Smartur med blodsukkermåling under udvikling

Wearables, for eksempel smarture, kan i dag måle puls og blodtryk, men i fremtiden kan teknologien måske også bruges til at måle blodsukker. Teknologi & Innovation giver dig en status på udviklingen af smarture med blodsukkermåling.

Forskning Wearable Ur WEB 2
20. september 2024 | Af Ninett Rohde Brandt [email protected]

Denne artikel er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet Diabetes, september 2024. 

Wearables, for eksempel smarture, kan i dag måle puls og blodtryk, men i fremtiden kan teknologien måske også bruges til at måle blodsukker. Mange firmaer arbejder på at udvikle wearables, hvor teknologien måler blodsukkeret ved hjælp af stråling gennem huden.

Et firma har allerede nu udviklet en boks på omkring 20x30 centimeter, der, ved hjælp af den ikke-invasive teknologi med stråling, kan måle blodsukkeret korrekt ved, at brugeren lægger sit håndled på boksen i et par sekunder. Apparatet kan minimere antallet af gange, brugeren skal fingerprikke derhjemme. Den er ikke på markedet for almindelige forbrugere. Men teknologien til ikke-invasiv blodsukkermåling med wearables er altså mulig.

Firmaet bag den 20x30 centimeters ikke-invasive blodsukkermåler arbejder på at skalere teknologien til størrelsen på et armbåndsur og udvikle et wearable, der måler blodsukkeret ved hjælp af en skive til måling under håndleddet og en skive med en skærm til aflæsning af målingerne ovenpå håndleddet.

Målet om smarture med integreret blodsukkermåling er altså ikke nået, men et separat wearable udelukkende til blodsukkermåling kan skimtes i horisonten.

Advarsel fra FDA
Den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning FDA udsendte i februar en advarsel, hvor de understreger, at wearables til blodsukkermåling, der er på markedet lige nu, ikke må bruges til at tage beslutninger i forhold til ens medicinske behandling.

Viden Forskning

Teknologi & Innovation

Denne artikel er oprindeligt bragt i Teknologi & Innovation i medlemsmagasinet Diabetes, september 2024. I Teknologi & Innovation får du indsigt i diabetesmedicin- og teknologi under udvikling og i fremtidens innovative løsninger, udvalgt af Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo.

Diabetesforeningen skelner mellem redaktionelt indhold og annoncer. For at sikre en retfærdig
og upartisk redaktionel linje nævner vi derfor ikke producentnavne i redaktionelle artikler.

Følg udviklingen inden for diabetesteknologi
image-text
Forside Diabetes Magasinet 03 2024 WEB

Få historierne hjem til dig

Som medlem af Diabetesforeningen får du historierne fra magasinet direkte hjem i din postkasse. Magasinet udkommer fire gange om året.