Diabetesforeningen: Stadig mangel på sammenhængende patientforløb for 1,5 millioner danskere med kronisk sygdom

Problemerne med manglende patientforløb vil fortsætte, selv med en ny struktur, hvis vi ikke også giver patienterne rettigheder med pakkeforløb. Det er i kontrast til det opdrag, som Sundhedsstrukturkommissionen fik, og hvad der står i regeringsgrundlaget. Regeringen og Folketinget skal nu løse den vigtige opgave at sætte patienten i centrum og sikre sammenhængende forløb, mener Diabetesforeningen.

Sammenhæng I Diabetesbehandling
11. juni 2024 | Af Claus Bøggild clb@diabetes.dk

Et omfattende bud på fremtidens sundhedsvæsen, men problemerne med usammenhængende forløb risikerer at fortsætte for de 1,5 mio. danskere med kronisk sygdom.

Det mener Diabetesforeningen, efter Sundhedsstrukturkommissionen har præsenteret sine anbefalinger til, hvordan det nære sundhedsvæsen skal organiseres fremover – og hvem der skal have ansvaret.

- Diagnosen er rigtig, men behandlingen skal være skrappere, for det står for alt for vagt, hvordan vi kan styrke sammenhængen i patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, og problemet risikerer derfor at bestå, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

- Kommissionen har ret i, at kampen skal stå i det nære sundhedsvæsen. Det er eksempelvis her over 300.000 danskere med type 2-diabetes bliver behandlet. Der er også gode takter i at styrke almen praksis og stille krav til kvaliteten i behandlingen. Men det grovmaskede net, som patienterne falder igennem i dag, bliver ikke strammet nok. Regeringen har nu en historisk chance for at gå nye veje og sikre sammenhæng for kronisk syge og styrke patientrettigheder. Så den bold ligger på regeringens banehalvdel, og vi sender en klar opfordring til Folketinget om at få bolden i mål i efterårets politiske forhandlinger, siger Claus Richter.

Selvom de foreslåede strukturmodeller vurderes på en række parametre, så savner Diabetesforeningen vurderinger af, hvordan de sikrer patienterne en sammenhængende plan for deres behandling. Nye strukturer kan ikke alene løse den manglende sammenhæng, som de mange danskere med kronisk sygdom, herunder type 2-diabetes, oplever i deres behandling. Uden en klar køreplan for deres behandling risikerer de fortsat at blive tabt i det nye sundhedslandskab.

– Derfor foreslår vi grundpakkeforløb for store kroniske sygdomme inspireret af den store succes med kræft- og hjertepakkerne. Det kan løfte behandlingen, mindske social og geografisk ulighed og sikre sammenhæng mellem hospital, kommune og almen praksis, siger Claus Richter.

Hold regeringen op på ambitioner

Samtidig kommer Diabetesforeningen med en vigtig påmindelse til politikerne i den kommende proces, der skal føre frem til et sundhedsudspil fra regeringen: Husk nu patienterne.

– Snart begynder kanonkuglerne at fyge mellem regioner, almen praksis og kommunerne, og her sender vi en glasklar opfordring til at regeringen står på mål for, at patienten ikke tabes i territorialkampen. Vi håber, at regeringen holder fast i sine ambitioner på patienternes vegne og skaber en mærkbar forskel for de mange danskere med kronisk sygdom. Behandlingen skal løftes og den geografiske ulighed skal mindskes, og patienterne skal komme før politiske poster, siger Claus Richter.

Det er især vigtigt, at Steno Diabetes Centrene består i en ny struktur, mener Diabetesforeningen.

– Det er værd at gøre opmærksom på det markante løft, som Steno-centrene har tilført behandlingen af især type 1-diabetes. Det har de bl.a. gjort ved at samle store dele af behandlingen under ét tag, og ofte foregår de forskellige samtaler og prøver samme dag. Den succes må vi ikke smide over bord i spillet om en ny opgavefordeling, siger Claus Richter.