Fodterapi er det bedste værn mod amputation

600 mennesker med diabetes får hvert år foretaget en amputation. Selv om der er sket et markant fald i antallet af amputationer de seneste 40 år, er det for de stadig mange mennesker, det går ud over, en tragedie fra den ene dag til den anden at skulle undvære en kropsdel.

Samtidig trækker en amputation enormt store veksler på vores sundhedsvæsen. Forud for en amputation kommer ofte et fodsår, og det vil rigtig mange mennesker med diabetes før eller siden opleve at få. Selv om såret måske ser småt og undseeligt ud, skal det tages dybt alvorligt.

Et diabetisk fodsår skal på mange måder betragtes som en akut og livstruende tilstand, for når først det rammer, kan problemerne hurtigt vokse sig store. Forskning viser, at det kommer med en dødelighed, der svarer til hjertesygdom og kræft – netop på grund af risikoen for amputation.

Tanja Thybo, Diabetesforeningens forskningschef

– Diabetes kan give dårligere blodomløb og nedsat følesans i fødderne, hvilket gør det sværere at opdage, hvis en lille sten eller et par nye sko, begynder at gnave og udvikler sig til et sår. Derfor fortjener fødderne større fokus, fastslår Tanja Thybo, Diabetesforeningens forskningschef.

Den største barriere

De første skridt mod et par sunde fødder og væk fra amputation skal tages af den enkelte med diabetes. Frem for alt kræver det en generel omsorg for sine fødder.

Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen, at mennesker med type 2-diabetes følges hos en fodterapeut, der blandt andet laver en årlig fodstatus og sætter gang i den rette behandling. På samme måde anbefales det, at mennesker med type 1-diabetes får tjekket deres fødder en gang om året.

Et udtræk fra Diabetesforeningens database diabetestal.nu viser dog, at kun en tredjedel på tværs af diabetes-type har fået en fodterapeut til at undersøge deres fødder inden for det seneste år. Ifølge Thea-Ann Harboe, der arbejder som fodterapeut i Randers og underviser i fodterapi på erhvervsuddannelsen Tradium, er den mentale indstilling den største barriere for at komme til fodterapeut.

Mange kigger ned på deres fødder og tænker: De ser helt normale ud, jeg kan ikke mærke noget, og så må alt være fint. Ingen grund til fodterapi. Men det er netop fælden, for mange af problemerne kan man ikke se, for eksempel hvis man har et svækket nervesystem eller et sår inde under huden.

Thea-Ann Harboe, fodterapeut i Randers og underviser i fodterapi på erhvervsuddannelsen Tradium

Hun fortæller, at det som regel er nedgroede negle, hård hud og ligtorne, der sender folk af sted.

– Når jeg så forklarer dem, at amputation er worst-case scenario, bliver mange overraskede.

Derfor kommer Thea-Ann Harboe med en kraftig anbefaling om at tage forbi sin fodterapeut mindst en gang om året. Også selv om der ikke er noget synligt galt med fødderne.

– Det kan sammenlignes lidt med at få målt sit langtidsblodsukker. Fordi vi blandt andet undersøger vibrationssansen og graden af neuropati, der giver nogle konkrete tal på, hvordan sygdommen skrider frem. Og ud fra det kan vi tage en masse i opløbet.

– Det er en investering i dit helbred og forebygger amputation.

Tid er en afgørende faktor

I 2022 tonede en række sager om netop benamputationer, der kunne være undgået, frem i medierne. Mange af de mennesker, som det hele handlede om, havde diabetes. Som tilsynsmyndighed har Styrelsen for Patientsikkerhed fulgt sagernes forløb tæt – og konklusionen er klar.

– Der var flere forskellige årsager til, at det nogle steder gik galt, men en velkendt udfordring for patienterne er sektorovergangene. For mange bliver tabt mellem to sektorer, og det skal vi selvfølgelig undgå, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun peger også på tid som en afgørende faktor i behandlingen af diabetiske fodsår.

Det kan siges helt kort: Jo færre sektorovergange, og jo tidligere patienten får tilbudt den rette hjælp, desto bedre.

Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

I den sammenhæng lægger Anette Lykke Petri vægt på, at fodterapeuterne spiller en vigtig forebyggende rolle. Havde de fra start fyldt mere hos de amputerede patienter, ”kunne nogle amputationer måske have været undgået”.

Hun bakker derfor op om Diabetesforeningens forslag om at sikre direkte adgang til specialiseret sårbehandling, der allerede finder sted i to ud af fem regioner (Se kort ovenfor). Her har fodterapeuterne mulighed for at henvise direkte til sårambulatoriet eller hospitalet, uden at patienten skal forbi sin praktiserende læge først.

– Set fra mit bord kan det gøre en stor forskel. Retten til at blive straks-henvist bør alle patienter have. Det er alfa og omega, at der kan handles hurtigt, så snart der er mistanke om begyndende koldbrand i en tå, og her er jeg helt tryg ved fodterapeuternes vurdering, der kan spare både patienten og samfundet for meget, siger Anette Lykke Petri.