Lige og bedre adgang til diabetesteknologi

Diabetesforeningen kæmper for, at mennesker med diabetes skal have adgang til de teknologier, der kan give det bedst mulige liv med diabetes.

Teknologi er afgørende for mennesker med diabetes

Adgang til den rette diabetesteknologi er afgørende for regulering af blodsukkeret. Bedre reguleret diabetes nedsætter risikoen for alvorlige følgesygdomme som nerve-, øjen-, nyre- og hjertesygdomme. Færre følgesygdomme betyder øget livskvalitet og bedre sygdomskontrol for mennesker med diabetes. Samtidig kan teknologien forhindre situationer med lavt blodsukker, som i værste fald kan være livstruende.

Stor ulighed i adgang til AID-insulinpumper

I dag er der store forskelle mellem regionerne, når det gælder tildelingen af AID-pumper – den nyeste type insulinpumpe, der sikrer den bedste blodsukkerkontrol til mennesker med type 1-diabetes.

I Danmark bør din sygdom, og ikke dit postnummer, afgøre din behandling, mener Diabetesforeningen, der kalder på en national retningslinje for tildeling af insulinpumper.

AID GRAFIK Web — En såkaldt AID-pumpe giver insulin løbende, baseret på information om blodsukkeret fra sensoren.

Mens de fleste under 18 år har en AID-pumpe, gælder det kun omkring hver fjerde over 18 år. Der er også forskelle i regionernes retningslinjer for tildeling af AID, hvilket kan bidrage til regionale forskelle for både børn og voksne.

Andel af personer med type 1-diabetes der har en AID-pumpe:

AID Under 18 Aar — Flest under 18 år i Region Sjælland og færrest i Region Hovedstaden har en AID-pumpe

AID Over 18 Aar — Flest over 18 år i Region Syddanmark og færrest i Region Nordjylland har adgang til en AID-pumpe

Diabetesforeningen har i mange år kæmpet imod, at sundhed bliver et postnummerlotteri, og kæmpet for at der skal blive lige – og bedre – adgang til det diabetesudstyr, som kan sikre sundhedsmæssige gevinster og øget livskvalitet. Samlet set vil det også være en gevinst for samfundet, fordi færre følgesygdomme betyder mindre medicin, færre indlæggelser og færre sygedage.

Diabetesforeningen mener:

Der skal være lige adgang til AID-pumper, uanset hvor i landet man bor.
Vi skal have en fælles – og transparent – retningslinje for tildeling af AID-pumper på tværs af landet.
Der skal afsættes midler til at sikre, at alle regioner kan leve op til den fælles retningslinje, så mennesker med diabetes ikke kastes ud i endnu et postnummerlotteri.
Der skal følges op på, at retningslinjen overholdes, og at regionerne når fastsatte mål for udrulning af AID-pumper.

Læs mere om uligheden i tildeling af AID

Flere får adgang til sensorer, men kampen er ikke slut

Efter at Behandlingsrådet i marts 2023 anbefalede behandling med sensor til alle voksne med type 1-diabetes, er der nu udsigt til, at alle med type 1-diabetes får en sensorbaseret glukosemåler senest i løbet af 2026. Det er regionerne der har afsat penge til det. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland forventer at være i mål allerede i 2025, mens Region Midtjylland følger trop i 2026.

Forsøgsordning med sensor til mennesker med type 2-diabetes i insulinbehandling

Herudover har Regeringen, KL og Danske Regioner, afsat penge til en midlertidig forsøgsordning, hvor ca. 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin, og har et langtidsblodsukker over 53 mmol/mol, kan få adgang til en sensorbaseret glukosemåler. Ifølge aftalen skal 4.400 patienter tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026, men indtil videre er forsøgsordningen desværre ikke kommet i gang.

Når forsøgsordningen kommer i gang og viser resultater, vil Diabetesforeningen kæmpe for, at erfaringerne fra forsøgsordningen bruges til at udbrede sensorbaserede glukosemålere til flere med type 2-diabetes i insulinbehandling.

Forsøgsordning sat på pause

Forsøgsordningen med sensor til mennesker med type-diabetes er forsinket. I første omgang fordi Danske Regioner har ønsket, at ordningen skal gennemføres som et forskningsprojekt. Det kræver godkendelse i en videnskabsetisk komité.

Nu er forsøgsordningen helt sat på pause, fordi der er opstået usikkerhed om, hvorvidt teknologien overholder GDPR-lovgivningen. I forbindelse med et nyt nationalt udbud, hvor producenterne byder på aftaler om at sælge deres teknologi til regionerne, er der nemlig opstået tvivl, om diabetesteknologien i dag bruges i overensstemmelse med lovgivningen. Diabetesforeningen kæmper og presser på for, at myndigheder og producenter får afdækket problemets omfang og fundet en løsning hurtigst muligt.

Diabetesforeningen mener, at forsøgsordningen godt kan komme i gang, netop fordi det nu er et særskilt forskningsprojekt.

Invester i teknologi til blodsukkermåling - for mennesker, sundheden og økonomiens skyld

I dag bruges der mange penge i både kommuner og i Ankestyrelsen på at behandle ansøgninger og klager om diabetesteknologi. Hertil kommer den tid, som sundhedspersonalet bruger på at vejlede mennesker med diabetes i at navigere i det komplekse landskab, og på at udforme udtalelser og svare på spørgsmål fra kommunerne. Penge og tid, som kan bruges langt bedre andre steder i sundhedsvæsenet.

En række studier peger på, at struktureret blodsukkermåling giver bedre sygdomsmestring og har en positiv effekt ift. at nedbringe langtidsblodsukkeret også for mennesker med type 2-diabetes.

Hvis flere med diabetes får den rette teknologi til at lave struktureret blodsukkermåling i hverdagen, vil det også betyde, at forværring og følgesygdomme kan forebygges eller udskydes. Det betyder færre udgifter til behandling og indlæggelse og færre udgifter til overførselsindkomster som sygedagpenge og førtidspension, fordi flere med diabetes kan være på arbejdsmarkedet i længere tid.

Bedre udbredelse og brug af teknologi til struktureret blodsukkermåling kan altså både sikre en større sygdomskontrol for og øge livskvaliteten for den enkelte, og det kan lette presset på sundhedsvæsenet og skabe en økonomisk gevinst for samfundet.

Diabetesforeningen mener:

Den nuværende lovgivning om blodsukkermåling ved type 2-diabetes er fra 1998. Den er ikke fulgt med tiden – og tager ikke højde for ny teknologi og medicin. Vi arbejder for, at reglerne bliver opdateret, så de passer til den viden og teknologi, vi har i dag.

Vi arbejder for, at:

Alle med type 2-diabetes skal have mulighed for at måle blodsukker løbende og på en systematisk måde.
Alle med type 2-diabetes skal have fri adgang til det antal teststrimler og fingerprikkere eller lancetter, de har brug for.
Alle med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, skal have adgang til 3 sensorbaserede glukosemålere det første år efter diagnosen – og derefter 2 om året. En sensor holder cirka 2 uger.
Alle med type 2-diabetes, der tager insulin, skal have adgang til permanent sensorbaseret glukosemåling.

Hvad er struktureret blodsukkermåling?

Struktureret blodsukkermåling kan gøre mennesker med diabetes klogere på, hvordan kroppen reagerer på for eksempel mad, medicin og motion., og dermed gøre en stor forskel i forhold til at forstå ens sygdom og opnå bedre regulering af blodsukkeret.

Struktureret blodsukkermåling består af en række før og efter blodsukkermålinger, hvor man for eksempel måler sit blodsukker fastende før morgenmaden og igen 1½-2 timer efter morgenmaden. Ligger blodsukkeret for højt 1½-2 timer efter morgenmaden, kan man næste dag for eksempel afprøve at nedsætte kulhydratmængden i sin morgenmad eller afprøve at gå en tur efter morgenmaden, og så måle 1½-2 timer efter og notere sig effekten.

Struktureret blodsukkermåling kan foretages med brug af flere forskellige teknologier.

Man kan anvende fingerprikker og teststrimler, hvis man laver målingerne systematisk. Med denne teknologi er man dog begrænset til at få indblik i blodsukkeret i punktvise nedslag på de tidspunkter, hvor målingen foretages.

Sensorbaserede glukosemålere er en anden teknologi, som kan anvendes til struktureret blodsukkermåling. Med denne teknologi foregår målingen automatisk og kontinuerligt. Det betyder, at brugerne også kan se udviklingen i deres blodsukker mellem to målinger. Det giver et endnu mere præcist billede af, hvad der påvirker den enkeltes blodsukker.

Se, hvordan du måler struktureret med en fingerprikker

Borgerforslag om AID-pumper

Katrine og Line stillede borgerforslaget “Alle med type 1-diabetes skal have mulighed for behandling med en AID-insulinpumpe". Det fik over 10.000 underskrifter. Det viser stor opbakning, men desværre ikke nok til at blive taget op i Folketinget. Vi kæmper videre for lige og bedre adgang til AID.

Se forslaget

Insulinkrævende diabetes og blodsukkermåling

Personer med insulinkrævende diabetes, skal selv tilføre kroppen insulin flere gange dagligt.

Uden insulin bliver blodsukkeret for højt, og hvis der ikke tilføres insulin, vil det i sidste ende føre til ketonforgiftning, som er livsfarligt. For højt blodsukker øger risikoen for at få alvorlige og fatale følgesygdomme.

Hvis en person med diabetes tager for meget insulin, bliver blodsukkeret for lavt, og det er nødvendigt hurtigt at få noget at spise eller drikke med sukker for at få blodsukkeret op igen. Et ubehandlet lavt blodsukker kan ende med insulinchok, hvor personen besvimer og går i kramper.

Blodsukkeret bliver ikke kun påvirket af mad og insulin. Ukontrollerbare og uforudsigelige ting som hormoner, søvn og følelser påvirker også blodsukkeret. Diabetes en kompliceret sygdom, som kræver kontinuerlig indsigt i blodsukkeret.

Sensor eller fingerprikker

Blodsukkeret måles traditionelt med en fingerprikker. Her skal man først vaske hænder for at få det rette resultat, derefter stikke sig i fingeren med en lille nål, for at få en bloddråbe frem, som skal suges op på en strimmel, der indsættes i et apparat. For mange med diabetes medfører de mange målinger smerter og nedsat funktion i fingrene. Samtidig besværliggøres hverdagen, når de er nødt til at afbryde arbejde eller daglige gøremål.

Ved blodsukkermåling med fingerprikker skal man selv tage initiativ til at måle blodsukker, og målingen giver kun indsigt i det aktuelle blodsukker, uden at afsløre om blodsukkeret er på vej op eller ned.

En sensorbaseret glukosemåler sidder på kroppen hele tiden, og giver mulighed for at følge med i blodsukkeret døgnet rundt. Sensorer kan give alarm, når blodsukkeret er for højt eller for lavt, og fortælle om det er på vej op eller ned, så personen ved, om der er behov for at regulere blodsukkeret med insulin eller kulhydrater.

Flere studier viser, at en sensorbaseret glukosemåler giver bedre livskvalitet og et mere stabilt blodsukker. Og et stabilt blodsukker uden store udsving er altafgørende for at undgå alvorlige følgesygdomme, som hjertekarsygdom, nyresvigt, øjensygdomme, nervesygdomme og amputationer, der har store konsekvenser for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Type 2-diabetes og blodsukkermåling

I dag er reglerne sådan, at mennesker med type 2-diabetes, der bliver behandlet med tabletter, har mulighed for at søge om at få bevilliget måleapparat og op til 150 teststrimler årligt, hvis deres læge vurderer, at de skal måle deres blodsukker jævnligt.

Men jævnlige blodsukkermålinger kræver mere end 150 teststrimler årligt. Og de der ikke behandles med medicin, kan i dag ikke få bevilliget måleudstyr.

Diabetesforeningen kæmper for

Alle med type 2-diabetes skal have adgang til struktureret blodsukkermåling.

Det betyder, at alle med type 2-diabetes skal have ubegrænset adgang til teststrimler og fingerprikkere (lancetter), uanset om de er diæt, tablet- eller injektionsbehandlede, fordi det kan give en større sygdomsforståelse, bedre regulering af blodsukkeret og dermed værne mod følgesygdomme.

Diabetesforeningen har lavet en undersøgelse blandt 900 personer med ikke-insulinkrævende type 2-diabetes, som viser, at dem, der måler blodsukker, vurderer, at de har bedre forståelse og kontrol med deres blodsukker og indsigt i, hvordan forskellige typer og mængder af madvarer og motion påvirker deres blodsukker. En række studier viser også, at langtidsblodsukkeret falder hos dem, der måler blodsukker på en struktureret måde og er blevet instrueret i det af deres behandler¹.

Type 2-diabetes er en progressiv sygdom. Jo før sygdommen opdages, og personen kommer i den rette behandling, som kan holde blodsukkeret på et så normalt niveau som muligt, des bedre er chancerne for at bremse sygdommen.

Derfor er det afgørende, at personer med type 2-diabetes får adgang til blodsukkermåling, allerede inden sygdommen udvikler sig, så de har de bedst mulige forudsætninger for at forhindre forværring og følgesygdomme som hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme og amputationer.

Sensorbaserede glukosemålere til type 2-diabetes
Mennesker med type 2-diabetes, der ikke får insulin flere gange dagligt, skal ifølge Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) ikke have en sensorbaseret glukosemåler. I dag har mennesker med type 2-diabetes som udgangspunkt ikke adgang til sensorbaseret glukosemåler. I 2025 og 2026 vil en midlertidig forsøgsordning dog give op til 4.400 mennesker med type 2-diabetes, som tager insulin flere gange dagligt, mulighed for at få en sensor. Vi forventer, at forsøgsordningen vil give os vigtig ny viden om effekten af sensor for den gruppe af mennesker med type 2-diabetes, som tager insulin flere gange dagligt. Diabetesforeningen kæmper for, at forpligte politikerne til at gøre forsøgsordningen permanent, hvis den viser gode resultater for patienterne.

1) Parsons, S.N. et al, 2019, Effect of structured self-monitoring of blood glucose, with and without additional TeleCare support, on overall glycaemic control in non-insulin treated Type 2 diabetes: the SMBG Study, a 12-month randomized controlled trial. Diabet Med. 36(5):578-59