Spiseforstyrrelser og diabetes

Det øgede fokus på, hvad du spiser og drikker, når du har diabetes, kan øge din risiko for at få spiseforstyrrelser. Kend tegnene og søg hjælp, hvis du ser dem hos dig selv eller dine nærmeste.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Ved en spiseforstyrrelse handler det for de fleste om angst for at tage på i vægt og et behov for at være i kontrol. Det intense fokus på vægt, mad og krop kommer til at fylde så meget, at alt andet i ens hverdag bliver mindre vigtigt. Du har ikke en spiseforstyrrelse, hvis du ”blot” spiser mere, end du har brug for

Selv lette til moderate spiseforstyrrelse hos personer med diabetes kan forstyrre blodsukkeret, hvilket øger risikoen for følgesygdomme. Derfor skal du være opmærksom på, om du begynder at tænke meget på krop, vægt og udseende.

Årsager og symptomer

Årsagen til, at din diabetes øger risikoen for en spiseforstyrrelse er, at du i alle henseender skal være meget kontrolleret med, hvad du spiser og drikker, hvor meget du vejer, og hvor meget du motionerer.

Den konstante kontrol og overvågning kan blive et pres, som kan udløse en eller anden form for spiseforstyrrelse. Undersøgelser viser, at spiseforstyrrelser desværre ses oftere hos personer med diabetes.

Vær opmærksom på disse symptomer

Følger du særlige spiseritualer, eller overholder meget stramme mad- og motionsplaner?

Overspiser du, spiser om natten eller fremprovokerer opkastning, når du har spist?
Underdoserer du bevidst, eller udelader du helt, at tage din insulin?
Har du særlige regler for, hvad og hvor meget du må indtage?
Vejer du dig hyppigt, og bliver du glad, når vægten går ned, og ked af det, når vægten går op?

Kan du nikke genkende til nogle af symptomerne, er det vigtigt, at du taler med din læge eller diabetesbehandler. Jo før du erkender, at du måske er ved at udvikle spiseforstyrrelse, jo hurtigere og nemmere kan du justere og få gode vaner igen.

Gode råd mod spiseforstyrrelser

Tag kontakt til din diabetesbehandler eller praktiserende læge, hvis din mad, vægt, udseende fylder for meget i din hver dag
Husk, at regelmæssige og varierede måltider er en del af din egenomsorg
Vær åben omkring, hvad du har det svært med
Acceptér, at det kun er dig selv, der kan gøre dårlige vaner gode igen

Diabetes og spiseforstyrrelser

+ -

Når du har diabetes, er der en øget risiko for, at du udvikler en forstyrret spiseadfærd eller en egentlig spiseforstyrrelse.

Det konstante fokus på mad, vægt, måling af blodsukker, og i det hele taget at afstemme mad, motion og insulin, er en vanskelig og krævende opgave. Det kan fremprovokere en forstyrret spiseadfærd.

Selv let forstyrret spiseadfærd skal du være opmærksom på, fordi det kan forstyrre balancen i dit blodsukker.

+ -

Unge med diabetes har 10 % øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse på et eller andet tidspunkt i deres liv.

15 % af de 12-19-årige piger med diabetes udviser risikoadfærd, hvilket vil sige, at de har et så anstrengt forhold til mad, at det let kan udvikle sig til en decideret spiseforstyrrelse. Kun 8 % af piger uden diabetes udviser risikoadfærd.

At piger med diabetes også ofte vejer mere end deres veninder, kan også være med til at fremprovokere en spiseforstyrrelse.

+ -

Diabulimi er en sammentrækning af diabetes og bulimi. Det er ikke en godkendt diagnose, og der findes ikke meget forskning inden for området.

Når begrebet alligevel bliver brugt, er det fordi, diabulimi desværre er et kendt fænomen hos mange unge – særligt piger. Det er overvejende kvinder mellem 15 og 30 år med type 1-diabetes, der har tendens til at udvikle diabulimi.

Symptomer

En person med bulimi veksler imellem slanke- og fastekure, opkast og overspisningsperioder af frygt for at tage på. En person med diabulimi underdoserer insulinen for at opnå et vægttab eller holde vægten nede.

Konkret sker der det, at kroppen forbrænder fedt, når den er i insulinunderskud, for uden insulin kan den ikke optage energien fra sukkerstofferne i maden. Konsekvensen er, at blodsukkeret bliver livstruende højt, og at personen risikerer syreforgiftning (diabetisk ketoacidose). På sigt har personen desuden en større risiko for følgesygdomme.

Tegn på diabulimi er i første omgang høje blodsukre og et synligt vægttab.

+ -

Diabetesforeningen har i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) gennemført et pilotprojekt, hvor syv kvinder med type 1-diabetes og spiseforstyrrelse har deltaget i en samtalegruppe.

Læs rapporten ”Diabetes og spiseforstyrrelser”

+ -

En spiseforstyrrelse kan være forbundet med skyld og skam. Derfor kan det være svært at tage det første skridt til at få det bedre. Erfaringer viser, at når du åbner op omkring dine spiseproblemer, har du taget det første skridt imod at få det bedre.

Fylder mad og vægt for meget i tanker og hverdag, så tag en snak med din praktiserende læge eller din diabetesbehandler. Du er ikke alene. Spiseforstyrrelser er desværre mere udbredte hos personer med diabetes, og det er vigtigt, at du får hjælp et sted, hvor der kan tages højde for både spiseforstyrrelse og diabetes samtidig.

Hvis du blot har lidt svært ved at styre vægten og det, du spiser, så kan hjælp fra en diætist måske være løsningen for dig.

Generelt om overspisning og bulimi

Når du overspiser for at dulme negative tanker. Overspisning er karakteriseret ved, at du mister kontrollen over dit madindtag. Du spiser regelmæssigt store mængder mad, uden nødvendigvis at være sulten, for kortvarigt at dulme negative tanker, følelser og uro.

Mange, der lider af tvangsoverspisning, veksler mellem overspisningsperioder og perioder med slankekure, og det får vægt og blodsukker til at svinge.

Tegn på overspisning kan være, hvis du:

Spiser enormt store mængder mad på én gang (10.000-20.000 kalorier), hvorefter du oplever tab af kontrol
Spiser, når du ikke føler sult
Spiser alene
Er flov og føler skyld, skam og afsky i forhold til dine madvaner
Har hovedpine og mavesmerter

Anoreksi og diabetes er en farlig cocktail

Unge med diabetes har ikke en højere risiko for at udvikle anoreksi, hvor man sulter sig selv, men har en ung med diabetes også anoreksi, er det mere livstruende end ellers.

I et dansk studie fra 2002 fulgte man 13 piger med type 1-diabetes og anoreksi. Efter 10 år var 30% døde, og efter 20 år var de alle døde. Til sammenligning er dødeligheden ca. 5 % for piger, der har anoreksi men ikke diabetes.

En del af dødsfaldene ved anoreksi og diabetes skyldtes hjerterytmeforstyrrelser på grund af forstyrrelser i væske- og saltbalancen.

Vil du vide mere om spiseforstyrrelser

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) er et godt sted at få mere generel viden om spiseforstyrrelser. Her kan du også læse om mulighederne for at få rådgivning og støtte.

Besøg LMS

Diabetesforeningen

Diabetesforeningen

Diabetesforeningen

Spiseforstyrrelser og diabetes

Hvad er en spiseforstyrrelse?