelttilskud til dig. Lægen får en begrundelse for afslaget og har derefter ansvaret for i samarbejde med dig at finde frem til den bedste behandling.

  • Hvordan søger jeg om enkelttilskud?

    + -

    Det er lægen, som skal søge om enkelttilskud for dig.  Ansøgningen skal sendes til Lægemiddelstyrelsen. Lægen skal beskrive dit sygdomsforløb og årsagen til der er valgt den pågældende behandling. Dine økonomiske forhold har ingen betydning.

    Nogle læger tager et gebyr for at ansøge om enkelttilskud. Det er lægen selv, der bestemmer om der opkræves gebyr, og i så fald hvor meget der opkræves.

  • Hvis jeg får enkelttilskud, hvad koster min medicin så, efter de nye regler?

    + -

    Så vil din medicin koste det samme, som hvis det havde generelt eller generelt klausuleret tilskud. Altså det samme som før ændringerne trådte i kraft.

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke opfylder betingelserne for enkelttilskud?

    + -

    Hvis du får afslag på enkelttilskud, skal du tale med din behandler om hvilken medicin du skal behandles med i stedet. Eller du kan fortsætte på din medicin, men betale fuld pris.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg er uenig i afgørelsen om enkelttilskud? Kan jeg klage over afgørelsen?

    + -

    Du kan ikke klage over afgørelsen til en anden administrativ myndighed. Derimod kan afgørelsen indbringes for domstolene.

  • Kan jeg stadig få min medicin uden enkelttilskud og hvad vil det koste?

    + -

    Ja, du kan stadig anvende din recept. Så vil det koste lægemidlets fulde pris.

Efterspørger en grundig analyse

Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger er blandt andet blevet til på baggrund af data for sidste års recepter, der sætter spørgsmålstegn ved, om for mange får GLP1-analoger uden, at anden medicin er afprøvet først.

Både Medicintilskudsnævnet og Sundhedsstyrelsen har på denne baggrund konkluderet, at der er tale om irrationelt brug af GLP-analoger.

Diabetesforeningen mener dog, at det er et for spinkelt datagrundlag til en entydig konklusion af en uhensigtsmæssig brug af GLP-1-analoger.

I høringssvaret efterspørger Diabetesforeningen derfor, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse, hvor det undersøges nærmere, hvem der tager lægemidlerne i dag, og inddrager informationer om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne komme med anbefalinger på et oplyst grundlag.

- Vi har flere gange efterspurgt en grundig analyse af, hvad det er for en population, der behandles med GLP-1-analoger i dag, så det på et større og dybere datagrundlag kan vurderes, om der er tale om et irrationelt forbrug. Men vi har ikke set disse data endnu, og derfor opfordrer vi i høringssvaret til, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse og fremlægger data, siger Tanja Thybo.

Diabetesforeningen har sammen med relevante virksomheder, videnskabelige selskaber og interessenter haft mulighed for at indsende høringssvar. Nu skal Medicintilskudsnævnet tage stilling til, om det ændrer noget på nævnets indstilling, eller om nævnet vil overlevere sine anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen, der skal træffe den endelige afgørelse om tilskudsstatus på diabetesmedicin eksklusive insulin.

Diabetesforeningen følger sagen tæt og kæmper for, at det findes en løsning, der ikke tager 93.000 menneskers helbred som gidsler. Det gør vi via synlighed, høringssvar og ved oplysende, opsøgende arbejde over for relevante parter i sagen.