Mette Frederiksen: Kronisk syge skal have mere ro og tryghed

Denne artikel er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet Diabetes, november 2024. 

Hvad er din egen personlige relation til diabetes?

– Jeg har ikke selv diabetes, men jeg kender folk, der har det, og det er så livsforandrende. Pludselig skal man lave en del om i sit liv. Og det giver usikkerhed, når man måske skal have nogen til at hjælpe en med at finde vej i sundhedsvæsenet.

Hvorfor har regeringen prioriteret kronikerpakker i sundhedsudspillet?

– Det er der flere årsager til. Sygdom er altid træls, men hvis man ret hurtig får den rette behandling, ikke får større gener eller bivirkninger ved medicinen, og der ikke kommer endnu mere sygdom til, så er der mange, der lever fint som kronikere. Men så er der så også andre, hvor det er meget livsforandrende. Og det kan nedsætte livskvaliteten. Jeg har selv en oplevelse af, at hvis man har brug for én operation eller én behandling, så er velfærdssamfundet nemt. Men så snart man begynder at gå lidt mere på tværs og har behov for hjælp til flere forskellige ting, så begynder det at kræve mere af den enkelte. Det er der nogle kronikere, der rammes hårdt af. Jeg er selv pårørende på kræftområdet og har set, hvad kræftpakkerne har gjort. Det er som en maskine, der går i gang. Det giver noget ro og tryghed i det, der ellers er en svær livssituation både som patient og som pårørende. Og til de kronikere, der har svært ved at navigere i systemet eller har flere sygdomsforløb, kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne give dem noget mere ro. Det er ikke det samme som med kræft, for hvis man, forstå mig ret, ”kun” er ramt af kræft, så kan det godt være et mere isoleret forløb. Så vi kan ikke tage kræftpakkerne og kopiere dem, men tankegangen kan jeg godt lide. Og den kunne jeg godt tænke mig at se på kronikerområdet. Den anden årsag er, at der er stadig flere danskere, der lever med kroniske sygdomme og som overlever sygdomme, man tidligere døde af. Derfor skal vi også tænke vores sundhedsvæsen anderledes. Vi skal kunne leve så meget af vores liv, som det overhovedet kan lade sig gøre, også selvom sygdom bliver en følgesvend.

Jeg håber på, at de, der rammes af en kronisk sygdom, ret hurtigt kan få en fornemmelse af, at der er nogen, der har tænkt en vej og en bane for dem.

I regeringsudspillet begynder I med at udvikle én pakke. Først til mennesker med KOL og først i 2027. Der vil gå seks-syv år, før pakkerne bliver til virkelighed for eksempelvis multisyge. Kan du forstå, hvis patienterne synes, det er lang tid at vente på konkrete forandringer?

– Ja, selvfølgelig, det forstår jeg godt. Jeg håber, at sundhedsmyndighederne kan skynde sig. Men vi kan ikke bare kopiere kræftpakkerne, og de skal laves fagligt ordentligt. Det er ikke, fordi vi siger, at der er én kronisk sygdom, der er værre end en anden. KOL er en virkelig træls sygdom, fordi man ikke kan få vejret, hvis man er rigtig hårdt ramt. Og vi har så vurderet, at det er der, vi ønsker at starte. Men vi tænker, at erfaringerne fra udviklingen skal kunne bruges på de andre kronikerområder, så det gerne skal tage lidt kortere tid hen ad vejen.

Når den endelige sundhedsreform er gennemført, hvad er så din vision for behandlingen af mennesker med type 2-diabetes?

– Jeg håber på, at de, der rammes af en kronisk sygdom, hvor det er meget indgribende i hverdagen, ret hurtigt kan få en fornemmelse af, at der er nogen, der har tænkt en vej og en bane for dem. Diabetespatienter er jo lige så forskellige som alle andre mennesker, og sygdommen kan ramme meget eller lidt. Men det skal blive tydeligere for den enkelte, at nu har vi stillet den her diagnose, og hvad er det så, der sker. Jeg tror, at overblik betyder meget. Og jeg ved som pårørende, at nogle gange kan man sidde over for en læge eller en sygeplejerske og få nogle informationer, og så kan man faktisk ikke huske, hvad de har sagt bagefter. Jeg tror, at det at få noget forudsigelighed og klarhed betyder noget. Det skal så også ses i sammenhæng med de andre ting, vi gør: Flere praktiserende læger derude, hvor danskerne er mest syge. Og flere speciallæger. Det handler om at bekæmpe ulighed i sundhed og få det nære sundhedsvæsen, som er det, mange kronikere har brug for, til at virke. Der er nogen, der skal opdage din sygdom, når du selv begynder at opleve symptomer, og så skal du gerne komme til en læge ret hurtigt, der kan få dig udredt.

Tidligere opsporing af type 2- diabetes kan gøre en stor forskel. En tredjedel med type 2-diabetes får først deres diagnose, når de har fået en følgesygdom, for eksempel øjensygdom. Eller har mistet en tå. Hvad er din holdning til at indføre screening for type 2-diabetes, som man f.eks. gør for tarmkræft?

– Jeg er meget i tvivl om det, og det er jeg egentlig også på kræftområdet. For der er nogle klare fordele ved screening, men jeg synes også, der er ulemper. Jeg synes, der kommer nogle bekymringer, når der er mange tilbud, der handler om sundhed. Den tidlige opsporing er jo afgørende. Men om det er screening, der er det vigtigste værktøj, eller om det netop er det, at der bliver bedre adgang til sundhedspersonale, det er jeg i tvivl om. Så her skal vi se på, hvordan vi bruger ressourcerne bedst og hjælper flest bedst muligt.