Brugerbetaling på sensorer i Aarhus kalder på national løsning
Som den første i landet giver Aarhus Kommune borgerne mulighed for at købe en sensorbaseret glukosemåler – selvom de tidligere har fået afslag på den. Det er en principiel ændring af praksis, der viser, at systemet har spillet fallit og understreger behovet for en national løsning, mener Diabetesforeningen.
Længe har Aarhus Kommune kæmpet for at finde en løsning på adgangen til sensorbaseret glukosemåling.
Så sent som i februar sendte den aarhusianske sundhedsrådmand Jette Skive (DF) et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og sundhedsordførerne fra alle Folketingets partier.
- Det er en uholdbar situation, fastslog hun og opfordrede til at gøre op med flere års kassetænkning mellem regioner og kommuner om, hvem der har ansvaret for at bevilge de sensorbaserede glukosemålere.
Når Aarhus Kommune på den her måde indfører brugerbetaling, er det en glidebane og en udhuling af vores velfærdssystem.
Men nu har landets næststørste kommune taget sagen i egen hånd.
Siden sommerferien har det været muligt for alle personer med diabetes at købe apparatet Freestyle Libre gennem kommunen. Forstået på den måde, at kommunen giver et tilskud, mens restbeløbet betales af borgeren.
- Det er vores fortolkning af servicelovens paragraf 112, hvor der står, at borgeren frit kan vælge, hvilket hjælpemiddel og hvilken leverandør vedkommende vil have. Sådan har det været for alle andre hjælpemidler, men ikke Freestyle Libre før nu, siger Lone Graabach, leder af administrativ service i Aarhus Kommune.
Diabetesforeningen: Systemet har spillet fallit
Men det bemærkelsesværdige tiltag fra landets næststørste kommune kortslutter reelt systemet ved at tilbyde brugerbetaling. Det er uholdbart, mener Diabetesforeningens formand Jørgen Andersen.
- Den form for kommunal selvtægt, vi nu ser fra Aarhus Kommune, viser, at systemet har spillet fallit.
- I årevis har personer med diabetes været taget som gidsler i et urimeligt og uigennemsigtigt system, der ikke har kunnet opfylde behovet for adgangen til moderne, sensorbaseret glukosemåling, siger han.
Af serviceloven fremgår det blandt andet, at kommunen skal yde støtte, når hjælpemidlet – for eksempel en flash glukosemåler - ”i væsentlig grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne”, ”lette den daglige tilværelse i hjemmet,” eller når det ”er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.”
Men i Aarhus Kommune kan borgeren altså stadig få fingrene i en flash glukosemåler, selv om vedkommende ikke lever op til kriterierne for at få tildelt teknologien som hjælpemiddel. Det kræver blot, at vedkommende selv kan og vil betale differencen mellem det kommunale grundtilskud til blodsukkermåling og prisen på en flash glukosemåler, en såkaldt Freestyle Libre.
I øjeblikket har 14 aarhusianere sagt ja til selv at punge ud.
På bordet til finanslovsforhandlinger
Diabetesforeningens formand Jørgen Andersen mener ikke, det er den rette vej at gå.
- Det er myndighedernes ansvar at bevilge de rette hjælpemidler og behandlingsredskaber til personer med diabetes. Når Aarhus Kommune på den her måde indfører brugerbetaling, er det en glidebane og en udhuling af vores velfærdssystem, hvor dem, der har råd, kan få det nyeste og det bedste, mens andre må undvære. Det skaber i den grad ulighed i sundhed, siger Jørgen Andersen, som mener, at initiativet fra Aarhus Kommune ikke stemmer overens med den kamp mod ulighed i sundhed, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har sagt er kernen i regeringens sundhedspolitik.
Jørgen Andersen kan dog godt forstå, hvis Aarhus Kommune har følt sig presset til at give sine borgere med diabetes adgang til den moderne teknologi, som ifølge eksperter kan sikre en bedre behandling og en større livskvalitet.
- Men det er ikke Aarhus Kommunes ansvar at finde en løsning, indvender han.
Derfor opfordrer han politikerne til at tage sagen om Aarhus Kommune med til de igangværende finanslovsforhandlinger på Christiansborg.
- Det her kalder på, at Folketingets partier sætter sig sammen og indretter et system til gavn for det samlede sundhedsvæsen og de mange personer med diabetes. Dermed bekæmper vi også ulighed i sundhed, afslutter formand Jørgen Andersen.