Rådgiver Ida Astrup Jørgensen

Få svar på ofte stillede spørgsmål

I rådgivningen får vi mange forskellige spørgsmål om livet med diabetes. Her har vi samlet nogle af dem, der går igen i telefonrådgivningen.

Se de spørgsmål, som Diabetesrådgiverne ofte får - og læs deres svar

    Se de spørgsmål, som Diabetesrådgiverne ofte får - og læs deres svar
  • Kan jeg få dækket mine merudgifter i udlandet?

    + -

    Nej, som udgangspunkt skal du bo i Danmark for at modtage sociale ydelser. Kun ved midlertidige ophold i udlandet på op til 4 uger kan du bevare din merudgift.

    Som EU borger i et EU land har du dog ret til de ydelser, der findes i landet.

  • Kan diabetes påvirke sexlivet?

    + -

    Ja, diabetes kan påvirke sexlivet. Du kan være påvirket psykisk, så du ikke har så meget lyst til sex eller er for træt.

    Men fysisk kan diabetes også gå ud over sexlivet. Mænd kan have svært ved at få rejsning og kvinder kan få problemer med tørre slimhinder. Glidecreme kan hjælpe mange kvinder, og mænd med diabetes, der oplever rejsningsproblemer kan få tilskud til potensmidler.

    Der er også andre muligheder, hvis potensmidler ikke virker.

    Det er vigtigt at tale med din diabetesbehandler om det. Din behandler kan henvise til en sexolog, hvis det er nødvendigt.

    Husk, der er hjælp at hente.

  • Skal jeg være bekymret for mine fødder?

    + -

    Det er en rigtig god idé jævnligt at få tjekket følesansen i fødderne. Du har krav på en årlig såkaldt fodstatus hos en fodterapeut, som også vil vurdere, hvor tit det er nødvendigt for dig at komme til fodterapeut.

    Følesansen eller vibrationssansen i dine fødder fortæller, om du er i risiko for at udvikle neuropati - det vil sige nervebetændelse og dermed nedsat følsomhed.

    Alle bliver med alderen let påvirket, når det handler om vibrationssansen - også mennesker, der ikke har diabetes.

    Hvis du ikke mærker stikkende og prikkende smerte eller føler dig svimmel, og din følesans ifølge fodterapeuten er fin, skal du ikke være bekymret.

  • Er der meget sukker i almindelige sukkersødede sild?

    + -

    En halv sildefilet indeholder ca. 5 gram sukker, og det har ingen praktisk betydning for dit blodsukker. Hvis du foretrækker sild uden tilsat sukker, har du også mulighed for at købe det.

    Sild er en fed fisk, der giver dig mange af de gavnlige fedtstoffer. Spis gerne 350 gram fisk om ugen.

  • Kan man få dækket sine ekstra udgifter til kanylebokse?

    + -

    Nej, ikke via § 100, idet der findes en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som siger, at udgifter til kanylebokse til bortskaffelse af brugte kanyler ikke kan dækkes efter reglerne om nødvendige merudgifter.

    Begrundelsen er, at udgifter til kanylebokse må betragtes som en omkostning, der er forbundet med brugen af kanyler. Der er ifølge Ankestyrelsen derfor tale om en almindelig driftsudgift i forbindelse med brug af kanyler, som ydes som hjælpemiddel.

  • Hvorfor er mine blodsukre høje?

    + -

    Det kan der være mange grunde til. Hvis du har type 1-diabetes, har du måske taget for lidt insulin i forhold til hvor meget, du har bevæget dig eller spist.

    Har du type 2-diabetes og ikke får insulin, skal du være opmærksom på, at de fleste former for kulhydrater - ikke kun sukker - får blodsukkeret til at stige.

    Kulhydrater får du især fra brød, mel, gryn, kartofler, pasta, ris, frugt, mejeriprodukter, grøntsager og tørrede bælgfrugter. Kostfibre er også kulhydrater, men de giver ikke stigning i blodsukkeret.

    Hvis dit blodsukker konstant ligger højt, kan det være en god idé at se på mængderne, du spiser, til det enkelte måltid. Jo flere kulhydrater du spiser, jo mere vil blodsukkeret nemlig stige efterfølgende.

  • Kan man få dækket sine ekstra udgifter til tandlægen via § 100?

    + -

    Man kan ikke få dækket udgifter til tandlægen eller anden behandling via § 100. Men man kan prøve at søge via aktivlovens § 82.

    § 82 giver hjemmel til, at kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

    De regler, der gælder, afhænger for eksempel af, om du er i arbejde eller på pension. Begyndte du at få pension før 2003, er det efter nogle andre regler, end hvis du gik på pension efter 2003, hvor loven blev ændret.

  • Hvor kan jeg få hjælp til min type 2-diabetes?

    + -

    I Danmark er behandlingen af type 2-diabetes lagt ud til de praktiserende læger, med mindre du har alvorlige følgesygdomme. I så fald vil du typisk blive henvist til et diabetesambulatorium.

    Mener du selv, at du har brug for specialistbehandling eller måske vejledning ved en diætist, kan du bede din læge om en henvisning.

    Måske er der et sundhedscenter i din kommune. Så kan du også henvende dig der.

    Diabetesforeningen har sandsynligvis en lokalforening i din kommune. Her kan du komme i kontakt med andre, der har type 2-diabetes.

    Vil du gerne skifte læge, kan du henvende dig i Borgerservice og høre hvordan.

     

  • Tæller juice med som merudgift?

    + -

    Ja, hurtigtvirkende kulhydrater som juice og druesukker kan regnes med som merudgift. Det har Ankestyrelsen slået fast i principafgørelsen 102-10 og 103-10.

    Det vil derfor være relevant at anke afgørelsen, hvis du får afslag.

    Det er vigtigt, at du er meget konkret og præcis i din opgørelse af, hvor ofte og i hvilke situationer, du bruger hurtigtvirkende kulhydrater og dermed sandsynliggør din udgift til fx juice.

  • Hvordan opbevarer jeg insulin på en lang rejse?

    + -

    Opbevaring af insulin på en lang rejse kan være problematisk.

    Insulin bør fx ikke ligge i et koldt lastrum på et fly, ej heller i din håndbagage uden beskyttelse hvor det kan blive for varmt. Pak derfor gerne insulinen ind i termobeholdere, som holder såvel kulde som varme ude og opbevar gerne insulinen midt imellem tøjet.

    Det er også en god idé at indhente en skriftlig begrundelse fra din læge - på engelsk - om, hvorfor du medbringer medicin, nåle, insulinpumpe mv. på din rejse, måske i håndbagagen. Så skulle du gerne undgå problemer med flyselskaberne.

    Under din rejse er insulinkøletasker en mulighed og selvfølelig køleskab, når det er muligt. Insulin skal generelt opbevares køligt.

     

  • Kan jeg få udstyr til min pumpe i udlandet?

    + -

    Du kan kontakte det firma, der har fremstillet din insulinpumpe, og de kan oplyse dig om, i hvilke lande dit produkt kan købes. De kan ikke fortælle dig helt konkret, hvordan systemet fungerer i de enkelte lande.

    Spørg også din diabetesbehandler, om han/hun ved noget eller måske har en kontakt i det land, du skal rejse til. 

    Du bør overveje, hvad du skal gøre, hvis du får problemer med din pumpe undervejs. Måske skal du have en ekstra med?

    Skal du rejse i længere tid i udlandet, bør du sikre dig adgang til udstyr som insulinpumpe, sensorer, insulinpenne, insulin, fingerprikker mv. Gå i første omgang til din diabetesbehandler.

  • Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    + -

    De såkaldte bage-sødemidler er velegnede, da de har en sammensætning, så de erstatter sukker og samtidig giver fylde til dejen. På den måde kan mængden af fedtstof nedsættes, uden at det går væsentligt ud over konsistens og smag.

    Eksempler på bage-sødemidler er Perfect Fit, Sukrin og Mamas zugar.  Sidstnævnte forhandles på nuværende tidspunkt primært over nettet.

  • Kan viagra regnes med som en merudgift?

    + -

    Udgiften til Viagra og andre potensfremmende midler kan regnes med i dine merudgifter, hvis Sundhedsstyrelsen giver dig enkelttilskud. Du skal således bede din læge om at søge Sundhedsstyrelsen om enkelttilskudsbevilling.

  • Har I nogle gode forslag til en sund og varieret kost med type 2-diabetes?

    + -

    Nyere forskning peger på at man kan spise på flere måder, når man har type 2-diabetes.

    Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til Diabetesrådgiverne på tlf. 63 12 14 16 og få en snak om, hvordan kosten kan hjælpe dig til at leve bedre med din diabetes.

  • Er gigtmedicin en merudgift?

    + -

    Du kan regne al den medicin, du får på grund af din diabetes med som merudgift. Også eksempelvis medicin for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og lignende.

    Alle de præparater, som din læge har ordineret på grund af din diabetes, skal indgå i merudgiftregnskabet.  Medicin for anden varig sygdom/lidelse dækkes også af § 100. Derfor kan din gigtmedicin også komme med. 

  • Får light-sodavand blodsukkeret til at stige?

    + -

    Light-sodavand er sødet med sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Det er fx aspartam, acesulfam K, cyklamat og sucralose.

    Vælg sodavand og læskedrikke med højst 1 g sukkerarter pr. 100 ml. Et godt råd er dog altid at slukke den værste tørst i vand.

  • Er tabt arbejdsfortjeneste en merudgift?

    + -

    Den tabte arbejdsfortjeneste accepteres ikke som en merudgift iht. § 100 i Serviceloven. Der er en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen (C-55-03), som har fastslået dette. 

  • Har det noget med min type 2-diabetes at gøre, at jeg er træt?

    + -

    Selvfølgelig skal du ikke være træt hele tiden, og man kan godt bliver træt, hvis blodsukkeret hele tiden ligger højt.

    Er det tilfældet, skal din behandling måske ændres. Halvdelen af alle dem, der har type 2-diabetes, skal med tiden have insulin. Det kan modvirke din træthed, hvis trætheden skyldes for højt blodsukker.

    Din egen læge kan måle dit langtidsblodsukker og se, om det er tilfældet.  

  • Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    + -

    Ja, fodterapeuterne skal indberette den årlige fodstatus til den henvisende læge (den praktiserende læge eller læge på sygehuset).

  • Hvad skal jeg kigge efter, når jeg køber chokolade (eller slik) uden tilsat sukker?

    + -

    En del sukkerfri chokolade er sødet med sukkeralkoholer, og indholdet af fedt er typisk lige så højt som i almindelig chokolade, så der er ingen ernæringsmæssig fordel ved at vælge det.

    Hvis du har lyst til chokolade, kan et valg være at spise et lille stykke almindeligt chokolade.

    Alternativt kan du vælge en sukkerfri chokolade, der er sødet med f.eks. sucralose, steviol glycosid eller erythritol og med lavere indhold af fedt.

  • Mister jeg min merudgiftsstøtte, når jeg bliver folkepensionist?

    + -

    Ja, du kan ikke længere modtage støtte efter § 100, når du går på folkepension.

    Diabetesforeningen arbejder sammen med de øvrige organisationer i sammenslutningen Danske Handicaporganisationer for at fjerne alderskriteriet, så både alderspensionister og førtidspensionister efter gl. ordning bliver omfattet af § 100.

    Indtil det forslag evt. vedtages, er du henvist til at søge om hjælp til dine ekstra udgifter i pensionsloven. Det vil sige helbredstillæg eller personligt tillæg, som du kan søge i kommunens Pensionsafdeling.

  • Kan jeg få hjælp til vores barn i skolen?

    + -

    Det er skolen (skoleforvaltningen eller kommunalbestyrelsen), der har ansvaret for, at alle børn kan blive undervist under trygge og gode forhold. Så tag en snak med skolen om, hvordan de tænker at indrette skoledagen, så jeres barn får den hjælp, han/hun har brug for.

    Hvis der skal søges om ekstra timer, er det skolen og ikke jer, der skal søge skoleforvaltningen. 

  • Kan man overføre bevillinger?

    + -

    Nej, som udgangspunkt skal man genansøge om sociale ydelser i den kommune, man flytter til. Hvad angår hjælpemidler, skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i de produkter, som den nye kommune udbyder.

    Hvis man i forvejen har en bevilling på merudgifter efter Servicelovens § 100, skal den kommune, man flytter til, overtage udbetalingen af bevillingen, indtil de selv har behandlet ansøgningen. Dette er fastslået i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 122-09.

  • Kronikertilskud - skal det søges?

    + -

    Ja, hvis du er berettiget til kronikertilskud, skal du søge om det.

    § 100 i Serviceloven er subsidiær, dvs. at det kun er, hvis udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning, at § 100 kan bruges.

    Mange med kronikertilskud vil forsat have merudgifter, der overstiger minimumsgrænsen, og dermed være berettiget til § 100 i Serviceloven.

  • Hvem skal betale for pumpe-infusionssæt?

    + -

    Det er sygehuset, der skal betale for både pumpe og infusionssæt. Sundhedsstyrelsen har efter samråd med Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgjort, at en insulinpumpe samt de tilhørende remedier, som er nødvendige for brugen af pumpen, er et behandlingsredskab, når patienten enten har fået undervisning i brugen af pumpen eller brugen af pumpen er under en vis kontrol af sygehuset. Behandlingsredskaber betales af sygehusvæsnet.

  • Skal jeg holde mig fra fuldkorn, når jeg har gastroparese?

    + -

    Ja. Gastroparese er en delvis lammelse af mavesækken og forsinker tømningen af maveindhold til tarmen. Mavens arbejde består i at findele det, vi spiser, og blande det med mavesyre. Kostfibre og hele kerner, som vi får i større mængder fra fuldkornsbrød, bliver ikke nedbrudt i maven, og vil derfor give en yderligere forsinket mavetømning, der kan give ubehag som blandt andet kvalme og opkast. Diarré og opkast er nogle af de værste symptomer på gastroparese. Så som udgangspunkt skal du holde dig fra rugbrød og fuldkornsbrød.

    Det kan lyde paradoksalt, men har man gastroparese, er det faktisk bedst at spise hvidt brød og ingen fuldkorn. Altså det modsatte af, hvad man normalt anbefales at spise. Dog er det individuelt, hvor meget maven kan tåle, så prøv dig frem. Det kan være en god idé at føre dagbog over, hvad du spiser og drikker i løbet af dagen, og hvordan din mave reagerer på det. På den måde får du bedre et overblik over, hvilken mad du kan spise og i hvilken form (kogt, most, blendet og lignende).

  • Hvor meget testmateriale er jeg berettiget til?

    + -

    Det er din behandlingsform, der afgør, hvor meget testmateriale du har ret til. Strimler og lancetter er hjælpemidler, som falder ind under hjælpemiddelbekendtgørelsen.

    Reglen er, at får man insulin, insulin og tabletter eller et andet præparat, der skal injiceres, kan få det testmateriale, man har brug for. Tabletbehandlede kan få op til 150 strimler årligt, såfremt lægen anser blodsukkermåling for påkrævet. Diætbehandlede har ikke krav på testmateriale.

  • Er der kulhydrat i nødder og mandler?

    + -

    Nødder og mandler indeholder også kulhydrater og kan give stigning i blodsukkeret, hvis du spiser større mængder af dem.

    På diabetes.dk kan du under emnet Kulhydrattælling se en liste med, hvor meget kulhydrat, der er pr. 100 g af forskellige nødder og mandler. Du kan også læse på varedeklarationen på de produkter, du spiser.

     

  • Kan jeg få dækket handicaprettede kurser, herunder Diabetesforeningens kurser?

    + -

    Ja, ifølge vejledningen om særlig støtte til voksne står der om § 100, at der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til handicaprettede kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede.

    De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer eller pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset.

    Tabt arbejdsfortjeneste kan man dog ikke få dækket over § 100. 

  • Diabetes og cornflakes - er nogle bedre end andre?

    + -

    Der er kommet flere cornflakes-produkter med bl.a. højere indhold af fuldkorn og mindre sukker på markedet. Nogle af disse produkter har både Nøglehuls- og Fuldkornslogo. Dvs. produkterne har højt indhold af kostfibre og fuldkorn og lavt indhold af sukker, fedt og salt.

    Almindelige cornflakes kan blandes med havregryn fx halvt af hver. På den måde bliver måltidet også sundere og giver langsommere stigning i blodsukkeret, end hvis man kun spiser cornflakes.

  • Kan man få dækket sine medicinudgifter, hvis man er medlem af Danmark?

    + -

    Man kan ikke få dækket den del, der dækkes af Danmark. Så hvis man får sine medicinudgifter 100 procent dækket via Danmark, så kan man ikke tage udgifterne med under sin merudgiftberegning. Man kan heller ikke medtage sit kontingent til Danmark.

  • Er 'hvid hvede' mere sundt end almindeligt hvedemel?

    + -

    Hvid hvede er et fuldkornsmel med højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Pga. det høje indhold af kostfibre mætter det mere end almindeligt hvedemel. Hvis du ønsker at bage et ”lyst” brød eller kage og opnå næsten samme smag og farve som ved bagning med almindeligt hvedemel, så kan du fint anvende hvid hvede som en delvis erstatning for almindelig hvedemel. 

    Vi ved fra en række undersøgelser, at rug (og også havre) giver en langsom blodsukkerstigning – og specielt hvis rugbrødet indeholder hele kerner. Mig bekendt er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser på hvid hvedes indflydelse på blodsukkeret. Med den viden vi har i dag, vil svaret derfor være, at rugbrød er det bedste valg til de fleste brødmåltider. 

  • Er jeg berettiget til merudgiftsstøtte efter § 100?

    + -

    Hvis du er mellem 18 år og folkepensionistalder og får insulin, kan du komme i betragtning til merudgiftsstøtte efter § 100.

    Førtidspensionister tilkendt pension før 2003 kan ikke søge § 100, men skal søge efter Pensionsloven om personligt tillæg eller helbredstillæg.

    Flere ankesager har i øvrigt afgjort, at socialforvaltningen i din kommune ikke har pligt til at oplyse dig om fx § 100 – medmindre du udtrykkeligt har gjort opmærksom på et behov for hjælp til dine merudgifter.

    Læs mere om § 100

  • Hvor klager jeg over den behandling, jeg har fået ved sygehusvæsenet?

    + -

    Du kan klage over en faglig behandling i det danske sundhedsvæsen til Styrelsen For Patientklager, som også behandler klager over tilsidesættelse af patientrettigheder og klager over Patienterstatningens afgørelser om erstatning.

    Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du er utilfreds med en behandling i sundhedsvæsenet, og ønsker at klage til Styrelsen For Patientklager:

    Hvis du ønsker erstatning for en skade, du har fået i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet (på offentligt sygehus, privat sygehus og hos autoriserede sundhedspersoner), skal du anmelde skaden til Patienterstatningen:

    Du skal være opmærksom på, at en klage til Styrelsen For Patientklager aldrig kan udløse patienterstatning.

  • Hvor meget frugt må jeg spise, når jeg har diabetes?

    + -

    Ca. 3 stykker frugt om dagen, er den generelle anbefaling. Du kan spise alle typer frugt og bær, men mængden afhænger af, hvilken slags frugt, du vælger. 

    For at undgå at blodsukkeret stiger meget, kan det være godt at fordele den frugt du spiser ud over dagen.

  • Kan det passe, at jeg skal genforny mit kørekort?

    + -

    Jeg har læst en artikel fra jer, hvor I skriver om reglerne for kørekort. Der står, at jeg maksimalt kan have mit kørekort i fem år. Jeg har ikke fået mit kørekort genvurderet, må jeg så ikke bruge det? Og har jeg kørt ulovligt?

    Svar

    Tak for dit spørgsmål. Det er korrekt, at der kan være en tidsbegrænsning på varigheden af ens kørekort, når man har diabetes.

    Dog lader det til, at du ikke indgår i disse regler. Det er sikkert fordi, du fik din diabetes, efter du allerede havde fået dit kørekort. Hvis du allerede har kørekort, når du får diagnosen, har du ikke pligt til at fortælle det til myndighederne. Det gælder, uanset hvilken behandling og hvilket kørekort der er er tale om.

    Du må derfor gerne bruge dit kørekort, og du er underlagt de samme regler som alle andre: At man kun må køre bil, når man kan køre 100 procent betryggende.

  • Kan jeg købe/bruge proteintilskud?

    + -

    Min gamle far har type 2-diabetes og bliver behandlet med Metformin. Han har i forbindelse med et sygdomsforløb tabt sig meget, og har generelt ikke særlig meget appetit. Jeg vil gerne købe nogle proteintilskudsdrikke til ham. Men de har et højt sukkerindhold, så kan jeg bruge dem?

    Svar

    Mange tak for din henvendelse. Når din far har haft et utilsigtet vægttab, og hans appetit er lille, kan det i en periode være nødvendigt at spise og drikke anderledes, end han måske er vant til. Det er vigtigt, at kosten er kalorietæt. Så det er for eksempel en god idé at spise færre grøntsager og vælge fedt- og proteinholdige produkter.

    Ofte vil det også være en fordel med flere mindre frem for store måltider i løbet af dagen. Som supplement til mad og drikke kan proteintilskudsdrikke med sukker være en god mulighed for din far.

    Vær opmærksom på, at det kan være aktuelt at tilpasse den medicinske behandling. Tal også med lægen om, hvorvidt din far opfylder betingelserne for at få tilskud til ernæringsdrikkene.

  • Hvordan tager vi os bedst muligt af skolebørn med diabetes?

    + -

    Vi har samlet en række materialer til forældre og til skole og daginstitution under afsnittet Mit Barn

    Her finder du for eksempel:

    • Undervisningsmateriale til klassekammerater i 0.-3.-klasse. Præsentationen kan med fordel vises sammen med videoen ’Klaras første skoledag’, som du kan fremsøge på Youtube.
    • Vejledningshæfte til ansatte i skole og dagtilbud.
    • Plakat til lærerværelset med 10 ting, I som personale skal være opmærksomme på samt kulhydratlister til fest og højtider.

    Vi anbefaler, at skolen og barnets forældre afholder et netværksmøde umiddelbart inden opstart, hvor I sammen udfylder en samarbejdsaftale. På mødet kan foruden forældre og klasselærer/leder deltage pædagoger, SFO-leder, sagsbehandler fra kommunen med fordel. Sammen kan I tale om, hvordan I håndterer barnets diabetes, om støttebehov og behandlingsudstyr og lægge en detaljeret plan. Samarbejdsaftalen bør gennemses igen efter et par måneder for at imødese eventuelle ændringer i behandlingen.

    Vi anbefaler også, at barnet får tilknyttet en eller flere faste kontaktpersoner, som kan stå for den daglige kontakt med forældrene og af monitoreringen af blodsukkeret. En fast kontaktperson og en detaljeret samarbejdsaftale kan skabe stor tryghed for alle.

    Find en skabelon for samarbejdsaftalen og andet materiale