Sundhedspolitisk Åbningsdebat 2022 Web

Sundhedspolitisk åbningsdebat 2022

Diabetesforeningen inviterer til en ny tradition på Christiansborg: Sundhedspolitisk åbningsdebat den 15. september 2022.

Nu kan vi løfte sløret for programmet til Sundhedspolitisk åbningsdebat torsdag den 15. september 2022 med titlen:

Den stille sundhedskatastrofe

I dag er der 1,2 mio. med kroniske sygdomme, og antallet vokser. Alene antallet af mennesker med diabetes vil næsten fordobles til knap en halv million mennesker frem mod 2030 og antallet af personer med to eller flere kroniske sygdomme forventes at vokse med 21 pct. i perioden 2014-2024.

Det er en stille sundhedskatastrofe, hvis vi ikke handler nu. Der er allerede mangel på sundhedsfagligt personale. Problemer med postnummerlotteri, usammenhængende forløb og mangel på opsporing og forebyggelse vil følge samme eksponentielle kurve som sygdommen, hvis vi fortsætter handlingslammelsen. Sundhedsreformen har givet nogle svar, men kommer ikke alle udfordringerne til livs. Derfor stiller vi skarpt på den stille sundhedskatastrofe i Sundhedspolitisk åbningsdebat 2022.

 

Program

Kl. 8.45-9.30 Registrering og morgenmad 


Kl. 9.30-9.40 Velkommen
v/ MF Martin Geertsen & Formand for Diabetesforeningen, Jørgen Andersen


kl. 9.40-10.40 Tre perspektiver på sundhedsvæsnets udfordringer de kommende år

Borgerperspektiv: Kronikerplaner - en del af løsningen på de store udfordringer i sundhedsvæsnet? 
v/ Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen

Forebyggelsesperspektiv: Sundhedsreform eller sygdomsreform? 
v/ Helle Terkildsen Maindal, Professor og sektionsleder ved Aarhus Universitet, og formand elect for Dansk Selskab for Folkesundhed 

Økonomisk perspektiv: Hvad betyder de mange flere danskere med kronisk sygdom for sundhedsøkonomien? 
v/ Lars Ehlers, Adm. direktør, Nordic Health Economics A/S,

 

Kl. 10.40 – 11.05 Pause – Sundhedsbussen tester på slotspladsen

Kl. 11.05 - 11.50 Debat: Hvordan lykkes vi – med sundhedsreformen i ryggen - med at skabe bedre behandling, udnyttelse af ressourcer og mere sammenhæng for patienterne? 
- Sisse Marie Welling, Sundheds- og omsorgsborgmester København (SF)
- Martin Geertsen, Sundhedsordfører (V)
- Stinus Lindgreen, Sundhedsordfører (RV)
- Peder Hvelplund, Sundhedsordfører (EL)

Kl. 11.50-12.10 Regionernes primære udfordringer med udvikling af sundhedsvæsenet og potentialet i en teknologifond
v/ Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand for Region Hovedstaden


Kl. 12.10 – 13.00 Frokost – Sundhedsbussen tester på slotspladsen


Kl. 13.00 – 13.30 Kan kvalitetsplanerne gøre op med Postnummerlotteriet og ulighed i sundhed?
v/ David Rasmussen, medlem af Diabetesforeningen

v/ Jens Meldgaard Bruun, Overlæge og klinisk professor, Steno Diabetescenter Aarhus og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt 


13.30 -14.00 Sundhedsvæsnet lider af kroniske sammenhængsudfordringer – hvad er konsekvensen for patienterne og hvad er løsningerne?
v/ Anne Vastrup, Formand for Atopisk Eksemforeningen og repræsentant for Hudsagen

v/ Annelli Sandbæk, Professor og enhedschef ved Steno Diabetescenter Aarhus


14.00 – 14:15 Pause 


14.15 – 14.35 Udfordringen over dem alle – hvordan skaffer vi personale nok til at håndtere de mange flere danskere med kroniske sygdomme? 
v/ Rikke Margrethe Friis, Forhandlingsdirektør Danske Regioner og medlem af Robusthedskommissionen


14.35 – 14.45 Hvordan bekæmper vi den stille sundhedskatastrofe – ministerens replik
v/ Sundhedsminister Magnus Heunicke (video)


14.45 - 15.00 Vil sundhed afgøre valget?
v/ Jesper Claus Larsen, direktør Electica og podcastvært Pollster


15.00 – 15.20 Prisoverrækkelse af Handlingsprisen & Behandlerprisen 


15.20 – 15.30 Opsamling - væsentligste læring fra dagen


15.30 – 16.00 Netværk & fejring af prisvinderne

 

Venteliste

Vi har et begrænset antal pladser til arrangementet, og er blevet nødt til at oprette en venteliste. Hvis du er på ventelisten, giver vi dig besked, hvis der bliver frigivet en plads. Har du alligevel ikke mulighed for at deltage i arrangementet, må du meget gerne afmelde til sundhedspolitisk konsulent Maria Iversen på mai@diabetes.dk, så din plads kan gå videre til den næste på ventelisten.

Vi glæder os til en spændende åbningsdebat!

 

Sundhedspolitisk Åbningsdebat sponsoreres af Sanofi, Novo Nordisk og Boehringer Ingelheim. Diabetesforeningen er ansvarlige for udvikling og afvikling af konferencen.