Opgør med gammeldags regler for kørekort

Alt for mange med diabetes slås med forældede og komplicerede kørekortregler, der opleves som diskriminerende.

De gældende køreregler begrænser mennesker med diabetes. Det gælder både i forhold til almindeligt kørekort, men ikke mindst de mange mennesker, som er beskæftigede som chauffører, oplever begrænsninger på grund af de nuværende regler, hvor kørekortet skal fornys væsentligt oftere end for de, der ikke har diabetes.

Diabetesforeningen kæmper for at gøre op med varighedsbegrænsninger, som vi ikke ser som nødvendige eller tidssvarende i forhold til den udvikling, der har været i behandlingen af diabetes samt ikke mindst udviklingen i teknologi, der gør, at risikoen for blandt andet lavt blodsukker er væsentlig mindre.

Kørekortregler skal være logiske og i tråd med tiden

Reglerne for kørekort bestemmes af et EU-direktiv, som skal revideres i løbet af 2023. Diabetesforeningen arbejder i EU-parlamentet og med de danske myndigheder og Transportministeriet for, at EU-reglerne kan ændres, så varighedsbegrænsningen enten ophæves eller udvides. Ligeledes kæmper Diabetesforeningen for, at en mere simpel og gennemsigtig måde at kunne forny sit kørekort, når det er relevant. 

Diabetesforeningen arbejder for ligestilling af kørekortreglerne for mennesker med diabetes.

Når der overhovedet er særlige regler for kørekort til mennesker med diabetes, så skyldes det risikoen for hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker. Det er ikke sygdommen, diabetes, som i sig selv øger risikoen for lavt blodsukker - også kaldet insulinchok - men det gør noget af den medicin, som bruges til mennesker med diabetes. Derfor er begrænsningerne på kørekort også tæt koblet til hvilken type af medicin, man får for sin diabetes.

Langt den største gruppe af mennesker med diabetes har type 2-diabetes (ca. 330.000) og heraf tager størstedelen alene medicin, der ikke øger risikoen for hypoglykæmi.

Diabetesforeningen mener, at de gældende regler diskriminerer denne gruppe på en måde, der ikke er proportional med, at de ikke udgør en større risiko i trafikken end andre. Dertil kommer, at flere og flere personer med insulinkrævende diabetes i dag har en sensor, som gør, at de hele tiden er i fuld kontrol med deres blodsukker og får alarmer, hvis de er på vej mod et lavt blodsukker.

Diabetesforeningen arbejder for ligestilling af kørekortreglerne for mennesker med diabetes og har følgende 4 forslag til revision af EU’s kørekortdirektiv:

1. Tidsbegrænsningen på både lille og stort kørekort bør fjernes for de ca. 220.000 personer med type 2-diabetes, der kun tager medicin, som ikke øger risikoen for insulinchok (lavt blodsukker/hypoglykæmi). Det betyder, at denne gruppe fremover skal kunne få samme varighedsbegrænsning som alle andre dvs. 15 år på lille kørekort og 5 år på stort kørekort.
2. For mennesker med insulinkrævende diabetes, der indebærer en øget risiko for insulinchok (lavt blodsukker/hypoglykæmi), bør tidsbegrænsningen på lille kørekort være 15 år dvs. den samme som for alle andre. Der kan evt. indføres regler om, at varigheden kan forlænges, hvis de bruger en sensorbaseret glukosemåler, som giver dem løbende viden om deres blodsukker. Det er relevant for de ca. 35.000 personer med type 1-diabetes samt de ca. 48.000 personer med type 2- diabetes, der tager insulin.
3. For mennesker med insulinkrævende diabetes, der indebærer en øget risiko for insulinchok (hypoglykæmi), bør tidsbegrænsningen på stort kørekort være 5 år dvs. den samme som for alle andre. Der kan evt. indføres regler om, at varigheden kan forlænges, hvis de bruger en sensorbaseret glukosemåler, som giver dem løbende viden om deres blodsukker.
4. Sensorbaseret teknologi bør, som noget nyt, introduceres i direktivets formuleringer vedr. diabetes, sådan at det bliver muligt at fjerne tidsbegrænsninger eller forlænge varigheden på kørekort til personer med diabetes, som benytter sensorbaseret teknologi.