Kronikerpakker gav genklang på Christiansborg
På ryggen af regeringens udspil til en ny sundhedsreform afholdt Diabetesforeningen for tredje gang i træk Sundhedspolitisk Åbningsdebat på Christiansborg. Kronikerpakker blev dagens omdrejningspunkt, og der var bred politisk opbakning at tage fat på udfordringerne for kronisk sygdom og indrette fremtidens sundhedsvæsen med sammenhæng og patienten i centrum. Samtidig blev døren holdt åben for en hurtigere udrulning af kronikerpakker.
Timingen var spot on.
Tirsdag inviterede Diabetesforeningen vanen tro til Sundhedspolitisk Åbningsdebat på Christiansborg og fremlagde et stort politisk udspil med titlen ”Et Kronisk Sundere Danmark”.
Få dage forinden havde regeringen præsenteret sit længe ventede bud på fremtidens sundhedsvæsen og rettede et kærkomment fokus på de 1,2 mio. voksne danskere, der lever med kronisk sygdom, og som i dag desværre oplever store udfordringer i forhold til sammenhæng og ulighed i sundhed.
Regeringens reformudspil fyldte selvsagt meget i dagens debatter, men særligt ét konkret forslag var på alles læber:
Kronikerpakker for store kroniske sygdomme, herunder type 2-diabetes.
Diabetesforeningen har kæmpet længe for netop at få grundpakkeforløb for kronisk syge indført – bl.a. ved at overrække en håndfuld røde pakker på en snor til sundhedsminister Sophie Løhde under Folkemødet.
Fra talerstolen kvitterede ministeren.
– Jeg har også en gave med til jer, sagde hun og hev en sløjfeombunden kasse frem.
Der var selvfølgelig tale om en kronikerpakke i overført betydning, der ifølge regeringens sundhedsudspil skal implementeres i 2027 begyndende med KOL, dernæst type 2-diabetes og andre store kroniske sygdomme.
– Gaven skal ses som invitation til at præge indholdet. Og så kommer den med en ambition om at indfri patienternes drøm om ikke at skulle tage sit kladdehæfte med rundt i sundhedsvæsnet og være ansvarlig for egen behandling, forklarede Sophie Løhde og gav en lille luns mere.
– Jeg vil ikke afvise, at det kan blive før 2027. Men det tager tid at designe det rigtige indhold i pakkerne, og så har jeg den kedelige nyhed, at vi samtidig skal i gang med en kæmpestor omstilling af vores sundhedsvæsen, sagde hun.
En skal-opgave
I medierne har man længe kunnet læse om mennesker med kronisk sygdom, der oplever, at behandlingstilbuddet i det nære sundhedsvæsen er præget af store forskelle alt efter post- og ydernummer, og at der mangler sammenhæng mellem de forskellige indsatser i behandlingen.
De udfordringer blev også italesat under flere af dagens politiske debatter.
– Sundhedsvæsnet har brug for nogle faste rammer og patientrettigheder, så systemerne er tvunget til at tale sammen. Nogen skal have ansvaret for behandlingen, og så handler det om at skabe en struktur rundt om det. Det bliver en skal-opgave, for der er alt for mange historier om patienter med notesblokke, sagde Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.
– Vi skylder patienterne sammenhæng. Det gælder også teknologi til tiden, for også her falder patienterne mellem stolene, mellem kommuner og regioner. Der findes allerede meget god teknologi, bl.a. sensorer til mennesker med type 2-diabetes, og tog vi det i brug i morgen, vil vi gøre patienterne bedre til at behandle egen sygdom og aflaste sundhedsvæsnet, fastslog SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.
Det er sjældent, man hører en SF-politiker erklære sig så enig med Venstre, og det vidner bare om, at vi her har fat i noget rigtig godt.
Gang på gang blev kronikerpakkerne fremhævet – en kæmpe succeshistorie på kræftområdet, men et nybrud i relation til kronisk sygdom.
Det skal ifølge politikerne være columbusægget, der adresserer de mange udfordringer og sikrer en bedre og mere ensartet behandling, hjælp til at håndtere egen sygdom og højere livskvalitet.
– Vi skal sætte os det mål at lave kronikerpakker, der har en robusthed og en faglighed, der kan give en bedre behandling af kronisk sygdom, for det er der brug for, sagde Socialdemokratiets tidligere sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen og rakte ud til bl.a. Diabetesforeningen.
– Vi har endnu ikke beskrevet det konkrete indhold i pakkerne. Derfor får vi brug for alle mulige indspark fra patientforeninger og de faglige organisationer, sagde han.
Spørgsmålet er hvornår. Diabetesforeningen kæmper for at få kronikerpakkerne hurtigere indført. En kamp, der nu også møder politisk opbakning.
– Patienterne har for lange udsigter til kronikerpakkerne, så lad os nu bare kaste os ud i det, lød det bl.a. fra Kirsten Normann Andersen.
Patienten først i ny struktur
Der var dog også andet end kronikerpakker på programmet til Sundhedspolitisk Åbningsdebat.
For selv om kronikerpakkerne kommer til at fungere som en central motor i sundhedsvæsnet, kan den kun fungere optimalt i en sund struktur.
Diabetesbehandlingen er kompleks og går både over almen praksis, regioner og kommuner.
Derfor var det også opmuntrende at høre, de tre store sundhedsinstanser forpligte sig på at skabe mærkbare resultater for patienten – lidt uenigheder til trods.
– Uanset hvordan strukturen kommer til at se ud, er vi i regionerne dybt afhængige af at samarbejde med kommuner og almen praksis for at udvikle fremtidens sundhedsvæsen til det bedre, sagde Danske Regioners formand, Anders Kühnau.
Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, stemte i.
– Vi har brug for pakkeforløb, det er en god idé, men også at de kommer med krav om rehabilitering. Så kan Anders Kühnau og jeg tage slagsmålet ude bagved om, hvem der skal have ansvaret, men grundlæggende handler det om at hjælpe patienten, og det skal vi huske på.
Også Mireille Lacroix, næstformand for de praktiserende læger, der i regeringens sundhedsudspil får en tovholderfunktion for mennesker med type 2-diabetes, lagde vægt på, at det først og fremmest handler om patientens behov.
– One size fits all dur ikke. Derfor er jeg glad for, at der er lagt op til differentieret behandling i kronikerpakkerne, sagde hun.
Kronikerpakker betaler sig
Diabetesforeningen har fået Kraka Economics til at regne på de samfundsøkonomiske effekter ved at indføre grundpakkeforløb/kronikerpakke for alle nydiagnosticerede med type 2-diabetes.
Beregningerne viser, at det godt kan betale sig. Helt konkret tjener samfundet tjener 132 mio. kr. om året ved grundpakkeforløb alene for mennesker med type 2-diabetes.
Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard understreger det behovet for at opdatere Finansministeriets regnemaskine, der ud fra en binær tankegang vurderer, hvordan offentlige investeringer påvirker statskassen, og som ret ofte ligger til grund for en politisk beslutning.
– Finansministeriet skal begynde at forstå sundhed som noget, der kan investeres i, og ikke kun som golde udgifter. For det giver en masse gode afledte effekter, bl.a. kan man – hvis man er sund og rask – bedre passe sit arbejde og tjene penge ind til samfundet via skat, sagde sundhedsøkonomen.
– Jeg vil også gerne udfordre Finansministeriets regnemodeller, for de glemmer de afledte effekter, lød det fra Monika Rubin, sundhedsordfører i Moderaterne, der synes, Krakas beregninger var meget interessante.
Sundhedsdebatten sluttede dermed, hvor den startede. Ved kronikerpakkerne.
Diabetesforeningens formand, Jørgen Andersen, opsummerede.
– Det er sjældent, man hører en SF-politiker erklære sig så enig med Venstre, og det vidner bare om, at vi her har fat i noget rigtig godt. Ligesom insulinens opfindelse kan kronikerpakkerne blive en gamechanger for mennesker med diabetes og løfte livskvaliteten markant.
– Nu skal vi give hinanden håndslag på, at det lykkes. I Diabetesforeningen kæmper vi videre og byder gerne ind med perspektiver, der kan sikre et Kronisk Sundere Danmark.
Læs mere
Diabetesforeningen: Regeringen rammer plet med kronikerpakker i sundhedsudspil
Kronikerpakker kan spare samfundet for 132 millioner om året