Jeg ville ønske, jeg havde talt om mine bekymringer før

I slutningen af juli bød Christina Krzyrosiak Hansen og Jacob Mark deres søn, Theodor, velkommen til verden. Nu går hun hjemme på barsel, men i mange år har Christina Krzyrosiak Hansen holdt tanken om en gravid mave og en baby i favnen på afstand. For 26 år siden fik hun konstateret type 1-diabetes, og dengang var meldingen, at det var svært og kompliceret at blive og være gravid med diabetes.

– Selvom jeg inderst inde rigtig gerne ville være mor, lavede jeg en mental blokering for at skåne mig selv. Så jeg ikke kunne blive skuffet, hvis nu min diabetes betød, at jeg ikke kunne blive gravid. Frygten har ligget så dybt i mig, at jeg ikke engang har tænkt tanken om at skulle have børn, fortæller hun.

Jeg vil være forælder

Da Christina Krzyrosiak Hansen møder Jacob Mark, melder han hurtigt klart ud. Han vil gerne være forælder. Pludselig blev hun nødt til at forholde sig til det ønske, hun ikke havde turde se i øjnene.

– Jeg sagde til ham, at det ville jeg også gerne, men jeg havde brug for at sætte mig ordentligt ind i, hvordan det ville være at være gravid med diabetes, fortæller hun.

I frygten for skuffelsen havde Christina Krzyrosiak Hansen ikke engang turde sætte sig ind i, om det ville være muligt. Efter samtalen med Jacob Mark tog hun mod til sig og googlede diabetes og graviditet.

– Det var en kæmpe fejl. Man kan nærmest kun læse, at det er tæt på umuligt at være gravid med diabetes. Det slog mig fuldstændig ud, og jeg blev megaked af det, fortæller hun.

Den store overraskelse

Christina Krzyrosiak Hansen får tid til en samtale med sin diabetessygeplejerske Dorte. Samtalen bliver skelsættende for hende.

– Jeg kan huske, hun sagde: Der er mange med diabetes før dig, der har fået børn. Det kan du sagtens.

Siden Christina Krzyrosiak Hansen fik type 1-diabetes for 26 år siden, er der sket en kæmpe udvikling indenfor behandlingen, og i dag kan man sagtens blive gravid og have en rigtig god graviditet med diabetes.

– Det var en kæmpe overraskelse for mig. Jeg blev virkelig glad, men også forvirret, for hvorfor havde jeg gået så mange år og haft den frygt? Jeg ville ønske, at jeg havde snakket med Dorte om mine bekymringer meget tidligere. Så jeg havde turde lade mig selv glæde mig til at blive mor, siger hun.

Diabetessygeplejersken understreger, at det er mere krævende at være gravid med diabetes, men hun forsikrer Christina Krzyrosiak Hansen om, at de nok skal få styr på det. Sygeplejersken fortalte blandt andet, at anbefalingen lyder, at kvinder med type 1-diabetes skal have et langtidsblodsukker under 53 mmol/mol, før de prøver at blive gravide.

– Fra den dag begyndte jeg at leve mere kontrolleret med min diabetes, og jeg arbejdede målrettet for at nå det famøse tal.

Holdt i hånden fra første sekund

Nogle måneder efter hun og Jacob Mark har fået grønt lys til at gå i gang med at prøve, står de med en positiv graviditetstest. I løbet af graviditeten skal Christina Krzyrosiak Hansen komme til kontrol på Rigshospitalet hver 14. dag. Hun får de almindelige skanninger, man får som gravid, men hun får også ekstra skanninger, fordi der i forbindelse med diabetes er en risiko for, at barnet bliver stort. Hun får diætistsamtaler og får testet sit langtidsblodsukker og gennemgået dataene fra sin sensor hver gang, hun er der.

Når man er gravid med diabetes, skal ens blodsukker ligge meget stabilt. For kvinder med en sensorbaseret glukosemåler lyder anbefalingen, at man mindst 70 % af døgnet ligger mellem 3,5 og 7,8 mmol/l, og at ens gennemsnitlige blodsukkerværdi ligger mellem 5 og 6 mmol/l.

– Jeg følte mig virkelig hjulpet igennem processen af personalet på Rigshospitalet. Før jeg blev gravid, tænkte jeg, at anbefalingen ville være umulig at nå. Men jeg blev hjulpet så meget, at selvom jeg troede, det var umuligt at være så godt reguleret, så klarede jeg det pludselig. Det har været en virkelig positiv oplevelse for mig.

Når jeg kom på Rigshospitalet, blev noget af den store ansvarsfølelse, jeg gik med, mindre. Hver gang jeg tog derfra, følte jeg mig lettere. Jeg trak vejret bedre igen.

Graviditeten indebærer også, at Christina Krzyrosiak Hansen i meget højere grad skal være opmærksom på kulhydrattælling og de forskellige kulhydraters reaktion i kroppen, og hun skal kontrollere sit blodsukker oftere.

Samtidig med de ekstra aftaler på hospitalet og den ekstra opmærksomhed på diabetesregulering, som graviditeten kræver, fortsatte Christina Krzyrosiak Hansen sin hverdag som borgmester i Holbæk Kommune, der ofte er præget af uforudsigelighed og lange dage.

– Glæden over, at jeg kunne blive gravid og få børn, var så altoverskyggende i mig, at jeg var villig til at gøre alt, der skulle til. Men det var rigtig hårdt at være gravid med diabetes både mentalt og fysisk. Når det er sagt, så har det været meget bedre og nemmere, end jeg havde troet. Fra det sekund, jeg blev gravid, blev jeg holdt i hånden, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Du gør det godt

Den ekstra opmærksomhed på diabetesregulering fandt sin rytme, men det resulterede også i, at Christina Krzyrosiak Hansen blev bekymret, når hun fik for højt blodsukker.

– Jeg ringede ind til Rigshospitalet, og så sagde de: ’Et par høje blodsukre skader ikke dit barn. Det handler om, at du skal være godt reguleret grundlæggende – og det er du. Så træk vejret ned i maven. Det går godt. Du gør det godt.’ Det var rigtig rart for mig at høre.

Rigshospitalet hjalp Christina Krzyrosiak Hansen med at finde balancen i hendes diabetesregulering. Samtidig var de meget optagede af, hvordan hun havde det mentalt under sin graviditet, og samtalerne med lægerne var vigtige for hende.

– De er virkelig dygtige og ved så meget om diabetes, så jeg fandt en enorm tryghed i at tale med sundhedspersonalet. Det gjorde, at mine bekymringer blev mindre og mindre.

Det kan jeg godt klare

Hun fortæller, at der generelt har været rigtig mange følelser på spil både før, under og efter graviditeten. Og det, der hjalp til at håndtere de følelser, var, at hun begyndte at sætte ord på dem.

– Det har virkelig gjort en stor forskel for mig at sparre med sundhedspersonalet. Hele vejen igennem mit forløb oplevede jeg at blive hjulpet og taget alvorligt. Når jeg kom på Rigshospitalet, blev noget af den store ansvarsfølelse, jeg gik med, mindre. Hver gang jeg tog derfra, følte jeg mig lettere. Jeg trak vejret bedre igen, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

– Det er virkelig på grund af deres og Jacobs støtte, at jeg i dag kigger tilbage på min graviditet og tænker: Det vil jeg faktisk gerne igen. Det kan jeg godt klare.