Politisk flertal forsvandt i strid om detaljer
Stadig opbakning til at sikre alle med type 1-diabetes sensorbaseret glukosemåling, men ikke før pengene er fundet, mener SF. Ærgerligt, at mennesker med diabetes skal vente på politisk mod til at investere, mener Diabetesforeningen.
Flertallet for at følge diabeteslægernes anbefaling og sikre alle med type 1-diabetes ret til behandling med sensorbaseret glukosemåling var hjemme, da Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget mødtes tirsdag. Men der kunne alligevel ikke opnås enighed og derfor venter mennesker med diabetes fortsat på en løsning.
- Det ser ud som om, at det politiske mod til at investere og følge de lægefaglige anbefalinger alligevel svigtede i sidste øjeblik. Det er ærgerligt, men det er trods alt godt, at der fortsat er opbakning til at finde en løsning på et senere tidspunkt. Jo før, jo bedre, siger politisk chef i Diabetesforeningen Ane Eggert Jackson.
Hun henviser til, at den såkaldte beretning, som Dansk Folkeparti havde samlet opbakning til fra SF, Venstre, Konservative og Alternativet, ikke blev til virkelighed, fordi der opstod tvivl om, hvorvidt løsningen skulle komme ”i denne folketingssamling”, altså inden sommerferien.
Løsning rykker nærmere
Det var SF, der sprang fra flertallet på grund af uenighed om tidsfristen for, at ministeren skulle indkalde til forhandling, siger initiativtager Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti:
- Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg mener, vi havde fundet et kompromis og var enige, og det er altså meget normalt, at man sætter en tidsfrist for noget, man vil opnå. Men jeg bliver ved med at presse på for en løsning, og jeg mener faktisk, vi er kommet et skridt nærmere, fordi der er kommet så meget fokus på sagen, siger Liselott Blixt.
Liselott Blixt er fortsat overbevist om, at der kommer en løsning. Hun arbejder nu på et regulært beslutningsforslag sammen med sine kolleger fra Folketingets borgerlige partier, som kan lægge yderligere pres på regeringen.
- Så må vi se hvem, der vil stemme for, siger Liselott Blixt, der ikke mener, at eventuelle økonomiske beregninger bør spærre for, at ministeren indkalder til forhandling om en løsning, som var det, der specifikt var krævet i den omstridte beretning.
Pres på minister
SFs sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen fastholder, at SF fortsat bakker op om forslaget, men forslaget skal også finansieres. Sundhedsministeriet vurderer, at forslaget koster omkring 200 millioner kroner.
- Der ville have været flertal for beretningen uden tidsfristen, som ikke giver mening. Det er jo ikke et lovforslag, men et forslag, som koster penge uanset hvordan, vi vender og drejer det. Jeg vil gerne have nogle beregninger, som ikke kun inkluderer omkostning til sensorer, men også medtager de sparede omkostninger, når vi forebygger følgesygdomme, siger Kirsten Normann Andersen.
SF har tidligere fremsat beslutningsforslag om at sikre mennesker med diabetes adgang til moderne behandling med glukosesensorer og insulinpumper og har hele tiden bakket op om, at kassetænkningen mellem kommuner og regioner om flash glukosemåling skal stoppes. Det har ikke ændret sig.
- Vi står ved, at der skal komme en løsning, så vi bruger moderne udstyr i diabetesbehandlingen og forebygger alvorlige følgesygdomme. Og vi vil samtidig sikre, at patienter ikke lander mellem to stole i kommuner og regioners armlægning om, hvem der skal betale. Vi kommer til at lægge et meget stærkt pres på ministeren, og vi vil fortsat arbejde på at samle flertal for en holdbar løsning, siger Kirsten Normann Andersen, som ikke vil gætte på, om løsningen vil blive en del af den kommende finanslov eller den kommende aftale om regionernes økonomi.
Savner politisk mod
Uanset hvem, der bærer ansvaret for, at mennesker med diabetes fortsat må vente på en politisk løsning om sensorbaseret glukosemåling, så er det svært ikke at være skuffet, mener Diabetesforeningen.
- Vi fortsætter kampen for retfærdig adgang til moderne udstyr som sensorbaserede glukosemålere. Diabeteslægerne bakker op, og mennesker med diabetes ønsker brændende adgang til udstyret, fordi de ved, at det betaler sig at investere i bedre behandling og højere livskvalitet i dag og dermed undgå følgesygdomme i fremtiden. Jo før, politikerne finder modet til at følge de faglige anbefalinger og ønskerne fra dem, det drejer sig om, jo bedre, siger Ane Eggert Jackson.
Diabetesforeningen følger fortsat sagen tæt og medvirker meget gerne til en løsning, der kan skabe tryghed og bedre diabetesbehandling.