MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Udstyret er derude – mennesker med diabetes får ikke glæde af det

Økonomi og indviklede retningslinjer spænder ben for, at mennesker med diabetes kan få det diabetesudstyr, de har brug for. Det strider mod lægernes løfte om at behandle folk ens. Vi har spurgt Troels Krarup Hansen om udfordringerne med at få diabetesudstyr.

Direktør og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus, formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og næstformand i Diabetesforeningens Diabetesråd, Troels Krarup Hansen
Troels Krarup Hansen, direktør og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus, formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og næstformand i Diabetesforeningens Diabetesråd.

Hvilke udfordringer er der i forhold til at få det nødvendige diabetesudstyr?

– Mange sygeplejersker og læger oplever, at det er paradoksalt, at vi på den ene side har fået flere penge til diabetesområdet med de fem nye Steno Diabetes Centre og den nationale diabeteshandlingsplan. Og på den anden side kan lægerne og sygeplejerskerne ikke få finansieret de pumper og sensorer, som mennesker med diabetes efterspørger.

Mange vil for eksempel gerne have den sensorbaserede FreeStyle Libre, fordi de kan se en masse fordele ved at kunne følge deres blodsukker tæt. Men de nye midler i stenocentrene er ikke tænkt til at dække det eksisterende økonomiske behov, men skal bruges til nye kliniske initiativer, forskning og udvikling.

Har det betydning for tildeling, hvor i landet man bor?

– Ja, det er den anden store udfordring. Fra region til region er der betydelig forskel på, hvor mange penge der er afsat til ny teknologi, og hvordan midlerne udmøntes. Det bidrager desværre til, at der er forskelle i mulighederne for at få adgang til glukosesensorer, insulinpumper og anden ny teknologi på tværs af landet.

Opgørelser viser, at der blandt andet er meget store forskelle på, hvor mange der får udleveret FreeStyle Libre, fra region til region og fra kommune til kommune. Det er et stort problem for de diabetikere, der får en dårligere behandling på grund af deres bopæl. Samtidig stiller det lægerne i et etisk dilemma, for det er en helt central del af lægeløftet at behandle folk ens.

Hvordan fungerer de retningslinjer, der er på området i dag?

– Retningslinjerne på området betyder, at man risikerer at få et nej fra både kommune og region, hvis man har man et blodsukker på mellem 53 og 70 mmol/mol. Det skaber en enorm frustration hos både patienter og behandlere, som gerne vil gøre det bedst mulige for deres patienter.

Problemet er, at blodsukkerudstyr af historiske årsager både kan være et ”behandlingsredskab”, som man skal have af regionen. Og et ”hjælpemiddel”, som man søger kommunen om. Men det gør det bare unødigt kompliceret for dem, der skal bruge udstyret. Når kommuner og regioner samtidig er presset på økonomien, ser vi, de hver især prøver at skubbe udgiften over til den anden part.

Hvor stor en forskel gør pumper og sensorer for blodsukkerreguleringen?

– Meget af den teknologi, der eksisterer i dag, har uden tvivl en udtalt effekt på livskvaliteten hos mennesker med diabetes.

Som behandlere ser vi også en effekt på langtidsblodsukkeret. Men vi mangler dokumentation for, hvor stor effekten er. Det er et problem, når vi skal have politikerne til at forstå vigtigheden af at investere i godt udstyr. Derfor har vi brug for mere forskning på området.

Skrevet af Stine Mørkeberg


Flere artikler fra medlemsbladet november 2019

Illustration af glukosemåler

Ny teknologi bliver standard

Klavs Würgler Hansen, overlæge, Silkeborg, er overbevist: Det er et spørgsmål om tid, før flash glukosemåling er standard for alle med type 1-diabetes.
Læs artiklen om ny teknologi og diabetes
Herdis Jacobsen

Jeg bed smerten i mig

Aarhus Kommune mente, at Herdis Jacobsen var godt hjulpet med en fingerprikker, selvom målemetoden forværrede hendes gigtsmerter. Læs her, hvordan Herdis tovtrækkeri med kommunen endte.
Læs Herdis historie
Cathrine Dragsbæk

Farvel til min sensorpusher

Cathrine Dragsbæk betalte selv for FreeStyle Libre i halvandet år. Det efterlod hende med spørgsmålet: Er jeg overhovedet noget værd?
Læs Cathrines historie
Poul Hansen

Lappeløsningen

Det giver Poul Hansen tryghed at kunne måle sit blodsukker derhjemme, men kommunen siger nej til en bevilling af teststrimler.
Læs Pouls historie
Familien Aagaard med deres hund

Looping betyder alt for vores familie

Familien Aagaard i Hørsholm har fået en helt anden hverdag, efter at Frederik er begyndt at bruge en looping-app på sin iPhone til at regulere sit blodsukker med.
Læs artiklen om looping

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes