Diabetesforeningen: Sæt politisk handling bag Behandlingsrådets grønne lys til diabetesteknologi
Store sundhedsmæssige effekter, bedre livskvalitet og sundhedsøkonomi er blandt de tungtvejende grunde til, at regionernes Behandlingsråd netop nu har givet en anbefaling af, at sensorbaserede glukosemålere skal tilbydes som behandlingsredskab til alle voksne med type 1-diabetes. Også for at gøre op med den geografiske ulighed, der hersker i dag. Derfor opfordrer Diabetesforeningen nu til, at der straks følges op politisk, så mennesker med diabetes ikke fortsat skal være fanget i et postnummerlotteri.
Bedre livskvalitet, bedre sundhedsøkonomi og regulering af sygdommen gør, at regionernes Behandlingsråd i dag har givet en anbefaling om, at sensorbaserede glukosemålere bør være et behandlingsredskab for alle med type 1-diabetes.
– Det er en klokkeklar anbefaling, som endelig anerkender sensorbaserede glukosemålere som en gevinst både økonomisk og i form af bedre livskvalitet. Vi i Diabetesforeningen opfordrer nu til, at den positive anbefaling straks bliver fuldt op af politisk handling, så ingen længere skal være fanget i et postnummerlotteri. For det kan blive et politisk Kinderæg, der både kan lette presset på sundhedsvæsnet, sikre bedre liv for den enkelte og gøre op med geografisk ulighed, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Anbefalingen fra Behandlingsrådet, der er nedsat som rådgivende organ for regionerne for at vurdere forskellige sundhedsteknologiers sundhedsøkonomiske og ulighedsskabende effekter, bygger på en faglig rapport, der dokumenterer, at der er en positiv økonomisk gevinst ved sensorbaserede glukosemålere over en livsperiode sammenlignet med fingerprikkere.
Når stort set samtlige politiske partier er enige om, at vi skal have fri og lige adgang til sundhed uanset postnummer, så forventer vi, at der snarest fra politisk side gøres op med det postnummerlotteri, der hersker på dette område
Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
Ligeledes er der dokumenteret større livskvalitet forbundet med teknologien. Sidst, men ikke mindst, betoner Behandlingsrådet også at der i dag hersker en ”uens praksis” i tildelingen af teknologien afhængig af bopæl.
Derfor anbefaler rådet at der skal sikres lige adgang over hele landet.
I rapporten fremgår det, at der er store regionale forskelle i tildelingen af sensorbaserede glukosemålere, som både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.
Diabetesforeningen har med en ny aktindsigt også dokumenteret, at der hersker store kommunale forskelle i tildelingen af sensorer som hjælpemiddel.
– Når stort set samtlige politiske partier er enige om, at vi skal have fri og lige adgang til sundhed uanset postnummer, så forventer vi, at der snarest fra politisk side gøres op med det postnummerlotteri, der hersker på dette område. Vi foreslår blandt andet, at det bliver gjort til et behandlingsredskab i regionerne, og når investeringen ser overkommelig ud, forventer vi snarlig politisk prioritering, siger Claus Richter.
Behandlingsrådet opgør regionernes budgetkonsekvens af sensorbaserede glukosemålere og administration til 141 mio. kr. over fem år, hvis den skal tildeles alle voksne med type 1-diabetes.
Desværre udestår der stadig en anbefaling, der vedrører alle med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange om dagen. Det er ellers en faglig anbefaling fra Dansk Endokrinologisk Selskab at tildele den gruppe mennesker en sensorbaseret glukosemåler.
– Vi i Diabetesforeningen vil kæmpe videre for, at teknologien kan tildeles den gruppe mennesker. Her kan man fra Christiansborgs side ændre hjælpemiddelbekendtgørelsen, så sensorbaserede glukosemålere kan blive et hjælpemiddel på linje med fingerprikkere, siger Claus Richter.
