Kære sundhedsminister: Brug innovative sundhedsteknologiske muligheder i sundhedsudspil
I den kommende tid står det danske sundhedsvæsen over for store forandringer. På baggrund af udmeldinger fra Sundhedsstrukturkommissionen og regeringens kommende sundhedsudspil tegner der sig snart et billede af fremtidens sundhedstilbud. Diabetesforeningen og Medicoindustrien mener, at det kræver et øget brug af ny innovativ sundhedsteknologi for at få et sammenhængende og lige sundhedsvæsen af høj kvalitet.
Et flertal af den danske befolkning ønsker mere teknologi i sundhedsvæsenet.
Det viser en undersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen IDA, hvor 64 procent svarer, at de godt kunne tænke sig et øget brug af nye sundhedsteknologiske løsninger.
Og det er der rigtig god grund til at lytte til, for i de kommende år vil vi se flere plejekrævende ældre, ligesom flere danskere vil få en eller flere kroniske sygdomme.
Allerede i dag har to ud af tre voksne danskere mindst én kronisk sygdom. Når presset på sundhedsvæsenet er så stort, som det er, er det helt altafgørende at flytte en større del af behandlingen hjem til borgerne og effektivisere patientforløbene mest muligt.
Denne udvikling kræver innovative løsninger, og her kan sundhedsteknologi spille en afgørende rolle. Vi skal derfor hurtigst muligt blive bedre til at bruge teknologi i det nære sundhedsvæsen for en sikre en mere effektiv og ensartet behandling.
Teknologier, som understøtter egenmonitorering, og at patienterne kan klare mere af deres behandling selv, skal implementeres hurtigere, i stor skala, uden geografisk ulighed og gerne være en bærende del af regeringens kommende sundhedsudspil.
Store muligheder i sensorer
Et af de mest lovende eksempler er sensorbaseret diabetesteknologi.
Sensorer, der sidder på overarmen og kontinuerligt måler blodsukker, kan give mennesker med diabetes indsigt i deres egen sygdom, øge livskvaliteten ved at mindske risikoen for anfald samt næsten fjerne alvorlige episoder af for højt eller for lavt blodsukker.
Sensorbaserede glukosemålere kan også nedbringe antallet af ambulante besøg og indlæggelser og hjælpe med, at flere med diabetes kommer i mål med deres behandling, så vi som samfund får mest muligt for sundhedskronerne.
Flere studier peger også på en reduktion på op til 58 procent i antallet af personer med diabetes, der har oplevet sygefravær inden for et år efter 12 måneders brug af sensorbaseret diabetesteknologi.
Desværre er vi endnu langt fra et niveau i adgang til sensorer, som ses i lande, vi normalt sammenligner os med – herunder Sverige og Norge.
Her har op mod 90 procent af voksne med diabetes adgang til teknologierne, hvorimod adgangen i Danmark, ifølge Diabetesforeningens database diabetestal.nu, kun ligger på omkring 71 procent for personer med type 1-diabetes.
Det er imidlertid ikke kun sensorbaseret diabetesteknologi, der kan gøre en afgørende forskel for det nære sundhedsvæsen.
Der udvikles konstant nye teknologier, som kan effektivisere og øge kvaliteten i sundhedsvæsenets opgaveløsning. Det kan være arbejdskraftbesparende velfærdsteknologi, medicinsk udstyr og IT-løsninger, der kan indsamle og analysere data til brug for diagnostik og behandling.
Disse teknologier kan gøre mennesker med kroniske sygdomme mere selvhjulpne i deres behandling, og holde dem ude af hospitalerne og dermed frigive ressourcer til andre opgaver.
Potentiale på høreområdet og KOL-behandling
Et andet eksempel er høreområdet, hvor et stigende antal borgere med høretab desværre igen oplever stigende ventetider på grund af flere ældre og en presset kapacitet. Men mere digital visitation på tværs af alle fem regioner, så patienten udredes virtuelt, kan imødegå denne udfordring – og dét uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten og patientsikkerheden.
Inden for høreområdet kan kunstig intelligens også bruges til at automatisere analysen af patienternes audiogram, hvilket kan lette yderligere på kapacitetspresset.
Endelig er adgangen til maske-respiratorbehandling i eget hjem til patienter med meget svær KOL (hjemme-NIV) også et eksempel på en sundhedsteknologi med et stort potentiale. Denne behandling mindsker dødeligheden med 76 procent, ligesom den sænker antallet af genindlæggelser med 51 procent og forbedrer livskvaliteten hos patienterne.
Men denne behandling er desværre kendetegnet ved en markant ulighed i adgang på tværs af de fem regioner, og det gælder også blodsukkermåling med sensorer.
Som det er i dag, kan sensorer tildeles personer med type 1-diabetes både via både regioner og kommuner. Men dette sker efter forskellige uigennemskuelige kriterier, og i regionerne med geografisk ulighed på trods af, at regionernes Behandlingsråd anbefaler, at sensorbaserede glukosemålere tilbydes i en ensartet national model med henblik på at sikre lige adgang til teknologien.
I Region Midtjylland og Nordjylland risikerer mennesker med diabetes derfor at vente op til fem år, mens de øvrige tre regioner implementerer anbefalingen over en periode på 2 år.
Sundhedsstrukturkommission: Teknologi som forudsætning
Så teknologierne implementeres ofte hverken ensartet på tværs af de fem regioner eller på nationalt plan, hvilket betyder, at mange patienter ikke får glæde af den sundhedsteknologiske innovation, der er forudsætningen for bedre behandling, et mindsket pres på kapaciteten, omkostningseffektivitet – kort sagt et mere sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen.
Det skal laves om.
Det er derfor afgørende, at regeringens forestående sundhedsudspil bl.a. kommer til at basere sig på en bredere og mere systematisk brug af teknologi, som sikrer lige adgang for alle patienter til de bedste sundhedsteknologiske løsninger.
En bred implementering skal selvsagt ske med hensyn til, at borgere og patienter er forskellige, så der skal værnes om et bredt produktsortiment, ligesom der skal skabes plads til de mest innovative løsninger for de patienter, der har et ønske om de nyeste teknologier.
Der skal med andre ord sættes nationale mål, som sikrer, at sundhedsvæsenet ikke alene prioriterer nye innovative sundhedsteknologier, men også sikrer, at velafprøvede teknologier implementeres mhp. at forløse potentialet om et bedre behandling, frigørelse og bedre udnyttelse af medarbejderressourcer og færre indlæggelser for mennesker med kronisk sygdom som diabetes og KOL.
Som led i lanceringen af nationale mål, skal der være et særskilt fokus på at fremme brugen af teknologi, som kan gøre mennesker med kronisk sygdom mere selvbehandlende og selvhjulpne.
I den forbindelse er det glædeligt, at Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger har teknologi i højsædet. Innovativt medicinsk udstyr er beskrevet som en forudsætning for, at det primære sundhedsvæsen kan styrkes.
Vi hilser det også velkommen, at der med aftalen om regionernes økonomi for 2025 er forudsat et teknologibidrag på 371 mio. kr., som regionerne frigør, og som prioriteres til øget behandlingskapacitet i regionerne. Investering i omkostningseffektive og arbejdskraftsreducerende sundhedsteknologier er med andre ord en bunden opgave.
Så kære Sophie Løhde: Det er afgørende, at vi udnytter de mange digitale og sundhedsteknologiske muligheder, vi har i dag, for at skabe et mere effektivt og lige sundhedsvæsen. Innovativt medicinsk udstyr kan ikke alene løse alle udfordringer, men de sundhedsteknologiske løsninger er en helt central del af løsningen.
Og det er afgørende, at der tænkes bredere mhp. at inkludere en række teknologiske løsninger for at sikre at alle patienter får adgang til den bedst mulige behandling, når regeringen fremlægger sit forslag til en sundhedsreform, der skal skabe forudsætningerne for et stærkt fremtidigt sundhedsvæsen.