Pårørende til personer med type 2-diabetes
Når du er pårørende til en person med type-2 diabetes, kender du sikkert til bekymringer og et stort ønske om at støtte.
Når du er pårørende til en person med type-2 diabetes, kender du sikkert til bekymringer og et stort ønske om at støtte.
Studier viser, at halvdelen af alle pårørende oplever, at diabetes belaster dem følelsesmæssigt, og at pårørende kan have lige så mange bekymringer som personen med diabetes.
Mange pårørende har en aktiv rolle i diabetesbehandlingen, fordi størstedelen af behandlingen foregår i hverdagen og i hjemmet, og fordi egenomsorg spiller en central rolle i behandlingen. I mange familier og forhold er det derfor ikke kun personen med diabetes, der bliver påvirket. Dels fordi diabetes kan være en krævende opgave at stå med alene, og dels fordi diabetes har indflydelse på mange af de ting, som vi foretager os i hverdagen; spise, sove, bevæge os, være på arbejde, rejse, eller deltage i sociale aktiviteter.
I nogle relationer har personen med diabetes og den pårørende en god måde at håndtere diabetes på, mens diabetes i andre relationer kan være en kilde til mange konflikter, frustrationer, bekymringer og bebrejdelser.
Diabetes kan være en svær størrelse at snakke om, fordi det er en sygdom, som ofte drejer sig om vaner, spisemønstre og egen indsats. Det sker derfor ofte, at du som pårørende kommer til at bebrejde, at din ægtefælle, partner, søster/bror osv. ikke passer godt nok på sin diabetes og sig selv. Det kan også være, at du ikke taler om diabetes og derigennem dine bekymringer, fordi du ikke vil belaste personen med diabetes yderligere, eller fordi dine bekymringer kommer til udtryk som kontrol og overvågning.
Er du pårørende eller har du diabetes, så læs med her, hvor vi beskriver, hvordan I bliver bedre til at samarbejde om diabetes i hverdagen. Vi beskriver også de udfordringer, som kan opstå i relationer, hvor den ene har diabetes.
De fleste af os er på et tidspunkt i vores liv pårørende, når en af vores nærmeste bliver syg. En pårørende er en, som den med sygdom har en nær relation til. De fleste vælger deres partner, voksne børn eller andet nært familiemedlem som deres nærmeste pårørende, men det kan lige så godt være en nær ven, en nabo eller en anden person, som du føler dig nært knyttet til.
Det er dermed graden af tætheden og relationen, der er afgørende og ikke nødvendigvis familieforhold.
Du er pårørende, hvis du og personen med diabetes synes, at du er.