MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Lavt blodsukker er hverdag for de fleste

19. september 2017 Tilbage

Omkring en fjerdedel af alle med diabetes mærker aldrig, at de har lavt blodsukker, viser et globalt studie. Sensorer, pumper og flashteknologi bør tilbydes alle, der har kørekort og får medicin, der kan give lavt blodsukker, mener ekspert i lavt blodsukker, professor Ulrik Pedersen-Bjergaard.

LISSABON 75 procent af alle tilfælde af lavt blodsukker bliver slet ikke opdaget af den, der har diabetes. Lavt blodsukker er hverdag for de fleste med diabetes, forklarer professor på Nordsjællands Hospital i Hillerød, Ulrik Pedersen-Bjergaard.

Mærker man lavt blodsukker, begynder man måske at ryste eller svede.

-  Folk vænner sig til det. Det er lidt som at løbetræne. Gør du det hver dag, skal der mere og mere til, før du bliver forpustet, siger Ulrik Pedersen-Bjergaard, som på diabeteskonferencen EASD i Lissabon i sidste uge præsenterede resultaterne af en international kortlægning af omfanget af lavt blodsukker (hypoglykæmi).

Studiet kaldet HAT (The Global Hypoglycemia Assessment Tool) omfatter næsten 28.000 mennesker med type 1- og type 2-diabetes i 24 lande i Nord- og Østuropa, Canada, Mellemøsten, Latinamerika, Sydøstasien og Rusland.

En femtedel (17 procent) af dem, der har type 1-diabetes, og en fjerdedel af dem, der har type 2-diabetes (25 procent) og som får enten insulin eller SU-medicin (med sulfonylurinstoffer), der kan give lavt blodsukker, har opgivet i HAT-studiet, at de aldrig kan mærke lavt blodsukker.

Professor Ulrik Pedersen-Bjergaard opfordrer til, at alle, der får medicin, der kan give lavt blodsukker og som har kørekort, tilbydes pumpe, sensor og flashteknologi. Her er han ved præsentationen af hypoglykæmistudiet på diabeteskonferencen EASD i Lissabon i sidste uge.

-  Tallene for type 1-diabetes overrasker os ikke, mens andelen af patienter med type 2-diabetes, der slet ikke kan mærke de lave blodsukre, er meget bekymringsvækkende og skal undersøges nærmere. Vi gætter dog på, at det høje tal for type 2-diabetikere til dels kan skyldes, at de er mere usikre på, hvad lavt blodsukker er, fordi de måske ikke har oplevet det med sikkerhed, forklarer Ulrik Pedersen-Bjergaard.

Jo flere år med diabetes, jo større risiko

Undersøgelser med danskere med diabetes har vist, at omkring 15-20 procent af type 1-diabetikerne og cirka 6 procent af insulinbehandlede type 2-diabetikere ikke kan mærke de lave blodsukre.

-  Og de tal er mere som, vi kan forvente, siger Ulrik Pedersen-Bjergaard.

Jo dårligere man er til at mærke lavt blodsukker, jo højere er risikoen for at opleve alvorlige tilfælde af lavt blodsukker.

Efter cirka 20 år med type 1-diabetes vil omkring 30 procent ifølge Ulrik Pedersen-Bjergaard opleve, at de ikke kan mærke lave blodsukre.

- Det er ikke spor mærkeligt, når man har fået insulin i så mange år, siger han.

Kritisk over for kørekortregler

Ulrik Pedersen-Bjergaard har gennem mange år specialiseret sig i lavt blodsukker og er medlem af en international ekspertgruppe for hypogylæmi. Han er kritisk overfor de nye kørekortregler, som blev indført i 2012, og som betyder, at mere end ét tilfælde af alvorligt lavt blodsukker, hvor man har brug for hjælp fra andre, kan føre til fratagelse af kørekortet.

Nye kørekortregler fra 2012 har i stort omfang ødelagt den tillid, der skal være mellem patient og behandler, mener professor Ulrik Pedersen-Bjergaard.

-   Tidligere var det en lægelig vurdering, som afgjorde det og ikke en firkantet regel om antallet af tilfælde, hvilket jeg mener, er uhensigtsmæssigt. De fleste oplever kun alvorligt lavt blodsukker i hjemmet, når de for eksempel ligger og slapper af på sofaen eller er i gang med daglige sysler, men aldrig på gaden eller i det offentlige rum, fordi de her tager forholdsregler for at undgå det. Derfor mener jeg ikke, at der er nogen grund til, at disse personer ikke skulle kunne have et kørekort, siger han.

En nylig lempelse af reglerne betyder, at natlige tilfælde af alvorligt lavt blodsukker ikke længere tæller med i vurderingen ved fornyelse og udstedelse af almindeligt kørekort. 

-  Det er selvfølgelig godt, men det rykker ikke på, at reglerne har betydet, at vi som behandlere stort set aldrig får besked om patienternes problemer med lave blodsukre mere, og det er bekymrende og et reelt problem, for vi kan jo rent faktisk gøre en masse for at hjælpe folk, siger Ulrik Pedersen-Bjergaard.

Teknologien skal bruges

Om EASD

Billede mangler

• EASD står for the European Association for the Study of Diabetes (den europæiske sammenslutning til forskning i diabetes).

 • Fra den 11.-15. september holdt EASD sin 53. årlige konference. Den fandt i år sted i Portugals hovedstad Lissabon.

 • Omkring 15.000 fra cirka 130 lande deltog. 

 • Der blev givet 1.266 præsentationer, enten mundtlige eller som posters.

 • Læs mere om EASD her

Ulrik Pedersen-Bjergaard har siden indførelsen af de nye kørekortregler selv set sig nødsaget til at fortælle to patienter, at de i en periode ikke kunne køre bil. Begge har siden ikke haft problemer med alvorligt lavt blodsukker.

-  Det er en periode på tre måneder, og så sætter vi alle sejl til for, at vedkommende igen kan få kørekort. Vi kan afprøve forskellige typer af insulin, og vi har mange teknologiske muligheder i dag, som vi kan gøre brug af: sensorer, pumper og flashteknologi.

Ulrik Pedersen-Bjergaard mener, at alle, der får medicin, der kan give lavt blodsukker og som har kørekort, bør tilbydes en sensor eller den nye flash-glukosemåler, hvor man scanner sit blodsukker uden brug af fingerprikker.

-  Vi skal huske, at lavt blodsukker ikke er en del af sukkersygen, men en bivirknng til en lægeordineret behandling. Når denne bivirkning kan få betydning for personers ret til at have kørekort, har vi efter min mening som samfund pligt til at sørge for, at personer med kørekort får de bedste muligheder for at undgå for lavt blodsukker. Det vil sige, at der bør være fri og lige adgang til de hjælpemidler, herunder sensorer og flashmåling, som folk har brug for, siger Ulrik Pedersen-Bjergaard.

Af Helen H. Heidemann hh@diabetes.dk

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes