Støt diabeteskampen og tjen penge til fælleskassen

Diabetesforeningens Efterårslotteri er skudt i gang. Hvert år deltager cirka 10.000 danskere, primært fra skoleklasser, rideklubber og idrætsforeninger. De sælger skrabelodder og tjener penge til fælleskassen, mens de samtidig støtter børn med diabetes og deres familier. Nu kan DU være med.

Efterårslotteri 2024 Asta
07. oktober 2024 | Af Oliver Gohr ogo@diabetes.dk

Hver uge får syv børn konstateret type 1-diabetes – en kronisk sygdom, der kræver stor viden og konstant opmærksomhed på blodsukkeret, og er man ikke vaks, kan den være livsfarlig.

Et af de børn er seksårige Asta fra Tranbjerg, der i trods over den svære start på livet kalder sig selv en ”diabadass”.

Asta er også ansigt på Diabetesforeningens Efterårslotteri, og det er netop børn som hende, lotteriet gør en kæmpe forskel for.

– En diabetesdiagnose vender op og ned på tilværelsen. Hver dag skal børn som Asta og hendes familie håndtere et hav af forskellige udfordringer, der opstår i livet med diabetes. Det er en opslidende kamp – fysisk såvel som psykisk – men ved at deltage i Diabetesforeningens lotteri kan alle nu træde til og støtte de børn og familier, der har brug for hjælp, så ingen står alene i kampen, siger Sebastian Erbo Hoffmann, chef for strategi og forretning i Diabetesforeningen.

Overskuddet fra skrabelodssalget går til Diabetesforeningens rådgivning af børnefamilier, netværk og kurser samt forskning, oplysning og forebyggelse af diabetes.

Men det er ikke alt.

Skrabelodssalget giver også mulighed for at tjene penge til egne formål. For hvert skrabelod, man sælger – et skrabelod koster 40 kroner – kan man nemlig putte 16 kroner i egen lomme.

image-text
Skrabelod EFTERAAR 2024 Forsider 1

Vær med i Efterårslotteriet 2024

Kender du en klub eller skoleklasse, der vil tjene penge til lejrturen, spillertøj, sociale arrangementer eller en ny hest? Tilmeldingen til efterårets lotteri er i gang. Alle der sælger lodder støtter også børn som Asta, forskning i diabetes og rådgivning.

Den mulighed har foreninger fra hele landet benyttet sig af, bl.a. lykkedes det Enggården Hestepension at samle 20.000 kr. ind.

– Takket være deres store indsats i lotteriet tjente rideklubbens medlemmer penge nok til at købe to nye heste, og det er jo dejligt for dem. Andre bruger indtjeningen på ryste-sammen-ture, fællesspisning og hjælpearbejde i udlandet. Samtidig får de nogle hyggelige timer sammen, når de er ude at sælge, og vi er taknemlige for, at de på den måde er med til at støtte diabeteskampen. Det er ren win-win, siger Sebastian Erbo Hoffmann.

Alle kan være med. Tilmeldingen er åben på www.diabetes.dk/lotteri og tlf. 63 12 90 17.

Salgsperioden ER begyndt – og varer frem til den 13. december 2024.

Bil, drømmerejse og ferieophold på højkant

I Efterårslotteriet 2024 er der mere end 7.000 gevinster på lodderne til en samlet værdi af over 1,3 mio. kroner.

Hovedgevinsten er en Toyota YARIS Hybrid. Derudover kan man vinde en drømmerejse til en værdi á 50.000 kroner fra Apollo Rejser, ferieophold fra Sol Strand, et års forbrug af frugt og grønt fra Aarstiderne og mange andre gode gevinster.

Læs mere

Vær med i Diabetesforeningens Efterårslotteri

Historien om Asta på forsiden: Diabetes føltes som en familieforøgelse