Overlæge foreslår sensorer til indlagte med diabetes
Kan indlagte diabetespatienter have gavn af sensorteknologi? Det undersøger et nyt forskningsprojekt på Nordsjællands Hospital. Det vil give mere tryghed og bedre diabetesbehandling under indlæggelse, mener Diabetesforeningen.
Mange med diabetes frygter at blive indlagt for coronavirus eller andet, fordi de er bekymret for, om deres diabetes kan være under kontrol, hvis de ikke selv er i stand til at håndtere det. Brug af sensorteknologi kan måske give mere tryghed, og det bliver nu afprøvet i et nyt forskningsprojekt.
Studiet på Nordsjællands Hospital skal afdække effekterne af at bruge sensorteknologi til patienter med diabetes, der er indlagt af andre grunde end deres diabetes. Startskuddet til projektet var coronakrisen, hvor det var meget besværligt at måle blodsukker på de indlagte patienter, der samtidig var i isolation, men nu udvider specialeansvarlig overlæge, ph.d. Peter Lommer fra Nordsjællands Hospital i Hillerød forsøget til at omfatte flere patienter end blot coronaramte.
- Jeg håber, at vi kan vise en effekt, som giver klinisk mening. En bedre forebyggende indsats og behandling af patienter med diabetes, der er indlagt på andre afdelinger, ville være en tryghedsskabende faktor for mine kolleger, for patienterne og samtidig sikre en bedre anvendelse af ressourcerne, hvis vi kunne forhindre diabetesproblemer med sensorteknologi, forklarer Peter Lommer.
Forsøget opnåede støtte fra Novo Nordisk Fonden, men efter antallet af coronapatienter er stærkt faldende, har overlægen søgt om at udvide forsøget til at omfatte alle med diabetes, der er indlagt og isoleret for eksempel på grund af stafylokokinfektioner.
Sensorer for mere tryghed
Sygehuset i Hillerød har allerede fokus på diabetesbehandling på tværs af sygehusets afdelinger, således er det diabetesteam, der kan tilkaldes, i aktion omkring 700 gange årligt. Det demonstrerer det store behov, der er for fokus på diabetes hos indlagte.
- Vi møder en utryghed hos nogle patienter med diabetes uanset coronasituationen. Og fordi vi er mere og mere specialiserede på sygehuset, så kan man ikke forvente, at personalet på for eksempel en ortopædkirurgisk afdeling har stort fokus på diabetes. Det skal de jo sådan set heller ikke have. Men derfor skal den enkelte jo være tryg i forhold til sin diabetes, og derfor har jeg i nogle år overvejet, om vi kunne bruge glukosesensorer mere systematisk, fortæller Peter Lommer.
Mange kan få gavn
Hvis det igangværende studie kan demonstrere de forventede kliniske fordele, forestiller Peter Lommer sig, at samtlige personer med diabetes, der får insulin, kan få gavn af en udvidet brug af sensorteknologi på hospitalet. Volumen er der, mener overlægen, der anslår, at omkring hver tiende indlagte patient på et givent tidspunkt kan have diabetes, og ud af dem kan halvdelen muligvis have gavn af sensorteknologien, anslår Peter Lommer.
- Personer med diabetes bliver jo i mindst lige så høj grad indlagt for de samme ting som personer uden diabetes. Derfor er det paradoksalt, at vi ved så meget om diabetesbehandling i ambulatorierne, at det kører som en velsmurt maskine med retningslinjer og kontroller, men når det kommer til indlagte med diabetes med for eksempel lungebetændelse eller blodprop i hjernen, så har vi meget lidt evidens for blodsukkerniveauets betydning for indlæggelsestid og sårheling. Der er et kæmpe felt her, som er ubesvaret, forklarer Peter Lommer om baggrunden for idéen om brug af sensorteknologi.
Bedre ressourceforbrug
Peter Lommer forestiller sig, at alle med diabetes, der får insulin, får påsat en glukosesensor, når de bliver indlagt. Værdierne fra sensorerne skal så kunne aflæses samlet af en erfaren diabetesbehandler, der også hver dag bør få en samlet diabetesrapport over de indlagte med diabetes på hele hospitalet.
- Så kan man dirigere ressourcerne og diabetesfagligheden, derhen hvor der var mest behov. Det ville være at bruge ressourcerne rigtig godt på dem, der havde behov og samtidig en god mulighed for at forebygge eventuelt utilsigtede hændelser. Det ville helt sikkert skabe tryghed, siger Peter Lommer.
Forebyggende indsats
Før modellen kan blive til virkelighed, skal der dog både være en teknisk løsning, et kontrolsystem, som man for eksempel kender fra hjerteområdet, der skal være ressourcer til at oplære personalet og der skal løses op på de regler om databeskyttelse, der i dag forhindrer læger i at kigge i journaler på patienter, de ikke har et behandlingsansvar for.
- Efterhånden som vi bliver mere og mere specialiserede på sygehusene, bliver det mere og mere nødvendigt at finde løsninger på de tværgående problemer som dette. Jeg ved, at mine kolleger på andre afdelinger ikke tøver med at ringe, hvis der er et problem med en patients diabetes, men jeg ville gerne kunne tilbyde en forebyggende indsats. Det ville være en tryghedsskabende faktor for både mine kolleger og for patienterne, siger Peter Lommer.
I forvejen er der fokus på indlagte med diabetes i Region Hovedstaden, hvor alle hospitaler har et diabetesteam til de indlagte patienter. Også i Region Sjælland arbejder man med området, ligesom blandt andre Aarhus Universitetshospital har et udgående diabetesteam. Diabetesforeningen arbejder for, at det bliver et krav på alle danske hospitaler.