Usund mad fylder alt for meget i børns digitale liv

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten af Karin Breck, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, Morten Ørsted-Rasmussen, områdedirektør i Hjerteforeningen, Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse og Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen.

Influencerne på sociale medier ved præcis, hvordan man får børn og unge i tale. Og det udnytter producenterne af usunde fødevarer, når de bruger influencerne til at reklamere for chips, milkshakes, burgere, sodavand, slik og chokolade over for børn.

Men det strider både imod branchens eget kodeks for reklamer og almindelig markedsføringsetik, når fødevareproducenter bruger influencere til at markedsføre deres usunde produkter til børn via stort anlagte kampagner.
 
Erhvervsminister Morten Bødskov har heldigvis taget problemet alvorligt og indkaldt branchen til et møde om, hvordan den har tænkt sig at leve op til sit eget kodeks, og luftet tanker om at stramme lovgivning på området.

Det hilser vi meget velkommen og vil hermed gerne opfordre til, at vi bruger alle de mulige værktøjer for at beskytte vores børns sundhed, for problemet er stigende, og branchen virker ligeglad med både konsekvenser og ansvar for sine handlinger.

Men de usunde reklamer har konsekvenser. Reklamerne virker og øger forbruget af de usunde fødevarer hos vores børn og unge og dermed også deres risiko for overvægt og sygdom. Det er et sundhedsproblem, som bør stå centralt på ministerens dagsorden for mødet med branchen, og vi bidrager gerne til mødet, så vi får det vigtige perspektiv med. 
 
Alene de seneste måneder har Forbrugerrådet Tænk klaget over to forskellige kampagner, hvor fødevareproducenter har brugt influencere til at markedsføre henholdsvis chips og burgermenu med tilhørende milkshake til børn.

Men problemet er større end blot de to sager.

En undersøgelse fra Hjerteforeningen har vist, at cirka halvdelen af en udvalgt gruppe danske influenceres opslag på Youtube, Instagram og Tiktok indeholdt føde- eller drikkevarer. Heraf var 76 pct. usunde med et højt indhold af fedt, salt eller sukker.

Børn bliver altså i høj grad eksponeret for usunde fødevarer, og i mange tilfælde er der en virksomhed bag, som betaler influencerne for reklamen. Og det er et problem for vores børns sundhed og trivsel.
 
Influencere har en særlig adgang til børn og unge. De betragtes som rollemodeller og nogle, man udvikler et tæt tilhørsforhold til, og børnene spidser ører, når influencerne anpriser et produkt. Samtidig viser undersøgelser, at børn generelt ikke har udviklet samme kritiske sans og filter over for kommercielle bagtanker som voksne.

Derfor er det både vigtigt, at fødevarevirksomhederne tager ansvar for, hvordan de markedsfører usunde fødevarer til børn og unge – som minimum ved at overholde deres eget kodeks – og at lovgivningen om markedsføring bringes på omgangshøjde med udviklingen i digitale medier, så den reelt beskytter børn mod massiv og målrettet reklame for usunde fødevarer.

Vi håber derfor, at erhvervsministeren ikke alene holder møde med branchen, men også følger op med konkrete initiativer og bedre beskyttelse af vores børns og unges sundhed.