
TV-show – Beat Diabetes 'Kampen for livet'
I TV-showet 'Beat diabetes kampen for livet' dyster kendte fra Danmark, Sverige og Norge dyster om at samle flest penge ind til diabetessagen. Se eller gense showet på Viafree eller Viaplay.

TV-show: Beat Diabetes - Kampen for livet
Se eller gense det store nordiske indsamlingsshow til fordel for mennesker med diabetes. I showet møder du nogle af de mange mennesker, der lever med diabetes. Tre kendisser kæmper for deres nations ære i udfordrende og sjove konkurrencer, mens de lærer mere om diabetes.
Kendte fra Danmark, Norge og Sverige dyster om at samle flest penge ind til diabetessagen i de tre lande. Overskuddet går til børnefamiliekurser, forskning i diabetes, rådgivning, forebyggelse og oplysning.
Glæd dig til et show, der også indeholder personlige beretninger fra mennesker med diabetes, diabeteseksperter og optrædener fra nordiske kunstnere, heriblandt den danske sanger MØ.
Sådan støtter du Diabetesforeningen
Den første optælling fra showet er gennemført - den 15. november var 1.057.637 kr. samlet ind til fordel for Diabetesforeningen i Danmark - men du kan stadig støtte Diabetesforeningen i forbindelse med showet.
Brug støttemodulet her på siden, send en sms med teksten DBF100 til 12 31 og støt med 100 kr., eller støt med et valgfrit beløb via MobilePay på telefonnummer 315 188.
Tak for din støtte!

Kender du til alvoren?
Diabetes er den 7. hyppigste dødsårsag i Danmark. Det skyldes sygdommens alvorlige og ofte usynlige følgesygdomme. Men statistikken viser ikke hele billedet. Mange dødsfald på grund af hjerte-kar-sygdom eller nyresvigt skyldes nemlig underliggende diabetes.
I dag har 280.000 danskere diabetes, og det anslås, at hele 467.000 mennesker er ramt af diabetes i 2030. Det er tal, der er til at forstå.

Showets værter
Det tre værter ved showet er den svenske Peter Jihde, skuespilleren Iman Meskini fra Norge og danske Rikke Gøransson.

Beat Diabetes Foundation i Sverige gennemfører showet i samarbejde med Diabetesforeningen i Danmark og Norge, samt Svenska Barndiabetesfonden.