Nordjyder med type 1-diabetes har trukket nitten

Det er urimeligt, at nordjyder med type 1-diabetes må vente længere tid på sensor, fordi de bor i den forkerte region. Diabetesforeningen opfordrer Region Nordjylland til at sætte turbo på udrulning af sensorer og gøre op med postnummerlotteriet.

Mit Helbred Er Ikke Et Lotteri David WEB
06. juni 2024 | Af Simon Festersen sfe@diabetes.dk

Debatindlæg bragt i Nordjyske af Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen

Kan det virkelig være rimeligt, at nordjyder med type 1-diabetes skal køre 360 kilometer frem og tilbage til en anden region blot for at få hurtigere adgang til en teknologi, der løfter deres behandling og skærmer mod hospitalsindlæggelser?

Nej, vel?

Men sådan ser virkeligheden alligevel ud for bl.a. Mie Engen fra Gistrup, der ifølge hendes behandler står bagerst i køen til en sensorbaseret glukosemåler.

Og nu er hendes tålmodighed sluppet op.

Så i ren og skær frustration over den lange ventetid har hun nu vendt Region Nordjylland ryggen, benyttet sig af det frie sygehusvalg og flyttet sin behandling til Region Syddanmark, hvor hun kan få en sensor uden ventetid.

Mies frustration skyldes, at udrulningen af den politiske aftale fra foråret 2023 om sensorer til alle voksne med type 1-diabetes desværre ikke går lige hurtigt i alle regioner – og i Region Nordjylland hænger man i bremsen.

For mens Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark forventer at være i mål allerede i løbet af 2025, vil sensorerne først i 2028 være nået ud til alle med type 1-diabetes i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Det er et klokkeklart eksempel på et postnummerlotteri, og her har nord- og midtjyderne altså trukket nitten, alene fordi de bor i den forkerte region.

Samtidig knægter det Behandlingsrådets anbefaling, regionernes eget rådgivende organ, om at sikre lige adgang over hele landet til sensorbaserede glukosemålere, fordi teknologien er en gevinst både økonomisk og i form af bedre behandling og livskvalitet.

Den slags ulighed i sundhed er uholdbart, og det skal vi have sat en stopper for – især set i lyset af, at borgere med type 1-diabetes i Region Nordjylland er blandt landets dårligste målt på langtidsblodsukkeret, som viser, hvor velreguleret sygdommen er.

Behovet for at prioritere sensorteknologien understreges af, at vi er i rivende fart på vej mod en stille sundhedskatastrofe.

I dag har mindst 360.000 danskere diabetes, og i 2030 skønnes det tal at stige til 467.000, hvoraf 47.000 danskere vil være diagnosticeret med type 1-diabetes.

Det vil selvsagt også stille store krav til sundhedspersonalet, der i forvejen render stærkt.

Derfor ligger det lige til højrebenet at investere mere i teknologi, der kan tage diabetesbehandlingen til et højere niveau og ikke mindst gøre op med postnummerlotteriet og lette presset på sundhedsvæsnet.

Vi i Diabetesforeningen opfordrer de nordjyske regionalpolitikere til at sætte turbo på implementeringen af sensorer og afsætte midler nok i de kommende budgetforhandlinger, så nordjyderne får adgang til den vigtige teknologi i samme tempo som tre af de øvrige regioner.

Og så Mie Engen fra Gistrup slipper for at skulle køre flere hundrede kilometer væk hjemmefra bare for at få den bedst mulige behandling af sin kroniske sygdom.

Læs mere

Mie Engen kan ikke få sensor i Region Nordjylland

Nu skal politiske aftaler om sensorer ud at leve: Se hvornår, det bliver din tur