Stamcellebehandling skaber håb, men er ikke klar til brug

En kvinde med type 1-diabetes har ikke haft tegn på sin sygdom i et år, efter hun fik såkaldt stamcellebehandling, viser nyt studie. Det er et resultat, der skaber håb, men behandlingen har endnu for høj en risiko til at udbrede, siger Diabetesforeningens forskningschef

Ikon Viden Forskning
21. oktober 2024 | Af Oliver Gohr [email protected]

Et kinesisk studie har vist en mulig behandling til at kurere type 1-diabetes. Det drejer sig om en 25-årig kvinde, der i over et år ikke har skullet tænke over kulhydrattælling eller lavt blodsukker midt om natten. Hun er nemlig selv begyndt at producere insulin og har ikke haft symptomer på diabetes.

Kvinden er i dag fortsat fri for insulinbehandling.

Det er en stor nyhed, mener Tanja Thybo, der er forskningschef hos Diabetesforeningen.

– Det er altid gode nyheder, at man når længere og længere med forskningen, og det her er et stort skridt i den rigtige retning, der kan skabe noget håb for alle, der lever med type 1-diabetes, siger Tanja Thybo.

Programmerede celler

Kvindens kur mod diabetes kommer på baggrund af årtiers stamcelleforskning.

Når man har type 1-diabetes, angriber immunforsvaret de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Såkaldte betaceller.

Det er disse celler, forskerne har erstattet for at få kvinden til at producere insulin igen.

De tog nogle af kvindens egne celler for at mindske risikoen for at cellerne blev afstødt af immunforsvaret. De manipulerede dem til at blive til såkaldte stamceller, som kan udvikle sig til alle slags celler. Derefter stimulerede de cellerne til at blive til celleklumper, man kalder langerhanske øer og som noget nyt injicerede dem i kvindens mavemuskler i stedet for leveren, som man plejer.

Langerhanske øer er de celleklumper, der naturligt sidder i bugspytkirtlen og hjælper med at producere insulin.

Et stort forbehold

Selvom nyheden umiddelbart er positiv, skal den dog også tages med et gran salt, ifølge Tanja Thybo, og det skyldes, at man skal fortsætte i immundæmpende behandling resten af livet.

– Det gør man for at sikre, at immunforsvaret ikke angriber de nye celler, men samtidig gør det kroppen sårbar over for andre sygdomme, som infektioner og kræft. Så det er en stor risiko, man skal løbe, siger Tanja Thybo og fortsætter:

–Lige nu er lignende forsøg kun godkendt til personer med livsfarlig hypoglykæmi. Så det handler om, om det er livsnødvendigt, og hvad ens alternativ er

Grunden til, at den 25-årige kvinde kunne være en del af forsøget er, at hun allerede får immundæmpende medicin for en tidligere levertransplantation.

Hvornår er den klar?

Det er netop den store risiko, der sætter en stopper for, at behandlingen kan udbredes. Derfor skal man prøve at mindske risikoen.

– Den store stopklods er helt klart den immundæmpende behandling. Opgaven er nu at kunne få cellerne til at ”gemme sig” for immunforsvaret, så de ikke bliver angrebet, og man derfor bliver fri for immundæmpende behandling. Og den slags tager tid, siger Tanja Thybo.

Selv hvis det lykkes at skjule cellerne, kan der endnu gå lang tid, før kuren mod type 1-diabetes er endeligt fundet

– Kvinden har lige passeret et år som symptomfri, og det er en stor succes, men en forskers tommelfingerregel er fem år, før man kan sige, at hun er kureret, og derfra kan det stadig være varierende, hvor længe det holder. Så vi følger forsøget og er selvfølgelig positive over udviklingen, men kuren er stadig et stykke fra at være klar.

Mere om forskningen

Læs om det videnskabelige studie, der er udgivet i tidsskriftet Cell