Det er ingen skam at stjæle en god idé
Politikerne bag den kommende sundhedsreform har en enestående mulighed for at løfte kvaliteten og sikre den eftertragtede sammenhæng i behandlingen i sundhedsvæsenet. Alene ved at søge inspiration i den systematik og tænkning, der ligger bag de succesfulde kræftpakker.
Ofte bilder vi os selv ind, at det mest revolutionerende og nyskabende er de ideer, vi selv får.
Men nogle gange er det bare det smarteste og bedste at lade sig inspirere af noget, der ER opfundet og har vist sig at virke.
Det er i hvert fald tilfældet, når det gælder den fremtidige behandling i det nære sundhedsvæsen af de mange mennesker i Danmark, som lider af de store kroniske sygdomme som diabetes, gigt og KOL.
Her har politikerne i den kommende sundhedsreform en enestående mulighed for at løfte kvaliteten og sikre den eftertragtede sammenhæng. Alene ved at søge inspiration i den systematik og tænkning, der ligger bag de succesfulde kræftpakker.
Lige nu kan vi være nervøse for, at folketingspolitikerne i deres jagt på at give sundhedsreformen så nye klæder som muligt over for danskerne, især i form af nye strukturer, glemmer at kigge på alt det, som allerede virker og ignorerer de åbenlyse løsninger.
Men lad os være ærlige – der er intet smart ved at gamble med danskernes liv og helbred. Spil hellere på en vinderhest - og stjæl gerne.
For uanset hvordan politikerne sætter stregerne i det nye sundhedslandskab, mener vi som medicinalindustri og patientorganisation, at grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme skal finde vej til ikke alene regeringens sundhedsudspil, men også helt ind i den endelige sundhedsreform.
I dag oplever mange mennesker med kroniske sygdomme, f.eks. næsten 330.000 med type 2-diabetes, at behandlingstilbuddet i det nære sundhedsvæsen er præget af for store forskelle i forhold til post- og ydernummer, og at der mangler sammenhæng mellem de forskellige indsatser.
Udtryk som ”at falde ned mellem to stole” og ”forsvinde i sundhedsvæsenets Bermudatrekant” står desværre i kø, når vi hører på patienternes oplevelser.
Derfor peger vi på løsninger, som tager udgangspunkt i patienternes behov og baserer sig på fordums sejre.
I de nuværende kræftpakker er de enkelte trin i udredning og behandling tilrettelagt som et veldefineret forløb, både hvad angår tid og indhold.
Det har siden pakkernes indførelse i 2007 betydet, at de ensartede kvalitetskrav har løftet behandlingen markant, givet et mere ensartet behandlingstilbud på tværs af landet og fået overlevelsesraten til at stige.
Vores forslag om grundpakkeforløb bygger videre på de gode erfaringer fra kræftpakkerne med faste, forpligtende og rettighedsbaserede krav til patientens vej gennem systemet og en rettighed til en behovstyret behandlingsplan.
Dermed kan det konkrete indhold i sammensætningen af variere ud fra patientens behov
Det er faktisk allerede prøvet af for mennesker med type 2-diabetes i Region Syddanmark, hvor både patienter, almen praksis og kommuner oplever at en fælles systematik forbedrer både kvaliteten og sammenhængen.
En god start med type 2-diabetes hedder initiativet, og ligesom kræftpakkerne bygger det på en mere systematisk tænkning og sætter en klar kurs for den første tid med en kronisk sygdom og en god start på behandlingen.
Grundpakkeforløb giver altså mennesker med kronisk sygdom sikkerhed for den nødvendige sammenhæng og ensartede kvalitet på tværs - uanset hvilken struktur for reformen, som politikerne vælger.
Dermed kan flere med kronisk sygdom leve gode liv, få bedre mulighed for selv at træffe de rette valg ift. deres sygdom og færre vil have behov for indlæggelse.
Og det er vel et udmærket resultat, selvom man ”blot” har kopieret metoden fra et andet sted i sundhedsvæsenet.