Hjælpemidler Og Behandlingsredskaber

Lige og bedre adgang til diabetesteknologi

Diabetesforeningen kæmper for, at mennesker med diabetes skal have adgang til de teknologier, der kan give det bedst mulige liv med diabetes – teknologier, der er et værn mod livstruende situationer.

Stor ulighed på tværs af landet

Selvom vi formelt set i Danmark har fri og lige adgang til sundhedsbehandling, hersker der i dag en geografisk ulighed. For tildelingen af livsændrende diabetesudstyr er vilkårlig både fra region til region og kommunerne imellem.

Blandt andet viste Diabetesforeningens aktindsigt fra november 2022, at nogle kommuner tildeler sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til alle – eller næsten alle, der søger, mens andre kommuner afviser alle – eller næsten alle – ansøgninger.

En sensor mindsker risikoen for lavt blodsukker, insulinchok og, på den lange bane, risikoen for hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme og amputationer. Men den lille sensor, der kan gøre en stor forskel, er altså langt fra tilgængelig for alle, der kunne have glæde af den.

Diabetesforeningen har i mange år kæmpet for et opgør med dette postnummerlotteri, og for, at der skal blive lige – og bedre – adgang til det diabetesudstyr, som kan sikre sundhedsmæssige gevinster og øget livskvalitet. Samlet set vil det også være en gevinst for samfundet, fordi færre følgesygdomme betyder mindre medicin, færre indlæggelser og færre sygedage.

Flere får adgang til sensorer, men kampen er ikke vundet

Heldigvis er der udsigt til, at flere med diabetes får adgang til sensorer.
Efter at Behandlingsrådet i marts 2023 anbefalede behandling med sensor til alle voksne med type 1-diabetes, har Regionerne besluttet at tilbyde denne målgruppe en sensorbaseret glukosemåler i løbet af de næste 2-5 år. Det sker dog i varierende hastighed og Diabetesforeningen kæmper for, at Region Nordjylland og Region Midtjylland får sat turbo på implementeringen.

Herudover har Regeringen, KL og Danske Regioner, afsatte penge til en midlertidig forsøgsordning, hvor ca. at tildele sensorbaserede glukosemålere til 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og har et langtidsblodsukker over 53 mmol/mol, kan få adgang til en sensorbaseret glukosemåler. Ordningen løber i perioden 2024-2026, og Behandlingsrådet, der er regionernes rådgivende organ ift. nye teknologier, skal monitorere ordningen undervejs. Diabetesforeningen kæmper for, at erfaringerne fra forsøgsordningen bruges til at udbrede sensorbaserede glukosemålere til flere med type 2-diabetes.

Læs om de politiske aftaler for sensorer, og bliv klogere på, hvornår det bliver din tur

Invester i teknologi til blodsukkermåling - for mennesker, sundheden og økonomiens skyld

I dag bruges der mange penge i både kommuner og i Ankestyrelsen på at behandle ansøgninger og klager om diabetesteknologi. Hertil kommer den tid, som sundhedspersonalet bruger på at vejlede mennesker med diabetes i at navigere i det komplekse landskab, og på at udforme udtalelser og svare på spørgsmål fra kommunerne. Penge og tid, som kan bruges langt bedre andre steder i sundhedsvæsenet.

En række studier peger på, at struktureret blodsukkermåling giver bedre sygdomsmestring og har en positiv effekt ift. at nedbringe langtidsblodsukkeret også for mennesker med type 2-diabetes.

Hvis flere med diabetes får den rette teknologi til at lave struktureret blodsukkermåling i hverdagen, vil det også betyde, at forværring og følgesygdomme kan forebygges eller udskydes. Det betyder færre udgifter til behandling og indlæggelse og færre udgifter til overførselsindkomster som sygedagpenge og førtidspension, fordi flere med diabetes kan være på arbejdsmarkedet i længere tid.

Bedre udbredelse og brug af teknologi til struktureret blodsukkermåling kan altså både sikre en større sygdomskontrol for og øge livskvaliteten for den enkelte, og det kan lette presset på sundhedsvæsenet og skabe en økonomisk gevinst for samfundet.

Diabetesforeningen mener

  • Alle med diabetes skal have adgang til struktureret blodsukkermåling
  • Personer med type 1-diabetes og personer med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, skal have mulighed for at måle blodsukker med sensor, i tråd med de faglige anbefalinger fra Dansk Endokrinologisk Selskab.
  • Personer med type 2-diabetes skal have ubegrænset adgang til teststrimler og fingerprikkere (lancetter), uanset om de er diæt, tablet- eller injektionsbehandlede.
  • Samtidig er der et stort potentiale i periodisk anvendelse af sensorbaserede glukosemålere som pædagogisk læringsværktøj for personer med type 2-diabetes. Vi ser umiddelbart gevinster ved at tildele sensorer som læringsværktøj til forbedret behandling og vi er ved at afdække omkostninger og gevinster ved brug af teknologien for at finde den mest optimale anbefaling ift. eventuel tildeling.
Liv Martine Elias Munk 16X9

Borgerforslag

50.000 underskrifter, og dermed adgang til at blive behandlet i Folketinget! Det opnåede influenceren Liv Martines borgerforslag om, at alle med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få en sensorbaseret glukosemåler. Vi følger udviklingen tæt i kampen mod #postnummerlotteri.