Mætte børn lærer bedst

Debat: Regeringen har fremlagt et nyt folkeskoleudspil. Lad os afprøve om en forsøgsordning med skolemad kan gøre en positiv forskel for børn og unges generelle trivsel.

Skolebarn3
28. november 2023 | Af Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet, Claus Richter, administrerende direktør, Diabetesforeningen, Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår, Merete Juhl, administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Bragt i Berlingske 25. november 2023

Regeringen har fremlagt et nyt folkeskoleudspil. Nu vi er ved at gentænke vores folkeskole til gavn for både elevere, lærere og forældre, så lad os få maden og måltidet med.

Lad os plukke de åbenlyse frugter, som, vi fra forskningen ved, vil have en gavnlig effekt på læring og trivsel: Lad os afprøve om en forsøgsordning med skolemad kan gøre en positiv forskel for børn og unges generelle trivsel.

Det er svært at forestille sig en skole, hvor elevernes trivsel, motivation og praktiske færdigheder er i højsædet, hvis ikke eleverne er mætte og får sunde måltider, der indtages i fællesskab.

Mætte børn lærer nemlig bedst. Det synes indlysende, og det er også forskningsmæssigt dokumenteret. Senest ved den nye læsetestundersøgelse, som viser, at der er en klar negativ sammenhæng mellem læsning og sult.

Alligevel er tre ud af fire børn i Danmark sultne i løbet af en skoledag. Det har konsekvenser for sundheden, trivslen og for læringen. Forskningen viser også en markant social slagside, for det er overvejende børn fra lavindkomstfamilier, der ikke spiser morgenmad, og de spiser mindre frugt, grønt, fisk og fuldkornsprodukter.

Maden skal være varieret, grøn og velsmagende samt i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens »Kostråd til måltider for skoler og kantiner«, der bygger på de officielle kostråd - godt for sundhed og klima. Og så skal gode rammer og prioriteret tid være til stede.

I Sverige har de stor erfaring med skolemad og kan fremvise overbevisende resultater i form af øget uddannelseslængde og livsindkomst. Det er et klart bevis på, at skolemad både skaber trivsel nu og her og kan ses som en langsigtet investering.

Danmark har ikke en national strategi for mad og måltider i skolen. Det er det eneste velfærdsområde, der ikke prioriterer maden som en del af velfærdsydelsen. På verdensplan er det efterhånden kun få lande, der ikke har en sådan strategi for maden i skolen. Landbrug & Fødevarer, Kost og Ernæringsforbundet, Diabetesforeningen og Børns Vilkår foreslår derfor, at Danmark tager det første spadestik til en forsøgsordning med skolemad, så vi kan få dokumenteret - de forventeligt mange - positive effekter af skolemad.

Når regeringen og det resterende folketing nu skal i gang med at gentænke vores folkeskole, skal der lyde en kraftig opfordring til at prioritere mad og måltider i en ny politisk vision for folkeskolen. 

Læs mere

Læs Diabetesforeningens forebyggelsesudspil "Ny start på et sundere Danmark" her