Ultraforarbejdet mad og færdigret-tendens giver behov for at vende på en tallerken
Hvornår har vi som nation senest kastet et ærligt og kritisk blik på, hvad vi spiser – og vigtigst af alt: Hvad det betyder for vores helbred og vores kulturelle arv?
Vores land byder på et væld af smagfulde råvarer. Vores mejeriprodukter er verdenskendte for deres smag og kvalitet. Og vi har rigt udbud af lokale grøntsager og rodfrugter året rundt.
Tænk, hvis den rigdom var afspejlet på vores tallerkener.
Vi er i en tid, hvor nemhed ofte vinder over kvalitet.
Takeawaybakker og færdigretter vinder indpas på middagsbordet, og vores børn mister forbindelsen til råvarerne og til håndelag i køkkenet. Det er ofte hurtigere og nemmere at smide en frysepizza i ovnen, end det er at lade børnene skære agurker og tomater i ulvetimen.
Det er ganske forståeligt. Tiden kan være knap, og selvfølgelig skal der være plads til at vælge den nemme løsning. Men af og til er det værd at stoppe op og overveje, hvilken pris vi betaler for bekvemmeligheden. For når friske råvarer erstattes af ultraforarbejdet mad, gambler vi ikke kun med vores sundhed, men også med vores kulinariske arv og livskvalitet.
Det er ikke den lejlighedsvise pizza, som giver grund til bekymring. Det er hyppigheden, hvormed den og andre takeawayløsninger skubber den hjemmelavede mad ud over tallerkenkanten. Hvert fjerde måltid består i dag af takeaway, færdigretter eller udespisning.
Forbruget af de såkaldte ultraforarbejdede fødevarer som chips, slik, light-varianter og morgenmadsprodukter, som ofte er fyldt med sukker, salt og fedt, er steget. Samtidig er det kun hver 10. børnefamilie, som tager børnene med i køkkenet på en almindelig hverdagsaften.
Flere danskere bliver ramt af livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og et af de mest effektive våben mod disse lidelser er en sund kost.
Tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser, at en af fem voksne har et usundt kostmønster, og mere end halvdelen af dem, der spiser usundt, vil gerne spise mere sundt. En undersøgelse fra 2021 fra Københavns Universitet har samtidig vist, at samfundet kan opnå 13,5 mia. kr. i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis danskerne i højere grad spiser efter kostrådene. Madvaner ændres ikke natten over, men De officielle Kostråd kan vise vejen til både små og store skridt mod en sundere kost.
Det handler også om at gøre det nemmere og enklere for forbrugeren at tage det sunde valg.
Det skal være nemt at købe de sundere fødevarer, og det sunde fødevarevalg starter ganske enkelt i supermarkederne.
Når takeaway og færdigretter tager over, går vi også glip af noget andet vigtigt – nemlig den nærhed og livskvalitet, der opstår, når vi skaber noget sammen i køkkenet. Og det gør vi sjældnere, viser tallene.
Andelen af danskere, der spiser hjemmelavet mad, er faldet fra 82 pct. i 2015 til 76 pct. i 2023.
Det er ærgerligt.
Tallene viser nemlig også, at vi finder den hjemmelavede mad både mere tilfredsstillende og velsmagende end takeaway og færdigretter. Især når vi spiser den sammen med andre.
Mad er meget mere end blot ernæring. Det er en del af vores kulturelle identitet og arv. Opskrifter, traditioner og lokale ingredienser fortæller historier om vores fortid, vores geografi og vores fælles identitet som danskere. At bevare denne kulturarv er ikke blot en gave til os selv, men også til kommende generationer.
Vi ved, at den mad, vi spiser, har stor betydning for det gode og sunde liv. Sunde kostvaner og fødevarer spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af hjertesygdom og andre livsstilssygdomme. Så der er noget at vinde, både på sundheden og fællesskabet.
Lad os fastholde måltidet som et fast holdepunkt i en travl hverdag. Lad os genopdage glæden ved at skabe mad sammen. Lad os gøre det sunde valg lettere, og lad os tage børnene med i køkkenet både hjemme, i daginstitutioner og i skoler og introducere dem for de kulinariske skatte, Danmark har at byde på.