Tre udvalgte resultater fra forsknings-konferencen EASD
På den årlige EASD-konference samles verdens førende diabetesforskere og udveksler spritnye forskningsresultater, inspireres til fremtidens forskning og får indsigt i ny og kommende diabetesmedicin og -teknologi. Her får du tre udvalgte resultater fra Diabetesforeningens udsendte.
Midt i september var de klogeste hoveder indenfor diabetesforskning samlet i Madrid til diabetesforskningskonferencen EASD (European Association for the Study of Diabetes). I løbet af de fire dage konferencen varede, blev der delt banebrydende forskning og ny diabetesteknologi på kryds og tværs imellem mere end 12.000 deltagere.
Diabetesforeningens delegation bestod af forskningschef Tanja Thybo, senior forskningskonsulent Nuri Cayuelas i Mateu, og seniorfaglig rådgiver Anne-Marie Wegener. Hver forskningsmedarbejder har her udvalgt deres højdepunkt fra konferencen.
Tanja Thybo: Bedre behandling af nyresygdom
Behandlingen af nyresygdomme i forbindelse med diabetes bliver i disse år undersøgt grundigt i både danske og udenlandske studier.
Nyere typer diabetesmedicin som SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister har vist sig også at beskytte mod nyresygdom. Og sammen med andre typer medicin, kan beskyttelsen af nyrerne være endnu bedre.
På EASD fremlagde professor og forskningsleder Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen sammen med samarbejdspartnere fra USA et stort nyt studie kaldet FLOW. I studiet har de undersøgt, om kombinationen af GLP-1-receptoragonister og nyremedicinen aldosteron-blokade giver en bedre beskyttelse af nyrerne. Resultatet: Det gør det.
Det betyder, at man med kombinationer i dag kan behandle nyresygdom mere effektivt, så færre får terminalt nyresvigt og ender i dialyse.
Sammenholdt med tidligere forskningsresultater peger det på, at mange vil få optimal behandling af en kombination mellem to til tre af lægemidlerne aldosteron-blokade, SGLT-2-hæmmere, GLP-1-receptoragonister og mineralokortikoid-receptorantagonister.
– Alle disse studier belyser, hvordan behandlingen af mennesker med nyresygdom og diabetes bliver forbedret med dels diabetesmedicin, dels nyremedicin. Det betyder, at man med kombinationer i dag kan behandle nyresygdom mere effektivt, så færre får terminalt nyresvigt og ender i dialyse, siger Forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo.
Trods de positive resultater i de første studier, er der dog stadig brug for mere forskning, vurderer Tanja Thybo:
– Medicinen er allerede derude, så nu er det et spørgsmål om, at det skal nå ud til de mennesker, der kan have gavn af det – og i de rette kombinationer. Det kræver nok mere forskning for at finde ud af, hvem der har mest gavn af hvilke midler. Men jeg forventer, at forskningsresultaterne relativt hurtigt bliver omsat til praksis.
Vejledning: Nyrerne og diabetes
Anne-Marie Wegener: Transplantation af insulinproducerende celler kan være mere skånsomt end organtransplantation af bugspytkirtlen
Den hellige gral i forskning inden for type 1-diabetes er at finde en kur – en behandling der gør, at kroppen igen kan producere sin egen insulin og selv regulere behovet ud fra blodsukkerniveauet.
Et af sporene på denne mission undersøger, om man ved hjælp af kirurgi og transplantation kan genetablere kroppens egenproduktion af insulin.
Indtil videre har vi set eksempler på, at en hel bugspytkirtel er blevet transplanteret samtidig med en nyretransplantation, men det er en stor og risikofyldt operation, som desuden kræver livslang immundæmpende medicinering efterfølgende.
Men på dette års EASD fremlagde professor James Shaw fra Newcastle University i Storbritannien resultater fra et forsøg, hvor det er lykkedes at transplantere isolerede insulinproducerende Langerhanske ø-celler fra en donor til en patient med type 1-diabetes.
– Transplantationen foregår ved, at man sprøjter ø-celler ind i leveren, hvor de kan producere insulin til kroppen. Det, at man kan nøjes med at transplantere de isolerede ø-celler, er godt nyt, da det er et meget mindre indgreb end transplantation af hele organer, forklarer Anne-Marie Wegener, seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen.
Behandlingen er især relevant for de patienter med type 1-diabetes, som oplever mange tilfælde af livstruende hypoglykæmi (lavt blodsukker under 3-3,5 mmol/l), som de ikke kan mærke. Og som samtidig ikke kan bære fx et AID-system på grund af hudreaktioner mod klæbemidlet i insulinpumpe eller sensor.
Det, at man kan nøjes med at transplantere de isolerede ø-celler, er godt nyt, da det er et meget mindre indgreb end transplantation af hele organer.
De gavnlige effekter skal stadig vejes op mod risikoen ved transplantationen og den livslange immundæmpende medicinering, som indgrebet fortsat indebærer.
Anne-Marie Wegener ser netop det at nedbringe risiciene ved indgrebet og den efterfølgende immunbehandling som nøglen til større udbredelse af transplantation af Langerhanske ø-celler:
– Transplantation af ø-celler foregår allerede, men udbredelsen af behandlingen er stærkt begrænset på grund af bivirkninger fra den nødvendige immundæmpende medicinering. Næste skridt er derfor at udvikle måleenheder for ø-cellernes funktion, så man bedre kan vurdere, om dosen af immundæmpende behandling kan sættes ned. Nedbringer man bivirkningerne, vil det kunne bidrage til, at kriteriet for at få foretaget en transplantation kan ændres, så det ikke kun er personer med livstruende hypoglykæmi, der kan få behandlingen, siger Anne-Marie Wegener.
Nuri Cayuelas i Mateu: Sammedagsscreening er en win/win
De fleste diabetespatienter har været vant til, at screening hos de forskellige fagspecialister kan ligge spredt ud over flere dage på et kalenderår med mange timers transport, ventetid og ubekvem kalenderstyring til følge. Men bliver du behandlet på Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN), har du måske i løbet af de sidste tre år fået tilbudt at få ordnet alle dine diabetes-tjek på én og samme dag.
Nu har SDCN fulgt op på indsatsen med såkaldt ’sammedagsscreening’ og fremlagt deres resultater på årets EASD.
Flere følgesygdomme forebygges eller opdages tidligere, da flere får gennemført de nødvendige screeninger. På den måde er Sammedagsscreening en ret tydelig win-win.
Resultatet af en treårs opfølgning viser, at de diabetespatienter, der fulgte programmet med sammedagsscreening ved SDCN havde færre kontakter, færre udeblivelser, færre kørte kilometer, højere patienttilfredshed og en bedre mental trivsel sammenlignet med diabetespatienter med samme køn, alder og langtidsblodsukkerniveau, der ikke deltog i programmet.
– Udover at det er mere praktisk for den enkelte at få gennemført alle relevante screeninger på én gang – på samme sted, på samme dag – forventer jeg, at sammedagsscreening kan gøre, at flere følgesygdomme forebygges eller opdages tidligere, da flere får gennemført de nødvendige screeninger. På den måde er Sammedagsscreening en ret tydelig win-win. Alle Steno Centrene tilbyder allerede sammedagscreening, men programmet er ikke implementeret systematisk. Evalueringen kan forhåbentlig bane vejen for, at det implementeres for alle diabetespatienter, uanset om de behandles i almen praksis eller i hospitalsregi, siger senior forskningskonsulent i Diabetesforeningen Nuri Cayuelas i Mateu.
Diabetesforeningen fremlagde SPOTTED og 2Sense for forskerne
For første gang i foreningens historie havde Diabetesforeningen to oplæg med egen forskning med i det faglige program på EASD. Senior forskningskonsulent Nuri Cayuelas i Mateu fremlagde resultater fra forskningsprojektet SPOTTED, hvor vi sammen med konsulenthuset KRAKA Economics har fundet frem til, at screening for type 2-diabetes i en udvalgt befolkningsgruppe kan betale sig. Og forskningschef Tanja Thybo fremlagde resultater fra 2Sense-projektet, hvor vi har indsamlet tilbagemeldinger fra personer med type 2-diabetes, som har prøvet en sensor i 14 dage.
– Det er stort, at vi i Diabetesforeningen kan fremlægge vores egne forskningsresultater for verdens førende diabetesforskere på EASD. Det giver medlemmerne en stemme indenfor international diabetesforskning, og det er en anerkendelse af foreningens strategiske fokus på at bidrage aktivt til forskningen. I 2Sense har vi netop brugt alle styrkerne, vi som patientforening besidder til at bedrive forskning helt tæt på livet med diabetes. Lige fra udviklingen af projektet til at køre landet rundt og tilbyde sensorer har foreningens medarbejdere og frivillige givet en kæmpe hånd, siger Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo, efter præsentationen af 2Sense på EASD.