Lægens (b)ord
Hos den praktiserende læge og på hospitalet er samtalen om diabetes uundgåelig. Men hvilke tanker gør behandlerne selv om det sprog, de bruger til at beskrive sygdommen?
Vi skaber en dialog, der fremmer sundheden hos den enkelte. Sådan lyder et af de syv pejlemærker for de praktiserende lægers arbejde, som Dansk Selskab for Almen Medicin har udarbejdet. Bolette Friderichsen, formand og praktiserende læge i Hobro, fortæller, at pejlemærket ofte danner grobund for en række faglige diskussioner om, hvordan læger italesætter diabetes. Her er der især fokus på at inddrage patientens egne tanker og bekymringer.
– Som udgangspunkt bruger vi ordet diabetes på skrift, og hvis vi åbner samtalen. Men siger patienten, at vedkommende går rundt med en mistanke om sukkersyge, så siger vi også sukkersyge for at have den samme forståelsesramme, siger Bolette Friderichsen.
På spørgsmålet om, hvorvidt man er patient eller menneske med diabetes, bøjer hun dog ikke af.
– Vi er alle mennesker i en eller anden sammenhæng, men vi er også mere end det. Som læger siger vi patienter med diabetes for at signalere, hvilken kontekst mennesket befinder sig i. Ligesom man i fodboldklubben er holdkammerat med diabetes eller til folketingsvalg er stemmeberettiget med diabetes.
Bolette Friderichsen tilføjer, at hun er bevidst om, at sukkersyge rent lægefagligt er en upræcis betegnelse.
– Det giver ofte et indtryk af, vi nu skal snakke om, hvorvidt patienten må komme sukker i kaffen. Men det er jo kun en meget lille del af sygdommen. Vores viden om diabetes er anderledes, end da ordet sukkersyge vandt frem for mange år siden. Gennem årtiers forskning har vi lært, at det i højere grad er et metabolisk syndrom, hvor ikke kun sukkeret spiller ind, men blandt andet også fedtstofskiftet.
Brugere med diabetes
På Steno Diabetes Center Copenhagen er tilgangen tydelig.
– Vi anvender aldrig ordet sukkersyge, det vil blive opfattet som gammeldags og uprofessionelt! Det siger chefsygeplejerske Dorrit Thorsen.
Samtidig understreger hun, at kommunikationen er en kæmpe del af deres daglige indsats. Således forsøger man så meget som muligt at involvere de såkaldte brugere – en betegnelse, der er valgt af mennesker med diabetes tilknyttet klinikken.
– Vi ved helt generelt, at hvis der er manglende brugertilfredshed, så handler det ofte om kommunikationen eller mangel på samme. Netop derfor er det så vigtigt at have kommunikation for øje.
