Spiseforstyrrelser og diabetes
Det øgede fokus på, hvad du spiser og drikker, når du har diabetes, kan øge din risiko for at få spiseforstyrrelser. Kend tegnene og søg hjælp, hvis du ser dem hos dig selv eller dine nærmeste.
Hvad er en spiseforstyrrelse?
Ved en spiseforstyrrelse handler det for de fleste om angst for at tage på i vægt og et behov for at være i kontrol. Det intense fokus på vægt, mad og krop kommer til at fylde så meget, at alt andet i ens hverdag bliver mindre vigtigt. Du har ikke en spiseforstyrrelse, hvis du ”blot” spiser mere, end du har brug for
Selv lette til moderate spiseforstyrrelse hos personer med diabetes kan forstyrre blodsukkeret, hvilket øger risikoen for følgesygdomme. Derfor skal du være opmærksom på, om du begynder at tænke meget på krop, vægt og udseende.
Årsager og symptomer
Årsagen til, at din diabetes øger risikoen for en spiseforstyrrelse er, at du i alle henseender skal være meget kontrolleret med, hvad du spiser og drikker, hvor meget du vejer, og hvor meget du motionerer.
Den konstante kontrol og overvågning kan blive et pres, som kan udløse en eller anden form for spiseforstyrrelse. Undersøgelser viser, at spiseforstyrrelser desværre ses oftere hos personer med diabetes.
Vær opmærksom på disse symptomer
Følger du særlige spiseritualer, eller overholder meget stramme mad- og motionsplaner?
- Overspiser du, spiser om natten eller fremprovokerer opkastning, når du har spist?
- Underdoserer du bevidst, eller udelader du helt, at tage din insulin?
- Har du særlige regler for, hvad og hvor meget du må indtage?
- Vejer du dig hyppigt, og bliver du glad, når vægten går ned, og ked af det, når vægten går op?
Kan du nikke genkende til nogle af symptomerne, er det vigtigt, at du taler med din læge eller diabetesbehandler. Jo før du erkender, at du måske er ved at udvikle spiseforstyrrelse, jo hurtigere og nemmere kan du justere og få gode vaner igen.
Diabetes og spiseforstyrrelser
Generelt om overspisning og bulimi
Når du overspiser for at dulme negative tanker. Overspisning er karakteriseret ved, at du mister kontrollen over dit madindtag. Du spiser regelmæssigt store mængder mad, uden nødvendigvis at være sulten, for kortvarigt at dulme negative tanker, følelser og uro.
Mange, der lider af tvangsoverspisning, veksler mellem overspisningsperioder og perioder med slankekure, og det får vægt og blodsukker til at svinge.
Tegn på overspisning kan være, hvis du:
- Spiser enormt store mængder mad på én gang (10.000-20.000 kalorier), hvorefter du oplever tab af kontrol
- Spiser, når du ikke føler sult
- Spiser alene
- Er flov og føler skyld, skam og afsky i forhold til dine madvaner
- Har hovedpine og mavesmerter
Anoreksi og diabetes er en farlig cocktail
Unge med diabetes har ikke en højere risiko for at udvikle anoreksi, hvor man sulter sig selv, men har en ung med diabetes også anoreksi, er det mere livstruende end ellers.
I et dansk studie fra 2002 fulgte man 13 piger med type 1-diabetes og anoreksi. Efter 10 år var 30% døde, og efter 20 år var de alle døde. Til sammenligning er dødeligheden ca. 5 % for piger, der har anoreksi men ikke diabetes.
En del af dødsfaldene ved anoreksi og diabetes skyldtes hjerterytmeforstyrrelser på grund af forstyrrelser i væske- og saltbalancen.
Vil du vide mere om spiseforstyrrelser
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) er et godt sted at få mere generel viden om spiseforstyrrelser. Her kan du også læse om mulighederne for at få rådgivning og støtte.
