Kronikerpakker i ny sundhedsreform er et historisk løft

Diabetesforeningen er glade for aftalen om den nye sundhedsreform og fremhæver især kronikerpakkerne som et konkret tiltag, der vil gøre en mærkbar forskel for patienterne. Også en styrket almen praksis får rosende ord med på vejen. Men enkelte steder kræver aftalen yderligere opfølgning.

Z9A5837
15. november 2024 | Af Simon Festersen sfe@diabetes.dk

En stor og vigtig sejr i diabeteskampen.

Sådan lyder Diabetesforeningens reaktion oven på aftalen om en ny sundhedsreform, der blev indgået fredag mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne.

Den nye sundhedsreform løfter behandlingen af kronisk sygdom og klæder sundhedsvæsnet godt på til at tackle det stigende antal med kronisk sygdom i fremtiden, bl.a. type 2-diabetes.

Særligt kronikerpakkerne, der rulles ud til type 2-diabetes i 2028, vækker stor begejstring.

Det skyldes, at kronikerpakkerne bliver diagnosespecifikke, giver patienterne ret til en personlig behandlingsplan og en mere systematisk, tidlig og forebyggende indsats overfor deres kroniske sygdom inden for fastsatte tidsfrister.  

– Det er en glædens dag i dag. Kronikerpakkerne vil give et historisk løft af type 2-diabetesbehandlingen og vil hjælpe til at sikre den sammenhæng på tværs af sundhedsvæsnet, som mennesker med diabetes kalder på. Sammenhæng nedsætter risikoen for at få alvorlige følgesygdomme, der både koster livskvalitet og leveår og sætter sundhedsvæsnet under pres. Kronikerpakkerne er derfor en klog investering i fremtidens sundhed, og noget, som vi har kæmpet længe for. Reformen varsler nye og forhåbentlig bedre tider, om end vi gerne havde set, at kronikerpakkerne blev implementeret for type 2-diabetes før 2028, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.

Han ser dog også enkelte mislyde i sundhedsreformen:

– Vi savner, at de alment praktiserende læger får en helt tydelig opgave som tovholder for alle patienter i en kronikerpakke også på den længere bane. Patienterne skal kunne regne med deres alment praktiserende læge som tovholder, så de ikke igen risikerer at stå med ansvaret selv og løbe spidsrod mellem behandlere, der ikke taler sammen.

Styrket almen praksis er en afgørende forudsætning

Aftalepartierne bag sundhedsreformen lægger også op til en styrket almen praksis med flere læger de steder i landet, hvor der mange kronisk syge og en ændring af honorarstrukturen, som Diabetesforeningen også har kæmpet for.

– Det glæder os, at politikerne har lyttet til ønsket om at styrke almen praksis, fordi de kommer til at indtage en nøglerolle, i takt med at flere og flere danskere får type 2-diabetes. Det er helt afgørende, at fordelingen af ydernumre sker ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst, og lægerne samtidig får løn derefter, for at gøre op med den store ulighed i sundhed, som bl.a. mennesker med type 2-diabetes oplever i dag. Samtidig ser vi en styrke i, at der nu indføres en national opgavebeskrivelse for almen praksis, som bl.a. skal understøtte en mere systematisk tilgang til behandlingen af kronisk sygdom – og dermed også bedre kvalitet, siger Claus Richter.

Forebyggelsen styrkes, men nærheden skal bevares

På Diabetesforeningens fremtidige overvågningsliste kommer også lige adgang til teknologi.

- Vi noterer os gode ord i sundhedsreformen om lige adgang til teknologi som pumper og sensorer uanset postnummer eller region. Men vi savner mere håndfaste værktøjer, der kan sikre, at det så rent faktisk bliver til virkelighed, siger Claus Richter.

Diabetesforeningen vil også holde øje med forebyggelsen - både den primære og den patientrettede. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse rykker i reformen fra kommunerne til regionerne, og sundhedsrådene får opgaven med at planlægge, hvor tilbuddene skal ligge.

- Vi håber, at flytningen af den patientrettede forebyggelse vil styrke kvaliteten. Men vi vil i samme ombæring opfordre de nye sundhedsråd til at sikre, at tilbuddene bliver tæt på borgernes hverdag. Vi ser positivt på en folkesundhedslov, men det er alt for vagt, det aftalen indeholder. Vi kommer til at kalde på nationale målsætninger. For en folkesundhedslov bør se på, hvordan sundheden kan styrkes på alle niveauer i samfundet, så en ny lov rent faktisk kan styrke forebyggelsen af alvorlige følgesygdomme som type 2-diabetes og give danskerne bedre, længere og sundere liv, siger Claus Richter.

Læs mere

Dyk ned i den nye sundhedsreform

Kronikerpakker kan spare samfundet for 132 millioner om året