Diabetesforeningen: En utryg afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen for mennesker med type 2-diabetes
Op imod 49.000 mennesker med type 2-diabetes kan med en ny afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen ende med ufrivilligt at skulle skifte medicin eller betale et gebyr for at ansøge om at beholde tilskuddet til deres nuværende diabetesmedicin. Det kan skabe usikkerhed om behandlingen, ulighed og unødigt bureaukrati, mener Diabetesforeningen, som dog er tilfreds med, at 52.000 mennesker ser ud til at kunne beholde medicintilskuddet uændret.
Artiklen er blevet opdateret i oktober 2024.
Dårligere diabetesbehandling, usikkerhed og mere ulighed i sundhed.
Det kan ifølge Diabetesforeningen blive resultatet for op imod 49.000 mennesker, efter at Lægemiddelstyrelsen har truffet en afgørelse om det fremtidige offentlige tilskud til diabetesmedicin, der ikke er insulin.
Lægemiddelstyrelsens afgørelse gælder for alle brugere af de såkaldte GLP-1-analoger, som Ozempic, Rybelsus og Trulicity.
Afgørelsen betyder, at op imod 49.000 mennesker med type 2-diabetes, som ikke har prøvet de såkaldte SGLT-2-hæmmere, som fx Forxiga og Jardiance, nu skal drøfte med deres læge, om de skal afprøve det først, eller søge enkelttilskud til den GLP-1-analog, som de bruger i forvejen.
Det har Diabetesforeningen protesteret mod i høringsperioden.
– Det skaber utryghed for de omtrent 49.000 mennesker, som nu risikerer at skulle igennem et medicinskift. Det kan betyde, at deres diabetes vil være mindre velbehandlet i den periode, hvor den anden medicin skal testes. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at skifte medicin, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.
Hun er derimod tilfreds med, at Lægemiddelstyrelsen har fundet en løsning for de ca. 52.000 mennesker med type 2-diabetes, der allerede HAR prøvet SGLT-2-hæmmere.
– Der er med afgørelsen heldigvis også delvist lyttet til os i Diabetesforeningen og skabt tryghed for ca. halvdelen af de med type 2-diabetes, som lige nu bruger GLP-1-analoger, og som vi vurderer ikke rammes af ændringerne i tilskuddet og kan fortsætte med den medicin, som deres læge har anbefalet dem, siger Tanja Thybo.
Manglende tillid til lægerne
Tanja Thybo ser også afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen som en bureaukratisk løsning, der er baseret på manglende tillid til lægerne, og som kan risikere at skabe endnu mere ulighed i sundhed, fordi de 49.000 mennesker kan risikere at blive opkrævet et gebyr ved lægen på op til 500 kr. for ansøgningen om enkelttilskud.
– Det er reelt set en tillid til de menneskers praktiserende læger, som Lægemiddelstyrelsen rokker ved med sin afgørelse, siger Tanja Thybo og fortsætter:
– Vi er meget bekymrede for, om ansøgningerne om enkelttilskud vil afholde nogle patienter fra den bedst mulige behandling, når de nu skal betale for, at lægen revurderer deres situation. Ofte hænger en ustabilt reguleret diabetes også sammen med at være socialt udsat, siger forskningschef Tanja Thybo.
Unødigt pres på praktiserende læger
I 2022 behandlede Lægemiddelstyrelsen i alt 88.000 ansøgninger om enkelttilskud for alle typer medicin. Det vil nu stige med de formentlig mange enkelttilskud om GLP-1-analoger, og det kan skabe en byrde på et sundhedsvæsen, der i forvejen er lagt ned.
– Afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen vil både skabe et ekstra unødigt pres på de alment praktiserende læger, som i forvejen har travlt, og kan risikere at skabe en ansøgningspukkel, fordi det vil give en betydelig større bunke af enkelttilskud, end hvad Lægemiddelstyrelsen behandler i dag. Derfor opfordrer vi også til, at der sikres, at ansøgningerne behandles på en hurtig og gnidningsfri måde, så mennesker med type 2-diabetes ikke skal have økonomiske udeståender unødigt længe – og sidst, men ikke mindst, at deres behandling ikke sættes over styr pga. bureaukrati, siger forskningschef Tanja Thybo.
Læs også: Hvad betyder ændringen i tilskud til medicin til type 2-diabetes for dig?
Læs også: Diabetesforeningen: Anbefalinger er en mavepuster til 93.000 mennesker med type 2-diabetes