Lammerullesteg

Varme retter

Lammerullesteg

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1325/315

kJ/kcal

Energi

3

g

Kulhydrat

23

g

Fedt

25

g

Protein

0

g

Frugt/grønt pr. person

2

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

1 lammeculotte (ca. 450 g)
1 pose pinjekerner (ca. 60 g)
4 fed hvidløg
½ citron, usprøjtet
2-3 stilke frisk rosmarin, eller 1 tsk. tørret
1 bundt persille
1 spsk. olie
salt, peber

 

kødsnor eller kødnåle

Sådan gør du

Rens lammekødet for sener og synligt fedt. Skær kødet ud til et slag, og bank det tyndt med en kødhammer.

Rist pinjekerner på en tør pande, og hak dem groft. Riv hvidløg og citronskal på den fine side af et rivejern. Hak krydderurterne fint.

Bland pinjekerner, hvidløg, citronskal, krydderurter, salt og peber, og fordel det ligeligt på kødet. Rul kødet fast sammen, og bind det med kødsnor. Læg rullestegen i et ildfast fad, og krydr med salt og peber på toppen.

Bag den i ovnen på midterste rille ved 175° C i 35-40 min.

Servering

Server lammerullesteg med spidskålssalat og for eksempel kartofler eller bagte grøntsager til.

Tip

I stedet for rullesteg, kan du lave nogle lommer i kødet og komme fyldet i.

Du kan lave en hurtig skysovs af afdryppet fra stegen plus lidt bouillon, mælk og jævner.