Lige og bedre adgang til diabetesteknologi

Diabetesforeningen kæmper for, at mennesker med diabetes skal have adgang til de teknologier, der kan give det bedst mulige liv med diabetes – teknologier, der er et værn mod livstruende situationer.

Stor ulighed på tværs af landet

Selvom vi formelt set i Danmark har fri og lige adgang til sundhedsbehandling, hersker der i dag en geografisk ulighed. For tildelingen af livsændrende diabetesudstyr er vilkårlig både fra region til region og kommunerne imellem.

Blandt andet viste Diabetesforeningens aktindsigt fra november 2022, at nogle kommuner tildeler sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til alle – eller næsten alle, der søger, mens andre kommuner afviser alle – eller næsten alle – ansøgninger.

En sensor mindsker risikoen for lavt blodsukker, insulinchok og, på den lange bane, risikoen for hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme og amputationer. Men den lille sensor, der kan gøre en stor forskel, er altså langt fra tilgængelig for alle, der kunne have glæde af den.

Diabetesforeningen har i mange år kæmpet for et opgør med dette postnummerlotteri, og for, at der skal blive lige – og bedre – adgang til det diabetesudstyr, som kan sikre sundhedsmæssige gevinster og øget livskvalitet. Samlet set vil det også være en gevinst for samfundet, fordi færre følgesygdomme betyder mindre medicin, færre indlæggelser og færre sygedage.

Flere får adgang til sensorer, men kampen er ikke vundet

Heldigvis er der udsigt til, at flere med diabetes får adgang til sensorer.
Efter at Behandlingsrådet i marts 2023 anbefalede behandling med sensor til alle voksne med type 1-diabetes, har Regionerne besluttet at tilbyde denne målgruppe en sensorbaseret glukosemåler i løbet af de næste 2-5 år. Det sker dog i varierende hastighed. For i Region Nordjylland kan mennesker med type 1-diabetes risikere at vente på en sensor helt indtil 2028, mens de øvrige regioner forventes at være i mål i løbet af 2025. Diabetesforeningen kæmper for at få sat turbo på implementeringen.

Herudover har Regeringen, KL og Danske Regioner, afsatte penge til en midlertidig forsøgsordning, hvor ca. at tildele sensorbaserede glukosemålere til 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og har et langtidsblodsukker over 53 mmol/mol, kan få adgang til en sensorbaseret glukosemåler. Ordningen løber i perioden 2024-2026, og Behandlingsrådet, der er regionernes rådgivende organ ift. nye teknologier, skal monitorere ordningen undervejs. Diabetesforeningen kæmper for, at erfaringerne fra forsøgsordningen bruges til at udbrede sensorbaserede glukosemålere til flere med type 2-diabetes.

Læs om de politiske aftaler for sensorer, og bliv klogere på, hvornår det bliver din tur

Invester i teknologi til blodsukkermåling - for mennesker, sundheden og økonomiens skyld

I dag bruges der mange penge i både kommuner og i Ankestyrelsen på at behandle ansøgninger og klager om diabetesteknologi. Hertil kommer den tid, som sundhedspersonalet bruger på at vejlede mennesker med diabetes i at navigere i det komplekse landskab, og på at udforme udtalelser og svare på spørgsmål fra kommunerne. Penge og tid, som kan bruges langt bedre andre steder i sundhedsvæsenet.

En række studier peger på, at struktureret blodsukkermåling giver bedre sygdomsmestring og har en positiv effekt ift. at nedbringe langtidsblodsukkeret også for mennesker med type 2-diabetes.

Hvis flere med diabetes får den rette teknologi til at lave struktureret blodsukkermåling i hverdagen, vil det også betyde, at forværring og følgesygdomme kan forebygges eller udskydes. Det betyder færre udgifter til behandling og indlæggelse og færre udgifter til overførselsindkomster som sygedagpenge og førtidspension, fordi flere med diabetes kan være på arbejdsmarkedet i længere tid.

Bedre udbredelse og brug af teknologi til struktureret blodsukkermåling kan altså både sikre en større sygdomskontrol for og øge livskvaliteten for den enkelte, og det kan lette presset på sundhedsvæsenet og skabe en økonomisk gevinst for samfundet.

Diabetesforeningen mener

Alle med diabetes skal have adgang til struktureret blodsukkermåling
Personer med type 1-diabetes og personer med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, skal have mulighed for at måle blodsukker med sensor, i tråd med de faglige anbefalinger fra Dansk Endokrinologisk Selskab.
Personer med type 2-diabetes skal have ubegrænset adgang til teststrimler og fingerprikkere (lancetter), uanset om de er diæt, tablet- eller injektionsbehandlede.
Samtidig er der et stort potentiale i periodisk anvendelse af sensorbaserede glukosemålere som pædagogisk læringsværktøj for personer med type 2-diabetes. Vi ser umiddelbart gevinster ved at tildele sensorer som læringsværktøj til forbedret behandling og vi er ved at afdække omkostninger og gevinster ved brug af teknologien for at finde den mest optimale anbefaling ift. eventuel tildeling.

Hvad er struktureret blodsukkermåling?

Struktureret blodsukkermåling kan gøre mennesker med diabetes klogere på, hvordan kroppen reagerer på for eksempel mad, medicin og motion., og dermed gøre en stor forskel i forhold til at forstå ens sygdom og opnå bedre regulering af blodsukkeret.

Struktureret blodsukkermåling består af en række før og efter blodsukkermålinger, hvor man for eksempel måler sit blodsukker fastende før morgenmaden og igen 1½-2 timer efter morgenmaden. Ligger blodsukkeret for højt 1½-2 timer efter morgenmaden, kan man næste dag for eksempel afprøve at nedsætte kulhydratmængden i sin morgenmad eller afprøve at gå en tur efter morgenmaden, og så måle 1½-2 timer efter og notere sig effekten.

Struktureret blodsukkermåling kan foretages med brug af flere forskellige teknologier.

Man kan anvende fingerprikker og teststrimler, hvis man laver målingerne systematisk. Med denne teknologi er man dog begrænset til at få indblik i blodsukkeret i punktvise nedslag på de tidspunkter, hvor målingen foretages.

Sensorbaserede glukosemålere er en anden teknologi, som kan anvendes til struktureret blodsukkermåling. Med denne teknologi foregår målingen automatisk og kontinuerligt. Det betyder, at brugerne også kan se udviklingen i deres blodsukker mellem to målinger. Det giver et endnu mere præcist billede af, hvad der påvirker den enkeltes blodsukker.

Borgerforslag

50.000 underskrifter, og dermed adgang til at blive behandlet i Folketinget! Det opnåede influenceren Liv Martines borgerforslag om, at alle med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få en sensorbaseret glukosemåler. Vi følger udviklingen tæt i kampen mod #postnummerlotteri.

Insulinkrævende diabetes og blodsukkermåling

Personer med insulinkrævende diabetes, skal selv tilføre kroppen insulin flere gange dagligt.

Uden insulin bliver blodsukkeret for højt, og hvis der ikke tilføres insulin, vil det i sidste ende føre til ketonforgiftning, som er livsfarligt. For højt blodsukker øger risikoen for at få alvorlige og fatale følgesygdomme.

Hvis en person med diabetes tager for meget insulin, bliver blodsukkeret for lavt, og det er nødvendigt hurtigt at få noget at spise eller drikke med sukker for at få blodsukkeret op igen. Et ubehandlet lavt blodsukker kan ende med insulinchok, hvor personen besvimer og går i kramper.

Blodsukkeret bliver ikke kun påvirket af mad og insulin. Ukontrollerbare og uforudsigelige ting som hormoner, søvn og følelser påvirker også blodsukkeret. Diabetes en kompliceret sygdom, som kræver kontinuerlig indsigt i blodsukkeret.

Sensorbaseret glukosemåler vs. fingerprikker

Blodsukkeret måles traditionelt med en fingerprikker. Her skal man først vaske hænder for at få det rette resultat, derefter stikke sig i fingeren med en lille nål, for at få en bloddråbe frem, som skal suges op på en strimmel, der indsættes i et apparat. For mange med diabetes medfører de mange målinger smerter og nedsat funktion i fingrene. Samtidig besværliggøres hverdagen, når de er nødt til at afbryde arbejde eller daglige gøremål.

Ved blodsukkermåling med fingerprikker skal man selv tage initiativ til at måle blodsukker, og målingen giver kun indsigt i det aktuelle blodsukker, uden at afsløre om blodsukkeret er på vej op eller ned.

En sensorbaseret glukosemåler sidder på kroppen hele tiden, og giver mulighed for at følge med i blodsukkeret døgnet rundt. Sensorer kan give alarm, når blodsukkeret er for højt eller for lavt, og fortælle om det er på vej op eller ned, så personen ved, om der er behov for at regulere blodsukkeret med insulin eller kulhydrater.

Flere studier viser, at en sensorbaseret glukosemåler giver bedre livskvalitet og et mere stabilt blodsukker. Og et stabilt blodsukker uden store udsving er altafgørende for at undgå alvorlige følgesygdomme, som hjertekarsygdom, nyresvigt, øjensygdomme, nervesygdomme og amputationer, der har store konsekvenser for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Type 2-diabetes og blodsukkermåling

I dag er reglerne sådan, at mennesker med type 2-diabetes, der bliver behandlet med tabletter, har mulighed for at søge om at få bevilliget måleapparat og op til 150 teststrimler årligt, hvis deres læge vurderer, at de skal måle deres blodsukker jævnligt.

Men jævnlige blodsukkermålinger kræver mere end 150 teststrimler årligt. Og de der ikke behandles med medicin, kan i dag ikke få bevilliget måleudstyr.

Diabetesforeningen kæmper for

Alle med type 2-diabetes skal have adgang til struktureret blodsukkermåling.

Det betyder, at alle med type 2-diabetes skal have ubegrænset adgang til teststrimler og fingerprikkere (lancetter), uanset om de er diæt, tablet- eller injektionsbehandlede, fordi det kan give en større sygdomsforståelse, bedre regulering af blodsukkeret og dermed værne mod følgesygdomme.

Diabetesforeningen har lavet en undersøgelse blandt 900 personer med ikke-insulinkrævende type 2-diabetes, som viser, at dem, der måler blodsukker, vurderer, at de har bedre forståelse og kontrol med deres blodsukker og indsigt i, hvordan forskellige typer og mængder af madvarer og motion påvirker deres blodsukker. En række studier viser også, at langtidsblodsukkeret falder hos dem, der måler blodsukker på en struktureret måde og er blevet instrueret i det af deres behandler¹.

Type 2-diabetes er en progressiv sygdom. Jo før sygdommen opdages, og personen kommer i den rette behandling, som kan holde blodsukkeret på et så normalt niveau som muligt, des bedre er chancerne for at bremse sygdommen.

Derfor er det afgørende, at personer med type 2-diabetes får adgang til blodsukkermåling, allerede inden sygdommen udvikler sig, så de har de bedst mulige forudsætninger for at forhindre forværring og følgesygdomme som hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme og amputationer.

Sensorbaserede glukosemålere til type 2-diabetes
Mennesker med type 2-diabetes, der ikke får insulin flere gange dagligt, skal ifølge Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) ikke have en sensorbaseret glukosemåler. I dag har mennesker med type 2-diabetes som udgangspunkt ikke adgang til sensorbaseret glukosemåler. I 2025 og 2026 vil en midlertidig forsøgsordning dog give op til 4.400 mennesker med type 2-diabetes, som tager insulin flere gange dagligt, mulighed for at få en sensor. Vi forventer, at forsøgsordningen vil give os vigtig ny viden om effekten af sensor for den gruppe af mennesker med type 2-diabetes, som tager insulin flere gange dagligt. Diabetesforeningen kæmper for, at forpligte politikerne til at gøre forsøgsordningen permanent, hvis den viser gode resultater for patienterne.

1) Parsons, S.N. et al, 2019, Effect of structured self-monitoring of blood glucose, with and without additional TeleCare support, on overall glycaemic control in non-insulin treated Type 2 diabetes: the SMBG Study, a 12-month randomized controlled trial. Diabet Med. 36(5):578-59