Sundhedsudspil med sammenhæng vil få flere i job
Der er noget at hente for en sundhedsreform, hvis den sikrer, at kronisk sygdom behandles systematisk og tidligt i forløbet, så vi forebygger forværring og følgesygdomme - og derigennem får et større arbejdsudbud og færre på offentlig forsørgelse.
Lige nu brænder kontorlamperne sent i Sundhedsministeriet, for regeringen arbejder på det politiske udspil til en sundhedsreform, der skal følge op på Sundhedsstrukturkommissionens nylige anbefalinger.
Nye streger skal trækkes på sundhedslandkortet til gavn for den brede danske befolkning, som skal have bedre sundhed med et stærkere nært sundhedsvæsen.
Fra os som patient- og erhvervsorganisationer skal der lyde en klokkeklar opfordring:
Husk, at sundhedsreformen også har betydning for fremtidens vækst og velstand, fordi bedre sundhed spiller en afgørende rolle for en højere og mere solid beskæftigelse i Danmark.
Og det gælder især blandt de 1,5 millioner danskere, der lider af mindst én kronisk sygdom.
Lige nu er knap 80 procent af alle danskere i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse eller uddannelse.
Men personer med kroniske sygdomme har ofte en lavere arbejdsmarkedstilknytning end raske personer – særligt hvis de ikke er i god behandling for deres sygdom.
Ifølge tal fra Statens Seruminstitut er beskæftigelsen nede på 65 procent blandt danskere med mindst én kronisk sygdom, mens kun 30 procent af dem med flere sygdomme, de såkaldt multisyge, er på arbejdsmarkedet.
Og en analyse fra Dansk Erhverv viser, at samlet set trækker syv store kroniske sygdomme 70.000 fuldtidsbeskæftigede personer ud af arbejdsstyrken.
Så hvis blot 25 procent af forskellen mellem kronikeres og raske personers arbejdsmarkedstilknytning kunne fjernes, ville det kunne øge arbejdsudbuddet med knap 17.500 fuldtidsbeskæftigede.
Der er altså virkelig noget at hente for en sundhedsreform, hvis den sikrer, at kronisk sygdom behandles systematisk og tidligt i forløbet, så vi forebygger forværring og følgesygdomme - og derigennem får et større arbejdsudbud og færre på offentlig forsørgelse.
Men lige nu risikerer vi, at sundhedsreformen ikke forløser potentialet, hvis regeringen alene forlader sig på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
De mangler nemlig præcise bud på, hvordan vi styrker sammenhængen i patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, og hvordan kvaliteten kan løftes og udligne de nuværende geografiske forskelle.
Et ensidigt fokus på nye strukturer kan ikke alene løse den manglende sammenhæng, som bl.a. over 300.000 mennesker med type 2-diabetes oplever i deres behandling med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet til følge.
Derfor foreslår vi tre væsentlige tiltag, som en del af en sundhedsreform:
1) Grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme inspireret af den store succes med kræft- og hjertepakkerne. Her skal der være konkrete krav til sammenhæng og kvalitet, uanset hvor opgaven er placeret. Grundpakkeforløb skal sikre en god kvalitet i behandlingen tidligt i et forløb med kronisk sygdom med udgangspunkt i nationale standarder for, hvordan forløb kan differentieres ift. den enkelte patients behov.
2) En national handlingsplan for kronisk sygdom, der skal understøtte grundpakkeforløbene med nationale mål og krav til forebyggelse, arbejdsdeling, kvalitet, kapacitet og behandlingsfrister.
3) Klare forpligtende mål for forebyggende indsatser indenfor områder, hvor sygdomsbyrden er størst. Og forebyggelse skal prioriteres økonomisk – ligesom der skal sikres evaluering af indsatserne.
Kort sagt er det afgørende, at sundhedsvæsenet fremover bliver indrettet efter patientens behov og ikke omvendt, så den kroniske sygdom ikke definerer arbejdslivet.
Sundhedsudgifterne er lige nu 11 gange større for mennesker med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med en borger uden, mens genindlæggelsesraten er fem gange større for mennesker med to kroniske sygdomme.
Derfor er det både menneskeligt og økonomisk en udeladelsessynd, hvis ikke vi får en national kvalitetsplan og grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme i regeringens sundhedsudspil og en kommende sundhedsreform.
Mennesker med kronisk sygdom vinder på det med et bedre og længere liv, og vi kan fastholde og rekruttere de nødvendige hænder på arbejdsmarkedet.