Sensorbaseret glukosemåling som del af fremtidens kostbehandling af type 2-diabetes

Brug af sensorbaseret glukosemåling (CGM) er veletableret og veldokumenteret inden for kostbehandling af type 1-diabetes.

Der mangler viden om effekten af at anvende CGM som en del kostbehandlingen til at forbedre glukosereguleringen hos personer med type 2-diabetes (1, 2).

I kostbehandlingen af type 2-diabetes er målsætningen, at anbefalingerne individualiseres, så de tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, kulturelle baggrund, behov og præferencer.

Vi har god evidens for, at individuel kostvejledning leveret af kliniske diætister kan reducere langtidsblodsukkeret (hæmoglobin A1c [HbA1c]) hos personer med type 2-diabetes (3-5).

Men der kan muligvis være mere at hente ved at integrere sundhedsteknologiske værktøjer i den fremtidige kliniske praksis for at opnå endnu større behandlingseffekter og autonomistøtte.

I den forestående undersøgelse vil vi udvikle og afprøve effekten af en kostintervention, som inkorporerer brug af CGM som et ”precision nutrition”-kostbehandlingsværktøj til at skræddersy den enkeltes kost, uddanne personer med type 2-diabetes og motivere dem til at spise sundere og være mere fysisk aktive med henblik på at forbedre HbA1c.

Fremtidens kostbehandlingsværktøj

Projektet peger ind i en fremtid, hvor personer, som del af deres behandling af type 2-diabetes, kan booke en tid hos en diætist og få påsat en CGM.

Diætisten vil vejlede den enkelte i at vurdere maden og træne vedkommende i at estimere kulhydratmængder i forskellige fødevarer. Til de opfølgende samtaler vil diætisten anvende CGM-data til at skræddersy maden med et særligt fokus på kulhydratindtaget, så der opnås mindre udtalte blodsukkerstigninger efter måltiderne.

Den enkelte med type 2-diabetes vil også få mulighed for i perioder at kunne følge med i sine CGM-kurver og få en forståelse af, hvilke typer og mængder af forskellige fødevarer, der typisk påvirker blodsukkeret.

Med den viden forventes den enkelte at blive bedre i stand til at håndtere og reducere stigninger i blodsukkeret gennem justeringer af madvalg og inkorporering af fysisk aktivitet.

Dette er, hvad vi ønsker at afprøve i vores forestående forskningsprojekt og som kan blive et tilbud i fremtidens kostbehandling af type 2-diabetes.

Skræddersyet kostbehandling

Der er relativ god evidens for, at en sund kost kombineret med brug af glukosesænkende medicin er afgørende for at opnå et velreguleret blodsukker ved type 2-diabetes, både i de tidlige stadier af sygdommen til at forebygge komplikationer og senere for at undgå en forværring (2, 6).

Studier har vist, at der er store individuelle variationer i blodsukkerstigningen, når forskellige personer udsættes for samme standardiserede måltider og fødevarer (7-9).

De seneste internationale guidelines, som baserer sig på nyeste forskning, anbefaler flere forskellige kosttyper til at forbedre blodsukkerreguleringen ved type 2-diabetes (10, 11). Det omfatter kosttyper som en fedt- eller kulhydratreduceret kost, vegetarisk/veganske kostformer, palæokost, lavglykæmisk-indeks-kosttyper og middelhavskosten.

Med muligheden for at spise efter flere forskellige kosttyper tages der i større omfang højde for personlige præferencer og motivation for kostændringer. Nogle har måske nemmere ved at undlade fødevarer med et højt kulhydratindhold, mens andre foretrækker at begrænse fedtindholdet i maden.

Disse kostanbefalinger er imidlertid stadig meget bredt dækkende og tager ikke højde for individuelle forskelle i glukoseresponset. Det er endnu uvist, hvorvidt det kan forbedre blodsukkereguleringen, at diætisten har adgang til CGM-data til at skræddersy den enkeltes kost, så der tages højde for disse individuelle variationer i fysiologisk respons hos personer med type 2-diabetes.

Ved at inddrage sundhedsteknologi såsom CGM-data til at analysere og forstå den glykæmiske respons ved indtag af forskellige typer mad kan tilgangen gøres mere præcis og individualiseret og måske i sidste ende resultere i bedre blodsukkeregulering.

Effekt af at tælle kulhydrater

Den totale kulhydratmængde, der indtages i et måltid, har uden tvivl en afgørende betydning for glukoseresponset efter et måltid (12). Flere studier viser, at personer med diabetes ofte fejlestimerer kulhydratindtaget, hvilket er forbundet med højere glukosevariabilitet og HbA1c (13-15).

Vores forskning peger på, at et patientuddannelsesforløb med praktisk undervisning og træning i at tælle kulhydrater sammenlignet med den traditionelle kostbehandling, forbedrer evnen til at estimere kulhydratindholdet korrekt i forskellige fødevarer blandt personer med type 2-diabetes (16).

Desværre førte disse forbedringer ikke til et fald i HbA1c eller glukosevariabiliteten, hvilket er i overensstemmelse med andre studiers fund (17, 18).

en manglende effekt kan skyldes, at vores kostintervention ikke inkluderede personlig tilpasning af kulhydratindtaget baseret på CGM-data. En anden årsag kan være manglen på øjeblikkelig feedback om virkningen af kostændringer baseret på glukose-data, som kan være afgørende for motivationen til at ændre adfærd.

CGM

Personer med dårligt reguleret diabetes ligger med blodsukkerniveauer over målområdet (>10 mmol/l) en stor del af tiden og særligt efter måltiderne. Denne tilstand med lettere forhøjede blodsukkerniveauer kan typisk ikke mærkes.

Da personer med type 2-diabetes, som ikke er i insulinbehandling, ikke anbefales at måle deres blodsukker, har de intet kendskab til, hvornår deres blodsukker ligger for højt i forlængelse af deres måltider.

En indsigt i hvordan indtaget af forskellige fødevarer og måltider påvirker deres blodsukker vil kunne hjælpe både diætisten og den enkelte med type 2-diabetes med at målrette kostindtaget, så blodsukkerstigningerne mindskes.

To metaanalyser baseret på randomiserede interventionsstudier har fundet beskedne, men statistisk signifikante fald i HbA1c på op til 3,4 mmol/mol ved brug af CGM sammenlignet med flerpunkts-glukosemålinger hos personer med type 2-diabetes i alle former for livsstils- eller antidiabetisk behandling inklusiv insulin (19) eller udelukkende ikke-insulinbehandlede (20). De inkluderede studier undersøgte imidlertid ikke effekten af støtte til livsstilsintervention.

Evidensen for at anvende CGM som et værktøj til at optimere kosten og forbedre blodsukkerreguleringen er på nuværende tidspunkt begrænset til få og små studier, der inkorporerer det kostmæssige perspektiv (21-23).

Vi forventer, at brug af CGM som en aktiv del af kostbehandlingen kan medføre positive kostændringer og resultere i et fald i HbA1c.

Keywords: Type 2-diabetes. Diætbehandling. CGM. HbA1c. Diabetesregulering. Præcisionsernæring.