Praktiserende læger skal være tovholdere på kronikerpakkerne
Debat: Lad os sikre, at kronikerpakkerne ikke kun fokuserer på at trække nye strukturer, men stiller krav om god kvalitet i det nære sundhedsvæsen, især hos den praktiserende læge.
Debatindlæg bragt i Altinget Sundhed 28. februar 2025
"Jeg anede det ikke. Man får lige sådan et wake-up call"
Sådan beskriver Lars Keller fra Otterup på Fyn, hvordan lynet slog ned, da han i 2024 fik konstateret type 2-diabetes – på linje med cirka 25.000 andre danskere det år.
For Lars Keller var det heldigt, at han bor i Region Syddanmark, for her er man langt fremme med en udgave af de pakkeforløb for kronikere, som sundhedsreformen lægger op til.
En rigtig god ide, som Diabetesforeningen har kæmpet for længe, og som vil skabe sammenhæng og bedre behandling for mange mennesker med kronisk sygdom.
Hvis pakkerne vel at mærke tager udgangspunkt i patienternes behov og hverdag og ikke forveksles med endnu en forhandling om opgaver og økonomi mellem regioner, sundhedsråd og PLO.
Tovholderrolle til almen praksis
Det kræver en tydelig tovholderrolle til almen praksis og krav til systematik og kvalitet i behandlingen af kronisk sygdom hos den praktiserende læge, og det skal stå klart i kronikerpakkerne og den kommende nationale opgavebeskrivelse for almen praksis.
Da Lars Keller fik konstateret type 2-diabetes, kom han ind i forløbet "En god start med type 2-diabetes", som Region Syddanmark har kørt forsøg med siden 2021.
Det er et samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og det regionale Steno Diabetes Center, og det indebærer i store træk fire konsultationer med egen læge i løbet af de første tre måneder, informationsmaterialer til både patient og læge, systematisk henvisning til patientuddannelse i kommunen og en tidlig screening for følgesygdomme af diabetes.
Og det er præcis der, vi skal hen med de nye kronikerpakker. En tidlig indsats og god sammenhæng i forløb kan være en investering i bedre og længere liv for den enkelte og spare samfundet og sundhedsvæsnet for behandling og indlæggelser.
I dag lever mindst 330.000 danskere med type 2-diabetes, og knap halvdelen har allerede fået alvorlige følgesygdomme som hjertekarsygdom, nervesygdom og amputation.
Læger skal systematisk følge op
Beregninger fra Kraka Economics viser, at gevinsten ved at indføre kronikerpakker for mennesker med nydiagnosticeret type 2-diabetes er op til 132 millioner kroner om året.
Men det kræver, at almen praksis i højere grad påtager sig at følge op på patientens samlede behandling på tværs af behandlere/sektorer og skabe sammenhæng både i den første tid efter diagnosen og i resten af livet med kronisk sygdom.
Det betyder for eksempel, at den praktiserende læge skal følge op på resultater af undersøgelser hos andre speciallæger, på sygehuset, hos fodterapeuten, på patientuddannelse i kommunen/sundhedsråd, og at lægen systematisk skal revurdere patientens behovstyrede behandlingsplan med jævne mellemrum.
En plan, som skal lægges ud fra fælles nationale krav til kvalitet og sammenhæng; også i almen praksis.
Den skal for eksempel justeres, hvis patienten har været akut indlagt/i forløb på hospitalet, og nu vender tilbage til behandling hos sin praktiserende læge.
Vi ved, at kronikerpakker ikke nødvendigvis er en revolution hos en række læger, som allerede giver rigtig god behandling af type 2-diabetes, men pakkerne skal sikre, at det ikke skal være ydernummer, der afgør kvalitet eller sammenhæng, og at vi kommer i mål med sundhedsreformens grundlæggende ambition om at sikre ensartet og systematisk god behandling i hele landet.
Lad os sikre, at kronikerpakkerne ikke kun fokuserer på at trække nye strukturer, men stiller krav om god kvalitet i det nære sundhedsvæsen, især hos den praktiserende læge, til gavn for de mennesker, der skal leve med konsekvenserne af kronisk sygdom - og for samfundsøkonomien.