Kassetænkning spænder ben for den rette hjælp

Christoffer Buster Reinhardt (C), formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden og medlem af Danske Regioners bestyrelse, er blevet interviewet af Diabetesmagasinet til det faste indlæg "5 om politik" om, hvad Sundhedsstrukturkommissionen kan gøre for mennesker med diabetes. Artiklen er fra medlemsmagasinet Diabetes, september 2023. 

Hvad er de største problemer for mennesker med kronisk sygdom, Sundhedsstrukturkommissionen skal gøre op med?

Mit håb er, at der en gang for alle bliver gjort op med den kassetænkning, der er mellem kommuner og regioner. Der skal placeres et entydigt ansvar for det nære sundhedsområde. Det kræver, at man har mod til at foreslå en række opgaveflytninger og ændringer i de økonomiske strukturer. Det er min vision, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at håndtere, at en person kan fejle mere end én ting ad gangen.

Hvordan får vi et sundhedsvæsen med tidligere opsporing og forebyggelse af blandt andet diabetes?

Udiagnosticeret diabetes kan føre til en lang række alvorlige følgesygdomme. Jeg så gerne, at der kom en mere systematisk og evidensbaseret opsporings- og forebyggelsespolitik. Ikke at det skal handle om løftede pegefingre, men så man giver alle muligheden for høj livskvalitet. I lyset af den demografiske udvikling og den hastige fremgang af nye behandlingsmuligheder er det helt afgørende at se på opgavefordelingen. I den forbindelse er det vigtigt, at det ikke kun er de praktiserende læger, men at flere faggrupper spiller med – for eksempel fodterapeuter og tandlæger.

Det er meget utilfredsstillende, at nogle borgere ender mellem to stole og ikke får den hjælp, de har brug for.

Christoffer Buster Reinhardt

I dag får alle i princippet samme behandling. Bør velbehandlede afgive tid til patienter med større behov?

For at behandle alle ens er man nødt til at differentiere mellem patientgrupper. Tiden skal prioriteres til de patienter, der har størst behov. I takt med, at der kommer flere læger, så bliver der også bedre muligheder for at styrke den praktiserende læges funktion som tovholder. Det behøver ikke at være mere ressourcekrævende, selvom nogle patienter skal have mere. For med den rette indsats kan vi forebygge, undgå komplikationer og spare unødige kontroller og behandlinger væk.

Hvad vil være dit råd i forhold til at gentænke almen praksis?

Vi skal drøfte honorarstrukturen for almen praksis med de praktiserende læger ved de kommende overenskomstforhandlinger, og det bør medføre ændringer i styringen af området. Jeg ønsker generelt, at praktiserende læger skal styrke behandlingen i forhold til patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Lægen skal være bedre til at holde snor i patienter og se på det samlede sygdomsbillede. Vi skal have lavet en udvidet tovholderfunktion sammen med de praktiserende læger.

Hvordan skal der gøres op med det postnummerlotteri, vi ser for mange mennesker med diabetes?

Det er meget utilfredsstillende, at nogle borgere ender mellem to stole og ikke får den hjælp, de har brug for. I dag spænder lovgivning og kassetænkning ben for, at borgere kan få den rette hjælp. Regionerne har foreslået, at hjælpemiddelområdet i højere grad skal drives i et forpligtende fællesskab med økonomi mellem den enkelte region og kommunerne, så borgerne ikke bliver kastebolde.