Diabetesforeningen: Undtag personer med diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fra tilskudsændringer
Diabetesforeningen opfordrer i et nyt høringssvar til, at de 93.000 danskere med type 2-diabetes, der behandles med GLP-1-analoger i dag, undtages fra at blive omfattet af Medicintilskudsnævnets forslag om at fjerne tilskuddet til lægemidlerne, så de ikke fanges i et økonomisk tovtrækkeri mellem myndigheder og producenter.
I august 2023 offentliggjorde Medicintilskudsnævnet sit nye forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin, der ikke er insulin.
Her anbefaler nævnet, at lægen fremover skal søge om tilskud på vegne af de 93.000 mennesker, der siden 2013 er blevet behandlet med og fået tilskud til medicin under betegnelsen GLP-1-analoger.
Vi frygter, at denne store administrative opgave gidselstager diabetespatienter i et tovtrækkeri om prisen mellem myndigheder og lægemiddelindustri.
Det ser Diabetesforeningen kritisk på og har derfor sendt et høringssvar med en klar opfordring til Medicintilskudsnævnet om at genoverveje anbefalingerne til ændringen, fordi det kan forringe behandlingen at skulle igennem forskellige medicinvalg og ligeledes vil lægge en administrativ byrde på sundhedsvæsnet og sidst, men ikke mindst kan det øge uligheden, i og med at mange læger kræver gebyr for at søge om enkelttilskud.
Bekymrende eksperiment med alvorligt syge mennesker
Diabetesforeningens hovedbudskab i høringssvaret er, at alle med type 2-diabetes, der allerede behandles med en GLP-1-analoger i dag, skal have lov til at beholde medicinen med tilskud. Alt andet vil være et historisk stort eksperiment med alvorligt syge menneskers behandling.
– Vi har tillid til, at lægerne med guidelines fra faglige selskaber, er de bedste til at vurdere den enkeltes behandlingsmæssige behov. Derfor er det dybt bekymrende, at Medicintilskudsnævnet nu lægger op til at fjerne tilskuddet blandt personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge er kommet frem til, at er den rette for dem. Derfor mener vi, at de skal undtages fra tilskudsændringerne, understreger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.
Diabetesforeningen ser åbent på at lægge et krav om afprøvning af andre lægemidler nedover nye patienter, der ikke tidligere har været i behandling med GLP1-analoger, men stiller spørgsmål ved enkelttilskudsmodellen, da den kræver for meget administrativt arbejde i et presset sundhedsvæsen.
Ekstra pres på et presset sundhedsvæsen
De bebudede tilskudsændringer kan altså blive et ekstra pres på sundhedsvæsenet, som i forvejen mangler tid med den enkelte med diabetes, advarer Diabetesforeningen.
Hvis forslaget bliver en realitet, skal de praktiserende læger nemlig gennemgå behandlingen af alle de personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger.
Af de 93.000 danskere, der i dag tager GLP-1-analoger, behandles over 51.000 samtidigt med enten insulin eller SGLT-2-hæmmer. Det vil sige, at mindst halvdelen må vurderes at være indenfor målgruppen for at modtage enkelttilskud. Hertil kommer alle de, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme eller følgesygdomme eller meget forhøjet blodsukker.
Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en økonomisk besparelse i udgifter til medicin.
- Vi bakker fuldt op om, at samfundets midler bliver brugt, hvor de skaber mest værdi, men netop derfor mener vi, at der ikke bør bruges en masse værdifulde ressourcer på at skrive og behandle ansøgninger om tilskud, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten, siger Tanja Thybo og fortsætter:
- Til gengæld frygter vi, at denne store administrative opgave gidselstager diabetespatienter i et tovtrækkeri om prisen mellem myndigheder og lægemiddelindustri.
Spørgsmål og svar
Efterspørger en grundig analyse
Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger er blandt andet blevet til på baggrund af data for sidste års recepter, der sætter spørgsmålstegn ved, om for mange får GLP1-analoger uden, at anden medicin er afprøvet først.
Både Medicintilskudsnævnet og Sundhedsstyrelsen har på denne baggrund konkluderet, at der er tale om irrationelt brug af GLP-analoger.
Diabetesforeningen mener dog, at det er et for spinkelt datagrundlag til en entydig konklusion af en uhensigtsmæssig brug af GLP-1-analoger.
I høringssvaret efterspørger Diabetesforeningen derfor, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse, hvor det undersøges nærmere, hvem der tager lægemidlerne i dag, og inddrager informationer om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne komme med anbefalinger på et oplyst grundlag.
- Vi har flere gange efterspurgt en grundig analyse af, hvad det er for en population, der behandles med GLP-1-analoger i dag, så det på et større og dybere datagrundlag kan vurderes, om der er tale om et irrationelt forbrug. Men vi har ikke set disse data endnu, og derfor opfordrer vi i høringssvaret til, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse og fremlægger data, siger Tanja Thybo.
Diabetesforeningen har sammen med relevante virksomheder, videnskabelige selskaber og interessenter haft mulighed for at indsende høringssvar. Nu skal Medicintilskudsnævnet tage stilling til, om det ændrer noget på nævnets indstilling, eller om nævnet vil overlevere sine anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen, der skal træffe den endelige afgørelse om tilskudsstatus på diabetesmedicin eksklusive insulin.
Diabetesforeningen følger sagen tæt og kæmper for, at det findes en løsning, der ikke tager 93.000 menneskers helbred som gidsler. Det gør vi via synlighed, høringssvar og ved oplysende, opsøgende arbejde over for relevante parter i sagen.