Diabetesforeningens forskningschef: Fire highlights fra ADA
I slutningen af juni var forskere og behandlere fra hele verden samlet til verdens største diabeteskonference ADA for at blive klogere på de seneste forskningsresultater indenfor diabetes. Læs mere her om de emner, Diabetesforeningens forskningschef fandt mest interessante – og få hendes kommentarer til den spændende nye diabetesforskning.
Verdens største diabeteskonference American Diabetes Association (ADA) blev afholdt i slutningen af juni, hvor over 12.000 behandlere, forskere og fagfolk fra hele verden var samlet for at dele og diskutere de nyeste anbefalinger og forskningsresultater på diabetesområdet. Den fire dage lange diabeteskonference bestod af mere end 190 sessioner og 2.000 forskningspræsentationer. Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo, uddyber nogle af de emner, hun fandt mest interessante.
Automatiske insulinpumper giver den bedste blodsukkerregulering
Automatiske insulinpumper (AID), der selv doserer insulin afhængigt af de blodsukkerværdier, en person får målt ved hjælp af en kontinuerlig sensorbaseret glukosemåler (CGM), giver den bedste blodsukkerkontrol. Det viser et nyt dansk studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Forskerne har gennemgået blodsukkerværdier fra i alt 2.689 personers CGM-målinger over fire uger og sammenlignet fire forskellige behandlingsmetoder. Dataene viser, at personer, der bruger automatisk insulinpumpe, har bedre blodsukkerregulering end personer, der bruger for kontinuerlig sensorbaseret glukosemåling, men bruger det sammen med for eksempel ikke-automatiserede insulinpumper eller pen. Faktisk har personer, der bruger AID, næsten 10 gange så stor chance for at opnå alle anbefalede behandlingsmål for CGM-værdier (mindst 70 procent af døgnet med værdier mellem 3.9-10 mmol/l, maksimum 4 procent under 3.9 mmol/l og maksimum 25 procent over 10 mmol/l) sammenlignet med dem, der bruger insulinpen og en CGM uden alarmfunktion. AID-brugere har også langt bedre værdier end personer med CGM og insulinpumpe, der ikke er automatiske.
Kommentar: Det her studie viser, at det betaler sig at give mennesker med diabetes adgang til det bedst mulige diabetesudstyr. Mange andre studier i diabetesteknologi har været udført i samarbejde med producenterne af diabetesudstyret, men dette studie er et uafhængigt studie med real-life data, der tydeligt viser, at det gavner behandlingen at give mennesker med diabetes en sensor og en pumpe, der er forbundet, og automatisere insulindoseringen. Det understreger den gevinst, der er i at give mennesker med diabetes adgang til behandling med diabetesteknologi.
Læs, hvordan Diabetesforeningen kæmper for lige adgang til diabetesteknologi
Stort fokus på sensorbaseret glukosemåling til type 2-diabetes
Sensorbaseret glukosemåling har længe været fremhævet i behandlingen af type 1-diabetes, men flere undersøger nu diabetesudstyrets muligheder for personer med type 2-diabetes. Der var masser forskning på ADA-konferencen i brug af sensorbaseret glukosemåling i behandlingen af mennesker med type 2-diabetes, og en af de mange sessioner på konferencen var dedikeret til en paneldiskussion af emnet under titlen ”Continous Glucose Monitoring in Type 2 Diabetes – Are We There Yet?”.
Kommentar: Der var meget spændende forskning i sensorbaseret glukosemåling til type 2-behandling. Idéen om at bruge CGM til personer med type 2-diabetes i for eksempel 2-4 uger til at lære om, hvordan motion og forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret, er virkelig spændende. Det er relevant at undersøge mulighederne, fordi mad og motion har stor betydning i behandlingen af type 2-diabetes, og det påvirker hvert enkelt menneske forskelligt. Det blev også diskuteret i forhold til behandling af prædiabetes, hvor det potentielt kan være en hjælp til at forebygge en fremtidig diabetesdiagnose.
Udsættelse af type 1-diabetes inkluderes i ADA’s anbefalinger til diabetesbehandling
Med ADA-konferencen fulgte også en opdatering af anbefalinger til behandling af diabetes, der er udgivet i ”Standards of Care in Diabetes – 2023”. Blandt andet anbefales det nu, at man overvejer behandling med Tzield (Teplizumab-mzwv infusion) til udskydelse af type 1-diabetes til udvalgte personer i alderen otte år eller ældre, der er på stadie to i udviklingen af type 1-diabetes. Medicinen er den første godkendte medicin til udskydelse af type 1-diabetes i USA. Medicinen er endnu ikke godkendt på det danske marked.
Kommentar: Indtil nu har man ikke kunnet tilbyde behandling, før folk allerede har fået en type 1-diagnose. Men der er sket en virkelig stor udvikling i behandlingen af type 1-diabetes indenfor de seneste år, og det er virkelig fantastisk, at vi nu har fået så meget større forståelse for sygdomsudviklingen, at forskere har kunnet udvikle et middel, der kan udskyde udviklingen af type 1-diabetes for en udvalgt gruppe mennesker. Det har betydning i forhold til risikoen for følgesygdomme, og det mindsker risikoen for at debutere med ketoacidose, da man bedre kan forberede sig på, at diagnosen er på vej. Det er rigtig stort, at ADA nu officielt anbefaler denne behandling, og selvom medicinen lige nu kun er godkendt i USA, er det også gladeligt nyt for os. Jeg tænker, det kun er et spørgsmål om tid, før lignende behandlingsmuligheder finder vej til Danmark.
Læs mere om Tzield: Første medicin til at udskyde type 1-diabetes godkendt i USA
Vægttabsmedicin viste lovende resultater for mennesker med type 2-diabetes og overvægt
Diabeteskonferencen bød på en række resultater fra studier, der har undersøgt effekten af forskellige former for vægttabsmedicin både til mennesker med og uden type 2-diabetes. Filip Krag Knop, professor, overlæge og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Herlev og Gentofte Hospital, præsenterede resultaterne fase 3 i studiet PIONEER PLUS. Det internationale studie, der inkluderede 2294 personer med type 2-diabetes, har undersøgt effekten af tabletbehandling med forskellige doser semaglutid. Resultaterne viste større effekt i form af større vægttab og lavere HbA1c ved 25 og 50 mg oral semaglutid sammenlignet med 14 mg.
Kommentar: Semaglutid er det aktive stof, der er i præparater som Rybelsus og i Ozempic, som vi har set meget positive resultater af. Forskerne i PIONEER PLUS har undersøgt effekten af at give semaglutid i højere dosis, end vi kender fra Rybelsus 14 mg, som er den tabletbehandling, de har sammenlignet med i studiet. Resultaterne af de højere doser på 25 og 60 mg ligner dem, vi har set ved behandling med Ozempic. Det vil gøre den effektive behandling med semaglutid mere tilgængelig, hvis studiet resulterer i, at tabletbehandling med semaglutid i højere doser kommer på markedet, fordi det blandt andet giver personer med diabetes, der for eksempel har nåleskræk, mulighed for at få behandlingen i tabletform. Og det giver flere muligheder for mere individuel behandling, der tilpasses den enkelte med diabetes’ behov.
