Et sundhedsøkonomisk råd er nøglen til kloge investeringer i sundhed

Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 13. november 2024

Debatten om det danske sundhedsvæsen er ofte præget af enkeltsager og særinteresser, hvor hver aktør eller sektor i sundhedsvæsenet trækker i hver sin retning.

Vi hører igen og igen krav om flere penge og flere ressourcer, men sjældent ser vi en sammenhængende strategi for, hvordan pengene kan skabe mest sundhed for patienterne på tværs af sektorer og aktører.

Mange har svært ved at se investeringer i sundhed som andet end en udgift, men realiteten er, at de rette investeringer kan skabe store økonomiske og sociale gevinster på lang sigt.

Ved at fokusere på, hvor pengene skaber størst værdi for patienternes sundhed, kan vi ikke bare behandle sygdomme, men også forebygge dem og deres udvikling og dermed reducere de langsigtede omkostninger.

Det er derfor tid til at tænke større og mere helhedsorienteret.

Blik for gevinsterne

Vi mener, at løsningen er at oprette et uafhængigt sundhedsøkonomisk råd, som kan sikre, at vi får blik for gevinsterne ved at investere i sundhed.

Der eksisterer et hav af små analyser af de økonomiske konsekvenser af sundhedsinvesteringer på afgrænsede områder - f.eks. i en kommune eller på et sygdomsområde eller ved indførelse af et nyt behandlingsmiddel.

Også Diabetesforeningen har fået lavet den slags analyser, fordi det i dag er nødvendigt, hvis man vil sætte fokus på, hvad investeringer i sundhed kan betyde.

Og enkeltstående analyser kan være gode, men vi har brug for noget endnu mere omfattende.

Et sundhedsøkonomisk råd, for eksempel oprettet i regi af Det Økonomiske Råd, vil i stedet kunne levere uafhængige og kvalificerede analyser af hele sundhedsvæsenet og dets økonomi.

Analyserne skal have et længere perspektiv end den normale etårige budgethorisont, og et Sundhedsøkonomisk Råd skal ikke kun se på, hvor pengene bruges, men også hvordan de kan gøre mest gavn og give mest sundhed for skattekronerne.

Lige adgang for alle

At gøre mest gavn kan defineres på forskellige måder, men det afgørende mål er at skabe maksimal værdi i forhold til at gøre systemet robust på længere sigt, så det kan levere et sundhedsvæsen med lige adgang for alle og med så mange sunde leveår til danskerne som muligt.

Netop den lige adgang er en af de ting, der trænger sig på – ikke alene fordi vi har mange i vores befolkning, som ikke deltager i screeninger eller har regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet.

Ud over nedgang i livskvaliteten betyder det også, at alt for mange i befolkningen ikke har det antal sunde leve år, de burde have, og det er bekosteligt for velfærdssamfundet.

Et sundhedsøkonomisk råd bør også analysere, hvordan sundheden er i andre europæiske lande, og ikke mindst de nordiske nabolande.

Det forhold, at Danmark i mange år har ligget i toppen med tilfælde af cancer, diskuteres aldrig eller sjældent hos os, men at få klarhed over hvorfor, er essentielt for både patienter og for samfundet.

Rådet skal altså vurdere, hvordan man i højere grad kan styre efter det, som skaber værdi for patienterne, og her kan man med fordel inddrage teorien fra VBHC – altså et værdibaseret sundhedsvæsen.

I stedet for udelukkende at fokusere på behandlingsmængder og kortsigtede omkostninger bør sundhedsvæsenet fokusere på den værdi, som behandlinger tilfører patienterne, og det er primært at forhindre, at de bliver syge, og hvis de er blevet syge, så at forhindre den videre udvikling af sygdommene.

VBHC-modellen prioriterer patienternes helbredsresultater og livskvalitet i forhold til de omkostninger, der er forbundet med behandlingerne.

Men modellen kan også anvendes på samfundsniveau, nemlig til at vurdere, hvordan man investerer i sundhed, så det samfundsøkonomisk bliver optimalt.

For det er der brug for.

Kræver en langsigtet strategi

Befolkningen bliver ældre, og antallet af mennesker med kroniske sygdomme stiger markant. Det er en udfordring for sundhedsvæsenet, som allerede kæmper med stigende omkostninger og mangel på personale.

Uden en langsigtet strategi risikerer vi at stå med et sundhedsvæsen, der er økonomisk uholdbart, og med endnu større ulighed end den, vi allerede ser udvikle sig.

Når vi i de kommende år skal tilpasse sundhedsvæsenet til at håndtere flere ældre og flere med kronisk sygdom, er det vigtigt, at det baserer sig på veldokumenterede og stabile løsninger. Et sundhedsøkonomisk råd kunne netop levere de nødvendige analyser og anbefalinger, der sikrer en bæredygtig udvikling af sundhedsvæsenet.

Et eksempel er forslaget om kronikerpakker i regeringens sundhedsudspil. Det kan lyde som en ren udgift, men beregninger fra Kraka Economics viser, at samfundet kan hente 132 millioner kroner ind om året primært på, at hurtigere og mere systematisk behandling betyder færre følgesygdomme og mindre sygefravær, fordi nydiagnosticerede med type 2-diabetes får bedre styr på deres sygdom.

Så lad os tage ansvaret for at skabe et sundhedsvæsen, der ikke kun løser de kortsigtede problemer, men også er rustet til at møde fremtidens udfordringer.

Et sundhedsøkonomisk råd vil kunne sikre, at vi prioriterer kloge investeringer i sundhed, der gavner både individet og samfundet på lang sigt.

Det er tid til at tænke større og smartere om danskernes sundhed.