Diagnosticering af personer med høj sandsynlighed for at udvikle type 1-diabetes

Vi er trådt ind i en ny tid i type 1-diabetes-forskningen, hvor vi kan diagnosticere personer, der med høj sandsynlighed vil udvikle type 1-diabetes i fremtiden, inden de har udviklet kliniske symptomer.

Type 1- diabetes er en heterogen sygdom, et såkaldt kontinuum, der rangerer fra genetisk disposition over autoimmunitet til klinisk metabolisk sygdom.

Over de senere år har vi opnået en bredere forståelse for ætiologien af type 1-diabetes, hvilket har gjort det muligt at diagnosticere børn, unge og voksne i den prækliniske fase. Ud fra den naturlige udvikling af type 1 diabetes kan vi definere sygdommen i tre stadier, hvor stadie ét og to kaldes for den præsymptomatiske fase. Denne fase er karakteriseret ved tilstedeværelsen af immunologiske markører, såkaldte ø-celleautoantistoffer: GADA, IA-2A, IAA og ZNT8.

I den præsymptomatiske fase vil vi kunne detektere disse autoantistoffer i blodet, ofte flere år før sygdomsdebut, hvor β-celle-funktionen vil være nedadgående, men uden symptomer på hyperglykæmi, figur 1 [1].

Vi kan derfor bruge autoantistoffer som en robust markør for risikoen for udvikling af type 1-diabetes i fremtiden.

Tidlig opsporing af høj-risiko population

Ved tilstedeværelsen af blot ét autoantistof ser vi en 15% risiko for at udvikle klinisk sygdom indenfor en 20-årig periode, mens en påvisning af ≥2 autoantistoffer identificerer personer med præsymptomatisk type 1-diabetes (stadie ét og to). I stadie ét vil glukosemetabolismen ikke være påvirket, mens der i stadie to kan påvises en ikke-symptomgivende dysglykæmi.

Personer med to eller flere autoantistoffer vil have en næsten 100% livstidsrisiko for at udvikle klinisk type 1-diabetes (stadie tre), hvor halvdelen vil have udviklet type 1-diabetes indenfor fem år, og 3/4 vil have fået diagnosen indenfor ti år. Derimod vil personer, der tester negativ for alle fire autoantistoffer stort set ingen risiko have for at udvikle type 1-diabetes, figur 2 [2].

Vi ser i dag, at flere og flere interventionsmodaliteter retter sig mod stadie ét og to type 1-diabetes, da disse stadier synes at være et kritisk terapeutisk vindue til at standse sygdomsprogression. Timingen i at få etableret et program til tidlig opsporing, der identificerer den population, der vil få gavn af nye behandlingsmuligheder, er derfor optimal.

Nye muligheder for behandling

I DiaUnion vil vi etablere og implementere tidlig opsporing af førstegradsslægtninge på Steno Diabetes Center Copenhagen, med udvidelse til de resterende Steno Centre i Danmark i nærmeste fremtid.

Som førstegradsslægtning har du en 15x øget risiko for type 1-diabetes, hvortil vi vil screene for autoantistofpositivitet og monitorering af sygdomsprogression. Dette giver mulighed for tidlig behandling med insulin, deltagelse i nye kliniske behandlingsstudier eller behandling med nye lægemidler i målet om at forsinke/forhindre sygdomsudvikling. Gennem blodprøver, der vil kunne tages hjemmefra, vil vi identificere høj-risiko personer, der vil blive fulgt og vejledt over en periode på foreløbig tre år.

DiaUnion giver derfor helt nye muligheder for behandling, da vi rammer et tidspunkt i sygdomsprocessen, hvor behandling vil have langt større mulighed for at forsinke eller stoppe
klinisk diagnose.

Når vi endnu ikke kan helbrede, hvad kan vi så?

Ved sygdomsprogression vil vi kunne skride ind med tidlig insulin behandling, hvilket har vist sig markant at reducere risikoen for diabetisk ketoacidose [3-5]. Udeblivelsen af diabetisk ketoacidose er prædiktivt for færre hypoglykæmiske episoder op til 10 år efter debut, bedre metabolisk kontrol og forlængelse af honeymoon-perioden, hvor insulinbehovet er reduceret [6].

Derudover ved vi, at forebyggelse af tidlig progression kan forhindre diabetiske komplikationer og potentielt forbedre den forventede levetid [7].

Vi vil også kunne tilbyde tidlig behandling med nye lægemidler, når de godkendes. Som eksempel kan Teplizumab nævnes, der har vist sig at kunne forsinke klinisk diagnose med mere end to år hos både autoantistofpositive-børn og voksne [8]. Teplizumab blev godkendt til behandling af stadie to type 1-diabetes, i USA, i 2022 og forventes at blive godkendt i Europa inden for nærmeste fremtid. For at sikre højrisiko børn og voksne muligheden for hurtig behandling med nye lægemidler, når de godkendes og implementeres i danske forløbsprogrammer, er screening essentielt.

Mental sundhed i type 1-diabetes forskning

Som et nyt tiltag sætter DiaUnion fokus på Quality of Life og det psykologiske aspekt i at blive bevidst om, at være i højrisiko for at udvikle type 1 diabetes.

Tidligere undersøgelser har vist at personer, der tester autoantistofpositive vil opleve øget stress, som oftest aftager over de følgende måneder. Hvor de samtidig oplever bedre diabetesrelateret livskvalitet samt reduceret stress efter klinisk debut, sammenlignet med personer diagnosticeret i stadie tre fra den generelle befolkning [9, 10].

Vi vil gennem information, rådgivning og klinisk opfølgning forberede personer og familier på en mulig fremtidig diagnose og klæde dem bedst muligt på til en hverdag med type 1-diabetes. Derudover er det vigtigt at notere, at størstedelen af vores deltagere vil screenes autoantistofnegative, hvilket vil være betryggende, da de i forvejen har type 1-diabetes tæt inde på livet.

Håbet for fremtiden

Den indlysende sundhedsøkonomiske værdi af projektet ligger i, at vi med rådgivning og klinisk opfølgning kan mildne sygdomsprogression hos højrisiko-individer med præsymptomatisk type 1-diabetes.

Ved tidlig behandling med insulin kan vi bevare den residuale β-celle funktion, hvilket vil føre til reduceret insulin behov, færre bekymringer og usikkerhed og dermed øget Quality of Life [11].

Screening for type 1-diabetes med henblik på at forsinke eller forebygge klinisk diagnose er i dag gået ind i en ny fase. Med tilgængeligheden af nye behandlinger, der kan forsinke eller forhindre sygdomsudvikling, er muligheden for dramatisk at ændre fremtiden for denne sygdom enorm gennem screening. Ved at opstarte højrisiko-individer i et tidligt forløb vil de kunne drage nytte af mulige fremtidige kurative behandlinger og se ind i en fremtid uden diabetes.

KEYWORDS: Screening. Tidlig opsporing. Præsymptomatisk type 1 diabetes.
Autoantistoffer. Klinisk opfølgning. Quality of Life. Tidlig behandling.