Sukkersyge eller diabetes – ord skaber virkelighed

Et ordsprog lyder, at man skal sætte hjernen i gear, før man kobler munden til. Selv om sproget ganske rigtigt skal bruges med omtanke, findes der ingen manual. Heller ikke på spørgsmålet om, hvorvidt det hedder diabetes eller sukkersyge. Diabetesforeningens medlemsundersøgelse Livet med diabetes 2023 viser også, at der er delte meninger om ordene, både på tværs af diabetestype og alder. Alligevel har Diabetesforeningen valgt at slå en streg i sandet og altid bruge betegnelsen diabetes.

– Ordet sukkersyge tegner et fejlagtigt billede af, at det er sukker, man bliver syg af. I forvejen er der mange sejlivede myter om både type 1- og type 2-diabetes, og vi ser en risiko for, at brugen af ordet sukkersyge er med til at fastholde de myter. På samme måde afholder vi os fra at bruge betegnelsen diabetiker, fordi vi også ser mennesket adskilt fra sin sygdom. Altså diabetes er noget, man har – ikke noget, man er. Det siger Eva Tingkær, der er Public affairs-chef i Diabetesforeningen.

– I Diabetesforeningen vil vi gerne tage livtag med det stigma, der omgiver diabetes, og en af vejene til det går gennem sproget, siger Eva Tingkær og henviser til, at behandlerne på Steno Diabetes Center Copenhagen har samme opfattelse og altid siger diabetes.

Det magtfulde sprog

Ord rummer en betydning, der bliver fortolket ud fra situation og sammenhæng. Det samme gælder diabetes eller sukkersyge, eller hvad vi nu vælger at kalde den sygdom, som mindst 356.000 danskere lever med.

Sproget har en enorm magt, fordi det former, hvordan vi ser på verden, så hvis vi ændrer vores sprog, ændrer vi til en vis grad også verden.

Louise Phillips, professor, Roskilde Universitet.

Bestemte ord og vendinger kan for nogle opleves som en stereotyp spændetrøje, mens de for andre kan vække begejstring – uanset intentionen. Hvilket også kom tydeligt til udtryk i de mere end 300 kommentarer, der tikkede ind på Diabetesforeningens Facebookside, da vi i starten af juli satte gang i debatten om synet på ordene sukkersyge og diabetes.

Men hvordan kan et enkelt ord betyde noget forskelligt fra person til person? For at blive klogere på det har Diabetes magasinet allieret sig med Louise Phillips, professor ved Roskilde Universitet. Hun har beskæftiget sig med sprog i over 30 år og giver diskursbegrebet en nøglerolle.

– En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå os selv og verden på. Diskurserne er med andre ord de briller, vi ser verden igennem, bevidst såvel som ubevidst. Men diskurser afspejler ikke kun virkeligheden. De er også med til at skabe den, indleder hun.

Tag for eksempel ordet gammelmandssukkersyge, der i mange år er blevet brugt om type 2-diabetes og kraftigt insinuerer, hvem der får sygdommen. Nogle holder stædigt fast i den betegnelse. Andre vil indvende, at den strider imod det åbenlyse faktum, at også unge mænd og kvinder kan blive ramt af type 2-diabetes, og så går det ikke længere at kalde sygdommen for gammelmandssukkersyge.

Vi anvender aldrig ordet sukkersyge – det vil blive opfattet som gammeldags og uprofessionelt.

Dorrit Thorsen, chefsygeplejerske, type 2-diabetes.

Bliv klogere på behandlernes perspektiv på deres sprogbrug

Sommetider kan der være uenighed om, hvordan verden ser ud gennem de briller, vi bærer rundt på. Så opstår der en diskursiv kamp. Den kæmpes i særdeleshed også på diabetesområdet. Er man for eksempel diabetiker eller et menneske med diabetes?

– Betegnelsen diabetiker knytter sig til en biomedicinsk diskurs, især kendt fra hospitalsverdenen, hvor mennesket typisk reduceres til ét sygdomselement, der skal helbredes. Over for den opfattelse står en holistisk og personcentreret diskurs, der ser sygdommen som blot ét element af det hele menneske, forklarer Louise Phillips og tilføjer:

– En bestemt diskurs kan over tid vokse sig så stærk, måske fordi den gentages i medierne, at den bliver opfattet som sund fornuft. Sproget har altså en enorm magt, fordi det former, hvordan vi ser på verden, så hvis vi ændrer vores sprog, ændrer vi til en vis grad også verden.

Hellere stabil end god

Det er Bryan Cleal enig i. Han er seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen. For ham handler det om at løfte blikket:

– Vores sprog er dynamisk og udvikler sig løbende. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad der gemmer sig bag ordene, og hvordan vi kan nærme os principper, der skildrer sygdommen sandfærdigt. Men også engagerer den enkelte og støtter egenomsorgen, siger Bryan Cleal.

Han kommer med et kendt skoleeksempel:

– Når man italesætter resultatet af en diabeteskontrol som god eller dårlig, antyder man en moralsk vurdering af vedkommendes evne til at håndtere diabetes. Det er uheldigt sprogbrug, for hvem har brug for kritik, når tingene ikke går, som man lige håbede?

– Brug i stedet ordene stabil eller optimal om for eksempel blodsukre. Så anerkender vi, at en række faktorer påvirker diabetesbehandlingen, hvoraf mange er uden for personens egen kontrol, siger Bryan Cleal.

Sukkersyge er gammeldags, og vi er blevet så meget klogere på sygdommen. Min holdning er, at vi skal droppe ordet sukkersyge og bare kalde det diabetes.

Tine Suder, Type 2-diabetes

Læs Tine og tre andre personer med diabetes' refleksioner om deres ordvalg

Han samarbejder også med Diabetesforeningen om et projekt, der handler om sprogets betydning for mennesker med diabetes.

Kompleks hormonsygdom

At sproget er dynamisk, bliver understreget i Diabetesforeningens medlemsundersøgelse Livet med diabetes 2023.

Den viser, at der er en forskel på tværs af generationer. De 18–40-årige foretrækker at bruge ordet diabetes frem for sukkersyge, mens det forholder sig omvendt for de 40–65-årige.

– Ordet sukkersyge stammer fra en tid, hvor vores viden var meget begrænset. Nu ved vi langt mere. Blandt andet at det grundlæggende problem med type 1- og type 2-diabetes ikke er for meget sukker, men for lidt eller ingen virksomt insulin i kroppen. Dermed kan diabetes bedre forstås som en kompleks medicinsk hormonsygdom. Den viden er mange i den yngre generation vokset op med, hvilket også sætter sit tydelige præg på sproget, siger Eva Tingkær.

– I Diabetesforeningen har vi dedikeret en del af vores arbejde til at aflive myter, der kan være stigmatiserende. Det betyder ikke, at vi fordømmer dem, der bruger ordet sukkersyge, da det er helt op til den enkelte, hvordan man italesætter sygdommen. Vi vil gerne skabe debat og øge opmærksomheden på ordene og deres betydning. Det vigtigste er at lytte og respektere hinanden i den samtale.