MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Hver femte efterspørger psykologhjælp

06. september 2019 Tilbage

Får man ikke hjælp, når ens mentale helbred skranter, påvirker det både livskvaliteten og diabetesbehandlingen.  Diabetesforeningen mener, at alle, der har diabetes og behov for psykologhjælp, skal tilbydes psykolog.

Hver femte af Diabetesforeningens medlemmer ønsker psykologhjælp, men har ikke fået den tilbudt. Det viser en ny, stor undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital.

Resultatet blev præsenteret fredag i Korsør på en konference med fokus på sammenhængen mellem diabetes og mental trivsel.

- Det er alvorligt, at hver femte har behov for psykologhjælp og ikke får hjælpen. Det er det, fordi vi ved, at de mennesker højst sandsynligt har nedsat livskvalitet og har sværere ved at tage vare på deres diabetes og dermed også er i større risiko for at få følgesygdomme til diabetes, forklarer seniorforsker Søren Eik Skovlund, der er en af forskerne, som har analyseret tallene fra Diabetesforeningens undersøgelse kaldet "Livet med diabetes 2019".

Analysekonsulent Kasper Arnskov Nielsen fra Diabetesforeningen, professor Niels Ejskjær og seniorforsker Søren Eik Skovlund under præsentationen af undersøgelsen om behovet for psykologhjælp blandt Diabetesforeningens medlemmer. Præsentationen fandt sted på en konference i Korsør om sammenhængen mellem diabetes og mentalt velvære.

Psykologhjælp skal være muligt

Undersøgelsen ”Livet med diabetes 2019” afdækker en bred palet af livet med diabetes, herunder behovet for psykologhjælp. Der er flere med type 1-diabetes end andre diabetestyper, som efterlyser psykologhjælp. Og flere kvinder end mænd har svaret, de har behov for psykologisk støtte.

Diabetesforeningen mener, at alle, der har diabetes, skal have mulighed for at få psykologhjælp ved behov.

Politisk chef i Diabetesforeningen, Ane Eggert Jackson, understreger, at manglende hjælp til psykiske vanskeligheder, kan føre til en ringere diabetesbehandling.

- Vi ved, at det kan være meget belastende for det mentale helbred at have diabetes. I sidste ende kan manglende fokus på de psykiske aspekter ved at have diabetes gå ud over diabetesbehandlingen. Tingene hænger jo sammen, siger Diabetesforeningens politiske chef Ane Eggert Jackson.

Depression eller diabetesstress?

På konferencen arrangeret af Steno Diabetes Center Sjælland var der indlæg fra både danske og internationale forskere, som blandt andet kom ind på sammenhængen mellem depression, diabetes og diabetesstress. Men hvornår er det depression, hvornår er det diabetesstress? Det var et af emnerne, der kom til debat under konferencen.

- Er det depression eller er det diabetesstress? Vi ved det ofte ikke, sagde professor i psykologi med speciale i diabetes, Timothy Skinner, der arbejder på Steno Diabetes Center Copenhagen og Institut for psykologi på Københavns Universitet.

Og hvad er diabetesstress egentligt? Det er heller ikke helt klart, men Timothy Skinners bud er, at der er fem nuancer af diabetesstress: Angst, hjælpeløshed, ensomhed, afsavn og udmattelse.

Andre bud er, at diabetesstress er den stress, man kan opleve som følge af alt det, man skal huske og gøre med diabetes.

Udover depression og diabetesstress var søvnproblemer, angst og spiseforstyrrelser nogle af de symptomer, der blev fremhævet som typisk for mennesker med diabetes, der oplever psykiske vanskeligheder.

Behandlere skal favne bedreg

Professor Niels Ejskjær, der sammen med seniorforsker Søren Eik Skovlund samarbejder med Diabetesforeningen, understreger, at det er nødvendigt for diabetesbehandlerne at blive endnu bedre til at favne de mange psykologiske aspekter af diabetes.

Om "Livet med diabetes 2019"

”Livet med diabetes 2019” er en spørgeundersøgelse foretaget blandt Diabetesforeningens medlemmer.

Medlemmerne har svaret på en stribe spørgsmål om livet med diabetes, herunder behovet for psykologhjælp. Besvarelserne skal bl.a. hjælpe Diabetesforeningen i arbejdet med at sikre en bedre diabetesbehandling.

10.361 har svaret på undersøgelsen. 71 procent har type 2-diabetes. 26 procent har type 1-diabetes. Derudover er der pårørende og andre diabetestyper repræsenteret blandt deltagerne.

Resultaterne om behovet for psykologhjælp er dog kun baseret på baggrund af besvarelserne fra de 9.108 deltagere med diabetes.

Spørgeskemaet er udarbejdet af Diabetesforeningen og analysearbejdet sker i samarbejde med seniorforsker Søren Eik Skovlund og klinisk professor og overlæge Niels Ejskjær, Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital.

 

- Der er behov for mere fokus på at afklare den enkeltes behov for psykologisk støtte og sikre, at behandlerne har de fornødne kompetencer og rammer til faktisk at kunne hjælpe folk, siger Niels Ejskjær.

Og det er netop, hvad man sigter mod med et nyt projekt, hvor diabetespatienter fremover får mulighed for at udfylde et digitalt spørgeskema, inden de skal se deres behandler.

Spørgeskemaet kan udfyldes via mobil, tablet eller PC. Det tager mellem 7 og 15 minutter at udfylde og der er spørgsmål om blandt andet livskvalitet og mentalt helbred. Værktøjet hedder patientrapporterede oplysninger (PRO).  Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er netop blevet enige om at benytte patientrapporterede oplysninger i hele landet.

Projektet er udviklet af Steno Diabetes Center Nordjylland og støttet af Region Nordjylland.

Bedre dialog

Hensigten er at forbedre kvaliteten af dialogen mellem personer med diabetes og deres behandlere og også forbedre samarbejdet om den, der har diabetes, mellem hospital, praktiserende læge og kommune.

Diabetesspørgeskemaet afprøves i tre regioner i år og i 2020 i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen.

Søren Eik Skovlund understreger, at det med spørgeskemaet ikke er meningen, at alle med diabetes nu skal til psykolog. Og at et spørgeskema selvfølgelig ikke er løsningen på alting.

- Behandlerne skal ikke antage, at alle med diabetes har psykologiske problemer, men de skal blive bedre i stand til at tage samtaler om de problemer, personer med diabetes oplever i deres dagligdag herunder udfordringer med mental trivsel. Og dem, der virkelig har behov for hjælp, skal have den i tide, siger Søren Eik Skovlund:

- Væsentligst er det, at det er den, der har diabetes, som eventuelt sammen med en pårørende, sætter dagsordenen for, hvad der bliver talt om i mødet med lægen eller sygeplejersken. Det kan et spørgeskema være en hjælp til.

Af Helen H. Heidemann hh@diabetes.dk

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes