Ny lov om pligtlagre af kritisk medicin skal mindske risiko for problemer med forsyning
Flere danskere har i løbet af de seneste år oplevet at gå forgæves efter deres medicin. Det gælder også mennesker med diabetes, og det har skabt utryghed og frustration. Det problem skal en ny lov om pligtlagre, der netop er blevet vedtaget, gøre op med.
Folketinget vedtog i starten af juni en lov, der forpligter virksomheder, som producerer kritiske lægemidler, til at etablere lagre og bidrage til at vedligeholde op til ottes ugers forbrug af udvalgte kritiske lægemidler.
Loven kommer som en reaktion på flere sager med forsyningsvanskeligheder af lægemidler indenfor de seneste år. Formålet med loven er, at lagrene skal dække behovet for kritiske lægemidler i tilfælde af kortvarige forsyningsvanskeligheder, så mennesker, der er i behandling med disse typer medicin, i mindre grad eller slet ikke bliver påvirket.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen vil etableringen af lagrene, som kan bruges under forsyningsvanskeligheder, samtidig give styrelsen tid til at iværksætte nødvendige tiltag, der kan afbøde konsekvenserne af eventuelle længerevarende forsyningsvanskeligheder, som ikke kan dækkes af lagrene.
Flere mennesker med diabetes har i de seneste år oplevet at gå forgæves efter deres medicin, og i udkastet til lovbekendtgørelsen er diabetesmedicin som insulin, Metformin, SGLT-2 hæmmere og GLP-1-analoger blandt andet på listen over kritiske lægemidler.
– Det kan have store konsekvenser og i værste fald være livsfarligt, hvis personer med diabetes ikke kan få deres medicin. Derfor er vi positive overfor, at man fra politisk hånd gør en indsats for at sikre forsyning af blandt andet forskellige typer diabetesmedicin, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.
Loven træder i kraft 1. juli i år, og lagrene skal være indfaset 1. januar 2025.